Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Hvis Hagia Sofias mure kunne tale, ville de fortælle om det østromerske rige, om stridigheder i den katolske kirke, om osmannernes storhedstid og Atatürks dannelse af det moderne Tyrkiet. Nærmest som en selvfølge kandiderer Hagia Sofia til at blive et af den moderne verdens nye vidun-dere. Kirken, moskeen og museet ligger i Istanbul. En by, som under navnet Konstantinopel, var et centralt rejsemål for danskeres eventyr i orienten.

Den danske arkæolog Peter Oluf Brøndsted var i Konstantinopel i 1811, og han var bestemt ikke imponeret over byens berømte katedral, som han så som et stort vidnesbyrd om kunstens tunge middelmådighed i det 6. århundrede. Det synspunkt var der ikke mange af hans samtidige, der var enige i. Tværtimod. Hans landsmand, arkitekten Ferdinand Meldahl besøgte byen i 1855, og han var begejstret:

"Naar man som jeg altid forgjæves har ledt efter en prote-stantisk Kirke og halvt ahnet, hvad der er Grunden til at alle italienske og europæiske Kuppelkirker ingen Virkning gjøre saa kan man tænke sig min Henrykkelse ved at komme op i Galleriet i Sophiekirken og se ned idet uhyre mægtige Rum. Der havde jeg næsten hvad jeg søgte."

Over 150 år er gået, siden de to danskere besøgte byen, men selvom de to herrers uoverensstemmelse gik på katedralens udseende, så rammer de hovedet på sømmet. Hagia Sofia har stort set, gennem hele dens eksistens, skabt røre og debat, og det gør den også i dag.

Annonce

Et besøg i Hagia Sofia er en rejse tilbage i tiden. Kirken blev bygget af den østromerske kejser, Justinianus I, i 532-37.

Det romerske rige med sæde i Rom var faldet cirka et halvt århundrede tidligere og resterne af det engang så mægtige rige blev videreført fra Konstantinopel.

Justianianus bliver betragtet som en karaktersvag kejser, men det var under hans herredømme, at det østromerske rige havde sin storhedstid. Ved hjælp af dygtige generaler generobrede han Nordafrika fra vandalerne samt Italien og det sydøstlige Spanien fra goterne. For en sidste gang blev størstedelen af Romerriget samlet igen – om end det var for en kort bemærkning: Mod slutningen af det 6. århundrede mistede de østromerske kejsere de fleste af erobringerne.

På trods af de urolige tider havde Justinianus overskud nok til at bygge sin mægtige kristne katedral, Hagia Sofia. Den blev bygget på grunden, hvor kejser Konstantin et par hundrede år før havde anlagt en kirke. Ikke mindre end verdens største katedral lod han opføre. I omtrent 1000 år beholdt kirken sin status som verdens største, men da katedralen i Sevilla stod endeligt færdigt, overtog den titlen. Til gengæld har Hagia Sofia nu muligheden for at blive ophøjet til vidunder.

Hagia Sofia blev sæde for den katolske kirkes patriark i Konstantinopel. Sammen med paven og tre andre patriarker udgjorde de kirkens øverste ledelse, og patriarken i Hagia Sofia skulle komme til at spille en hovedrolle ved splittelsen af den katolske kirke. I 1043 lukkede patriarken alle byens latinske kirker. Årsagen var en uoverensstemmelse i ordlyden af trosbekendelsen. Striden kunne ikke løses og endte med, at patriarken og pavens kardinaler ekskommunikerede hinanden i 1054. Kort sagt smed begge parter hinanden ud af den katolske kirke. Resultatet blev en ortodoks kirke i Konstantinopel, der især fandt tilslutning på Balkan og i Østeuropa.

De næste 150 år var fredelige for Hagia Sofia, men i 1204 fortsatte kirkens omskiftelige tilværelse, da korsridderne indtog landet. En af riddernes første gerninger var at konvertere kirken til en katolsk kirke.

I 1261 blev byen befriet og Hagia Sofia blev igen en ortodoks kirke. En ny fredelig periode blev igen indledt, men i 1453 var det slut med Hagia Sofia som kristen kirke.

De muslimske osmanner erobrede Konstantinopel, og Hagia Sofia blev straks konverteret til en moské og fik tilføjet fire minareter. Konverteringen medførte, at kirkens mosaikker blev dækket til, men ikke ødelagt, og det skulle vise sig at være heldigt.

Efter Atatürks revolution og dannelse af det moderne Tyrkiet, befalede han, at Hagia Sofia ikke længere skulle være en moske eller en kirke.

Derimod skulle den omdannes til museum og gøres til et symbol på det verdslige Tyrkiet. Som et led i restaureringen blev mosaikkerne renset, men samtidig med at de kristne ikoner igen kom frem, kom tyrkerne i et dilemma. Oven på de kristne mosaikker var der malet islamisk kunst og hvad var mest værdifuldt? Foreløbig er man kommet frem til en balance, men restaureringsarbejdet er en fortsat proces og spørgsmålet er evigt aktuelt.

Hagia Sofias turbulente histo-rie fortsætter. De seneste par år har en schweiziske gruppe sat sig for at presse Tyrkiet til at lukke museet og konvertere Hagia Sofia til en kristen kirke igen. Gruppen håber på, at EU vil bruge ønsket som pressionsmiddel mod Tyrkiet: Konverter Hagia Sofia eller glem alt om medlemskab af EU, lyder det på gruppens hjemmeside. Man fristes til at tro, at schweizerne ikke ved alverden om Hagia Sofias historie. Hvilken kirke skal den konverteres til: Den ortodokse eller den katolske? Patriarken har stadig sæde i Istanbul, men hans menighed udgøres af kun 2000 personer. Hovedparten af de kristne tyrkere tilhører den armenske kirke. Dem betragter den ortodokse kirke som kættere og enhver form for samarbejde mellem de to er utænkeligt. Dermed kan sagaen fortsætte ...

historie@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock