Klimaet kan drive en milliard mennesker på flugt

En milliard mennesker vil i 2050 være blevet drevet på flugt fra deres hjem som følge af klimaændringer. Det mener de britiske kirkers hjælpeorganisation, Christian Aid, som netop har offentliggjort rapporten The Human Tide, "Det menneskelige tidevand".

-- Hver syvende indbygger i verden vil være eller have været på flugt fra deres hjem. Nogle af dem vil flygte ud af deres land, andre vil være internt fordrevne i deres eget land. Det er en kæmpemæssig flygtningekrise, den største nogensinde, der venter forude, siger Dominic Nutt fra Christian Aid.

-- Dette er det første forsøg på at samle al tilgængelig viden om klimaændringernes menneskelige konsekvenser for at skabe forståelse for, at det er vigtigt at handle nu, siger Dominic Nutt om den rapport, som Christian Aid netop har offentliggjort om klimaforandringernes konsekvenser for flygtninge.

Verden tæller i dag omkring 25 millioner internt fordrevne, som er drevet på flugt af vold og forfølgelse. Dertil kommer andre 25 millioner, som er blevet ofre for naturkatastrofer som jordskælv og oversvømmelser og yderligere 105 millioner, som må flytte i kølvandet på store anlægsprojekter som for eksempel dæmningsprojekter.

Klimaændringerne vil få dette tal til at eksplodere.

"Stigende tørke, vandmangel og oversvømmelser vil føre til flugt inden for eller på tværs af landegrænser. Det vil skabe flere konflikter, som igen vil drive endnu flere mennesker på flugt", hedder det i Christian Aids rapport, som blandt andet citerer FN's internationale Klimapanel.

Panelet anslår, at op til 3,2 milliarder mennesker vil mangle vand, og mellem 200 og 600 millioner risikere hungersnød, mens to til syv millioner risikerer at blive ofre for oversvømmelser i 2080.

-- Alene i Bangladesh lever en fjerdedel af befolkningen langs kyststrækningerne, som risikerer at forsvinde i tilfælde af øget vandstand i havet, konkluderer Christian Aid, som desuden peger på det vestafrikanske land Mali som et eksempel på, at klimaforandringerne vil få voldsomme og destabiliserende konsekvenser.

Den såkaldte Stern-rapport om klimaændringernes konsekvenser, som blev udarbejdet af den britiske regeringsrådgiver Nicholas Stern sidste år, anslår, at tørke vil drive 100 millioner mennesker fra deres hjem, mens andre 100 millioner vil blive nødt til at flygte fra kystområder, hvor vandstanden stiger.

Når Christian Aid når til et langt højere tal, skyldes det blandt andet, at organisationen forudser en markant stigning i antallet af mennesker, som vil blive fordrevet på grund af store anlægsarbejder som dæmningsprojekter, der skal imødegå nogle af konsekvenserne af klimaforandringer.

-- Det er rigtigt, at vi er landet på et rundt tal. Men vi mener, at dette tal snarere er i underkanten end i overkanten. Man skal især tage hensyn til, at knapheden på ressourcer, ikke mindst vand, men også dyrkbar jord, vil skabe øget konkurrence om adgang til disse ressourcer, hvilket igen kan føre til væbnede konflikter, som driver folk på flugt. Det er det, vi allerede er vidne til i Dafur-konflikten i Sudan og også i et land som Kenya, siger Dominic Nutt.

Jens-Hagen Eschen- baecher er enig. Han er leder af International Displacement Monitoring Agency i Genéve, en uafhængig organisation specialiseret i fordrevne befolkningsgrupper.

-- Antallet af fordrevne i verden er i vækst. Vi har allerede en krise, hvad internt fordrevne angår, og Christian Aid gør ret i at advare om, at klimaændringerne kan gøre denne krise endnu mere dramatisk, siger Jan-Hagen Eschenbaecher.

Også FN's Flygtningehøjkommissariat, som har ansvaret for en del af de nuværende 25 millioner internt fordrevne, peger på, at antallet allerede er på vej op. Men UNHCR ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt man forventer en øget migration og flere interne flygtninge som følge af klimaforandringerne.

Kirsten Halsnæs fra FN's miljøprogram UNEP på Risø peger på, at man ikke på forhånd kan vide, hvordan befolkningerne vil reagere på de forværrede levevilkår, klimaændringerne vil medføre. Hun er med i arbejdsgruppe II under klimapanelet IPCC, som har forsøgt at skabe overblik over konsekvenserne af klimaændringerne i en rapport, som offentliggøres om kort tid. IPCC har ikke forsøgt at sætte tal på, hvor mange mennesker der vil blive nødt til at forlade deres hjem.

-- Mange mennesker lever allerede under meget vanskelige vilkår, uden at det får dem til at flygte. Alle tal viser, at rigtig mange mennesker vil blive ramt af ændringer i nedbørsmængderne. Vi har allerede 800.000 mennesker, som er ramt af oversvømmelser i Mozambique. Men hvor stor mulighed har man for at flygte, når man lever for under to dollars om dagen, spørger Kirsten Halsnæs.

Hun er enig i, at klimaændringerne vil få meget store konsekvenser for de berørte befolkninger.

-- Konsekvenserne bliver endnu større, når de rammer sårbare, fattige befolkninger, som ikke er i stand til at tilpasse sig de nye klimatiske forhold. For eksempel skal de fattige bønder have adgang til kunstvanding, så de ikke er afhængige af stærkt svingende nedbør. De skal kunne opbevare regnvand, når der kommer for megen nedbør, og regulere for eksempel flodernes afløb, så de kan undgå oversvømmelser, siger Kirsten Halsnæs.

Hun sidder også i en ekspertgruppe inden for FN's miljøprogram, UNEP, som rådgiver Danida om, hvordan de danske bistandsprogrammer kan designes, så de medvirker til at forebygge miljøkatastrofer som følge af klimaændringerne. Danmark er gået i spidsen med forsøg på at indtænke klimaændringerne i bistandspolitikken, foreløbig i forhold til Mozambique, Tanzania og Vietnam. Målet er, at bistandsprojekterne i alle samarbejdslande i løbet af de kommende år får en klimadimension, så landenes evne til at håndtere konsekvenserne af den globale opvarmning bliver en af akserne for den danske bistandspolitik, pointerer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

-- Jeg vil sikre, at klima og energi står centralt i den plan for regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2008-2012, som jeg fremlægger i august 2007, og jeg vil også arbejde for, at udviklingslandenes udfordringer kommer til at stå højt på dagsordenen på FN's klimakonference, der skal afholdes i København i 2009, siger Ulla Tørnæs.

Christian Aid ønsker netop at råbe de rige lande op.

-- Foreløbig er det de fattige lande, der betaler prisen for klimaændringer, som de ikke selv er skyld i. De rige lande skal sætte CO2-udledningerne drastisk ned, endnu mere end de 60 procent, der lægges op til i EU-regi. Og så skal de øge bistanden til de fattige lande. For klimaændringernes konsekvenser øges af fattigdommen, siger Dominic Nutt.

udland@kristeligt-dagblad.dk