Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Hospicer mere og mere attraktive til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hospicer mere og mere attraktive

Én fordom er, at hospice er endestationen, men sådan behøver det ikke at være. -- Arkivfoto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

TRYGHED FOR DØENDE: I takt med at danskerne finder ud af, hvad et hospice er, ønsker flere at tilbringe den sidste tid der. Plejehjemsskandaler og fortravlede sygehuse er også med til at øge efterspørgslen

For 10 måneder siden åbnede et nybygget hospice i Danmark længst mod vest. Anker Fjord Hospice blev indviet i Hvide Sande med deltagelse af kronprinsesse Mary. Et arkitektonisk smukt hus med gæsteværelser til samtlige 12 patientstuer. Indtil videre har hospiceet som et af de få i Danmark indimellem ledige værelser, men hospicechef Herdis Hansen forventer, at også vestjyderne snart tager hospicetanken til sig.

-- Jeg har rundvisning to gange om ugen, hvor foreninger kommer på besøg, og hver gang er der en, der spørger, hvad det koster. Folk er endnu ikke klar over, at det er gratis, så vi er ude i et markedsføringsarbejde, siger Herdis Hansen.

En anden fordom er, at hospice er endestationen, og her kommer man kun fra i rustvogn. Men sådan behøver det ikke at være, understreger Herdis Hansen, der fortæller, at patienter ofte bliver udskrevet igen efter at være blevet lindret for deres smerter.

-- Folk er altid positivt overraskede, når de har besøgt os. De forventer at komme på en trist dødsgang, men her er latter og sociale arrangementer, lyder det.

Det har man for længst fundet ud af længere mod øst, og på det noget ældre Sankt Maria Hospice i Vejle fik hospicechef Kirsten Kopp i årets første fire måneder 123 henvisninger, men kun 62 nåede at få et ophold på hospice. Og på Danmarks ældste hospice, Sankt Lukas Hospice i Hellerup, er det otte ud af ti døende, der bliver afvist. Lidt bedre ser det ud på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Her fik man i 2006 449 henvisninger, og 160 endte med at blive indlagt. Umiddelbart også mange afvisninger, men tallene skal tages med et gran salt, siger hospiceleder Helle Tingrupp.

-- Nogle kommer på et andet hospice eller får hjælp af vores udgående team. I dag er mange også i eksperimentel behandling meget længe, og det betyder, at de nogle gange bliver henvist så sent, at det ville være uetisk at flytte dem. På den måde synes jeg, at vi når rigtig mange, men der er da fortsat patienter, der dør i ventetiden, siger Helle Tingrupp.

Hun understreger, at man på Frederiksberg tydeligt kan mærke, at de gamle Frederiksborg og Roskilde Amter nu selv har hospicer, og derfor kommer der meget sjældent henvisninger derfra.

-- Det er blevet bedre, men vi mærker tydeligt, når der har været en plejehjemsskandale. Så får vi ekstra mange henvisninger, siger hun.

Men et hospice er ikke et alternativ til et plejehjem, og for at komme på hospice skal man være uhelbredeligt syg og have behov for særlig smertelindrende pleje. Det bruger konstitueret leder af Arresødal Hospice i Frederiksværk, Anne Hansen, en del tid på at forklare praktiserende læger, pårørende og patienter.

-- Vi gør et stort arbejde for at forklare de praktiserende læger og borgerne i kommunerne, hvad et hospice er, så de rette patienter kommer i de rette senge. Vi får mange forkerte henvisninger, ligesom flere også søger flere steder. Men selv når man trækker de tal fra, er behovet garanteret fortsat ikke dækket, siger Anne Hansen.

Kirsten Kopp i Vejle mener ikke, at behovet kan dækkes, lige meget hvor mange hospicer der bliver bygget, og derfor foreslår hun, at man går andre veje. Indsatsen over for døende i eget hjem skal styrkes, ved at hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere bliver klædt bedre på, og så taler hun varmt for daghospicer, hvor patienterne kan komme om dagen, selvom de fortsat bor hjemme.

-- Jo flere hospicer, jo mere naturligt ligger det også i befolkningens bevidsthed, at det er et sted, man kan søge hen, siger Kirsten Kopp.

Indtil da kan man, hvis man orker det, benytte sig af det frie hospicevalg og søge plads på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Her har der været patienter fra både Sønderjylland og Djursland, og leder Herdis Hansen understreger, at transporten ikke er en hindring.

-- Vi henter gerne både patienter og pårørende ved togstationen i Ringkøbing eller i lufthavnen. Det har vi gjort flere gange, og det er ikke noget problem.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Hospicer i Danmark

Der er 11 hospicer i Danmark:

**Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg

**Sankt Lukas Hospice i Hellerup

**Hospice Fyn i Odense

**Sankt Maria Hospice i Vejle

**Hospice Søholm i Århus

**Kamillianer Gaardens Hospice i Aalborg

**Arresødal Hospice i Frederiksværk

**Hospice Sjælland i Roskilde

**Anker Fjord Hospice i Hvide Sande

**Hospice Sønderjylland i Haderslev

**Hospice Sydvestjylland i Esbjerg

**Hospice Limfjord i Skive åbner i næste måned, og desuden åbner der snart hospicer i Maribo, Ballerup, Dianalund og Rønde på Djursland.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock