Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Frikirker diskrimineres i medierne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frikirker diskrimineres i medierne


Pinsekirken på Drejervej i København- Foto: cPress.

- - Foto: cPress.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Danske medier er for dårlige til at give frikirkerne en fair dækning, vurderer religions- og medieeksperter. Også frikirkepræster oplever pressen som fordomsfuld. DR står uforstående over for kritikken

Frikirker i Danmark får ofte en rå og stedmoderlig behandling i pressen, især i store landsdækkende tv-kanaler. Så selvom mediernes interesse for tro og religion er vokset støt gennem de seneste år, kommer det ikke frikirkerne til gode. Det vurderer religions- og medieeksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.

– Medierne beskæftiger sig ikke med religiøse minoriteter på deres egne præmisser. Der er tendens til en meget ikke-inkluderende tone i medierne, siger Hans Raun Iversen, som er formand for Københavns Universitets forskningsprogram om religion i det 21. århundrede.

Cand.mag. i medievidenskab Mattias Pape Rosenfeldt har skrevet speciale om mediernes dækning af islam og kristendom.

– Det er nærliggende at sammenligne den diskrimination, som frikirkesamfundene oplever, med den generelt temmelig rå behandling, muslimer får i medierne, siger han.

Annonce
Ifølge Mattias Pape Rosenfeldt er det især de store gamle omnibusaviser samt DR og TV 2, der i flere undersøgelser har vist sig at være dårlige til at tackle den religiøse forskellighed.

– I disse år, hvor religion på linje med vold og sex er blevet et nyt fascinationsfokus i nyhedsbranchen, er der gode betingelser for, at især minoritetsreligioner bliver udstillet i sensationshistorier eller historier, hvor "vi" med en sund, folkekirkelig "normalindstilling" kan korse os over, hvor sært, provokerende eller ligefrem truende de anderledes troende opfører sig, forklarer Mattias Pape Rosenfeldt.

Men den kritik afviser DR's nyhedschef Ulrik Haagerup.

– Det er ikke min oplevelse, at det forholder sig sådan. Vi har en række programmer, der beskæftiger sig med religion, for eksempel Mennesker og Tro på DR 1, hvor vi følger mange forskellige religiøse retninger og dækker dem på lige vilkår, siger han og understreger:

– Når flere og flere danskere interesserer sig for religiøsitet, så dækker vi det naturligvis, uanset om det drejer sig om almindelig folkekirke-aktivitet eller andre trosretninger. Og vi mener selvfølgelig ikke, at man skal dæmonisere det, at nogle tror på noget andet end flertallet. Men vi stiller kritiske spørgsmål, når der er anledning til det, og det har gjort sig gældende i forhold til både folkekirken, Evangelist, Scientology og islam, siger han.

En undersøgelse blandt 161 frikirkepræster foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at også præsterne i landets frikirker opfatter pressen som forudindtaget:

86 procent af de adspurgte mener, at medierne beskæftiger sig for lidt med frikirkerne, og 65 procent finder dækningen direkte fordomsfuld.

En af dem er David Hansen, præst i Aalborg Menighedscenter.

– Frisindet er meget begrænset i danske medier, når det handler om at fastholde klassiske kristne værdier. Så stemples man utrolig hurtigt som højreorienteret og ekstremistisk, siger han.

freya@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode

Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.31/05 12:18 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Dette er en generel komentar, som jeg finder passende:
En ting som medierne ofte har svært ved at skelne er, at religion indeholder Gud og andre ikke verdslige ting. Derfor vil religiøse fænomener og tanker samt deraf følgende udsagn/ytringer have en ret anderledes rationalitet end man er vant til. Kort sagt: man skal lade være med, at rationalisere tro og religion så meget, at troens plads forsvinder. Fx må kristne mennesker antage, at Gud eksisterer - ikke kun metaforisk - og at Jesus var hans søn (i en eller anden forstand).
Rationalisme og almindelig logik gælder ikke suverænt indenfor troens sfære.
Link

Re: Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.31/05 13:54 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Kristeligt Dagblad diskriminerer selv, når bladet tidligere har karakteriseret Kristensamfundet som "ikke-kristent" Det må bero på ukendskab til Rudolf Steiners karakterisering af Kristus som den helt afgørende i menneskehedens historie, uden hvilken vi ville være sunket ned i et bundløst morads af materialisme.
Link

Re: Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.31/05 14:35 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Det er mediernes opgave bl.a. at forholde sig kritisk til samfundsstrømninger, herunder også diverse religioner og mennesker, der påstår at besidde den endelige sandhed, og det selvom disse mennesker er kristne, jøder, tror på Thor & Odin, eller er muslimer, eller ikke tror på noget som helst. Det er ikke mediernes opgave at være mikrofonholdere for nogen som helst, heller ikke kristne eller muslimer eller ateister. (alt for ofte oplever jeg dog at ateisters udsagn om religion og spiritualitet alt for ofte står uimodsagt af mediene...). Og det er et vilkår man på hvilket man besinde sig...
Link

Re: Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.01/06 10:13 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Især de karismatiske frikirkers ry som værende sekteriske
er fuldt ud berettiget:

1. Lederne er ofte stærkt demagogiske. Ved bl.a. at bruge vendinger som "Gud sagde til mig i dag, at..." sikrer de sig imod enhver modsigelse.

2. Kritik er ildeset. De mest ekstreme ideer får lov til at
udvikle sig uimodsagt - man er bange for at man modsiger helligånden, idet det antages at helligånden kan tale dirkete gennem mennesker.

3. Selvgodhed. Man opfatter sig i bedste fald som værende "bedre" eller "rette" kristne i forhold til mere
moderate kristne, i værste fald mener man at moderate kristne ikke er kristne.

4. Materialisme. Man dyrker en antikristen materialisme.

5. Tro på en straffende ubarmhjertig gud. Er man syg eller fattig skyldes det at man ikke er troende nok. Man mener der er en "mening" med alt og dermed også de ulykker som rammer mennesker, så vilkårlige og uretfærdige de end måtte virke. "Hun lever i synd, hun er selv ude om det." er også en gængs holdning. Nogle ligefrem glæder sig til at Johannesåbenbaringens profetier går i opfyldelse og de "uretfærdige" bliver udsat for usigelige pinsler.

6. Humanisme opfattes som værende antikristent. (Fik du den Kristen humanist?)

7. Dommedagsprofetier. "NU er det den sidste tid." er en typisk vending man støder på i yderligtgående frikirker i dag og for 150år siden - og blandt yderligtgående kristne lige siden år 35. Alt dette uden at betænke at det ifølge biblen er utilstedeligt at udtale sig om "den sidste tid".


I stedet for at klynke over at blive betragtet som sekteriske, burde frikirkerne også offentligt tone rent flag
og bekende at de er yderliggående og sekteriske! Her kunne de lære noget af Al-Qaeda... :-)
Link

Re: Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.02/06 12:24 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Du beskriver en karimatisk frikirke, en yderligtgående frikirke, og skriver dernæst, at 'nu må frikirkerne tone rent flag'. Dermed har du skåret alle over en kam. Flot!

Det tungeste ved at forsøge at profilere sig som frikirke, er netop, at det første, danskerne tænker på, er TV-evangelister og de karimatiske kirker, hvor folk falder som fluer. Kunne det tænkes, at der faktisk er mennesker i Danmark, som er rimeligt normale, og som mødes med rimeligt normale mennesker i kirkelig sammenhæng, hvor det IKKE er i en statsfinansieret, frihedsundertrykkende Folkekirke, der i sit forsøg på at nå det hele blot skræver så meget, at bukserne revner?
Link

Re: Frikirker diskrimineres i medierne

Anonym, publiceret d.02/06 15:51 (for 6 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirker diskrimineres i medierne
Nu er den præst der udtaler sig artiklen - David Hansen fra Ålborg menighedscenter - repræsentant for den type kristendom som jeg beskriver i min "punktoversigt" i mit første indlæg.

Grunden til at jeg i det hele taget reagerede på artiklen var David Hansens bemærkning om at blive stemplet som ekstremist når man nu blot vil "fastholde klassiske kristne værdier". Der mener jeg han prøver at føre læserne bag lyset og fremstå som en person, der blot forsøger at værne om vore kristne traditioner og kulturarv. Nu forholder det sig desværre bare sådan at hverken David Hansens Ålborg menighedscenter eller nogen anden karismatisk frikirke for den sags skyld, står for "klassiske kristne værdier" som vi kender dem i Danmark. Det er derimod et mix af lige dele amerikansk borgerlig/middelklasse livsstil/livsfilosofi, kristendom og fascisme. Derfor kan det ikke undre at pressedækningen er som den er.

Det må selvfølgelig være irriterende for mere moderate frikirker at blive sat i bås med de yderligtgående, men så
må de prøve at synliggøre sig i højere grad og distancere sig fra de yderligtgående.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  2. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

  3. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Er du en af fire chefer til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  5. Vicegeneralsekretær

    Mission Afrika

    Oprettet den: 17-04-2013

  6. Barselsvikar til FDFs forbundskontor

    FDF's Forbundskontor

    Oprettet den: 14-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​