Til jul efterspørger vores smagsløg and, til påske regner de med lammesteg. Men til kirkens tredje store højtid, pinsen, har de ingen særlige forventninger.
Det har biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt sammen med fiskebranchen forsøgt at lave om på med ønsket om at gøre fisk til en pinsespise. For når mad knyttes sammen med en højtid, husker vi højtiden bedre. Og den forhåbning er så småt ved at gå i opfyldelse.
-- Pinsen har i mange år stået i skyggen af jul og påske, men de senere år er der kommet en større bevidsthed om, at der er noget, der hedder pinse, og jeg kan ikke se andre forklaringer på det, end at kampagnen om at spise fisk i pinsen har virket, siger Jan Lindhardt.
Men selvom der er kommet mere fokus på pinsen, har den dog ikke vundet sit kirkelige indhold tilbage, konstaterer biskoppen.
Tidligere var kylling pinsemad, men den tradition havde biskoppen ikke lyst til at tage op.
-- Populært sagt har lørdagskyllingen slået søndagskyllingen ihjel. Kylling er blevet noget, vi spiser til hverdag, og derfor forekom det naturligt at gøre fisken, der var et symbol i den tidlige kristendom på Kristus selv, til en pinsespise, siger Jan Lindhardt.
Ifølge biskoppen er mange af os underligt uopfindsomme, når det gælder mad. Vi går op i fedtprocenter og økologi og forholder os meget konkret til maden i stedet for at tænke på dens symbolværdi.
-- Tidligere var al mad symbolsk. For eksempel var ægget, der blev spist til påske, et opstandelsessymbol – kyllingen bryder ud af ægget, ligesom Kristus brød ud af graven. Når der skulle bages alterbrød, blev brødet beseglet med segl, der havde forskellig betydning. Fisk havde betydning som et fastesymbol, og endelig er Det Gamle Testamente fuld af eksempler på mads symbolske betydning, siger Jan Lindhardt. Et eksempel er fedekalven, der bliver slagtet, da den fortabte søn vender hjem.
Ifølge biskoppen er det den moderne sekularisering, der nærmest har udraderet mads symbolværdi.
Én af forskellene mellem fridage og helligdage er ifølge Jan Lindhardt, at en fridag er noget individuelt, mens helligdage er noget, vi har i fællesskab.
-- Et fællesskab kræver, at man har noget at udtrykke fællesskabet med, og her skal man ikke undervurdere madens betydning. Den er et vigtigt bindemiddel mellem os. Hvis man holder en fest uden mad og drikke, bliver det til den rene åndelighed. Hvis der til gengæld kun er mad og drikkevarer, er det bare et ædegilde. Kombinationen er derimod spændende.
mad@kristeligt-dagblad.dk