Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen EU truer folkestyret på livet til din ven.
EU truer folkestyret på livet
GRUNDLOVSKRONIK: Den Europæiske Union kan meget vel ende i en topstyret, europæisk enevælde uden skygge af ægte demokrati, hvis ikke vi passer på, mener dagens tre kronikører
Hvis vi tror, vi har folkestyret og Grundloven som evig arv og eje, tror vi fejl. De har ganske vist været den forholdsvis faste, politiske rygrad i Danmark, siden den første grundlov blev til i 1848 i en historisk gunstig situation. Men som alt historisk kan også Grundloven og folkestyret blive løbet over ende eller miste betydning.
Hvis ikke der er folk, der vil forsvare og bruge Grundloven og folkestyret, er der kræfter, der er ligeglade med dem og villige til at underløbe dem. At den demokratiske forfatning i 1849 befriede os fra det enevældige styre, er ingen garanti for, at vi ikke igen kan havne i en udemokratisk, politisk enevælde.
Grundloven og folkestyret blev til, ved at politiske frihedsbevægelser ude i Europa satte mod i tilsvarende bevægelser og krav her i landet. De ville ikke acceptere den konge- og embedsmandsstyrede enevælde. Og det endte med, at kongen allernådigst gav lov til de rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. De var delvist folkevalgte forsamlinger, men uden egentlig lovgivende myndighed – den lå stadig hos kongen.
Annonce
Alligevel er stænderforsamlingerne den spæde begyndelse til dét parlamentariske demokrati, der blev resultatet af det folkelige krav i 1848 om en fri, demokratisk forfatning. Uden dét folkekrav havde vi ikke fået vores første grundlov og det politiske systemskifte i 1849. Og dog var det ikke et fuldstændigt folkestyre; fattige, kvinder og ejendomsløse havde endnu ikke valgret. Og de magtfulde, konservative samfundslag var begunstiget med særlig stor indflydelse, især i det daværende Landsting. I flere omgange bragte reaktionære angreb på Grundloven, og det nye folkestyre var i truende kriser i årene fra 1863 helt frem til 1901. På et hængende hår overlevede det forsøgene på at ændre Grundloven til de mægtigste og rigestes gunst. Senere satte Estrups regimente Folketinget ud af spillet og gjorde landet til noget nær et diktatur. Først i 1901 og 1915 blev det et reelt, parlamentarisk folkestyre med lige valg- og stemmeret for kvinder og mænd.
Hvis ikke der er folk, der vil forsvare og bruge Grundloven og folkestyret, er der kræfter, der er ligeglade med dem og villige til at underløbe dem. At den demokratiske forfatning i 1849 befriede os fra det enevældige styre, er ingen garanti for, at vi ikke igen kan havne i en udemokratisk, politisk enevælde.
Grundloven og folkestyret blev til, ved at politiske frihedsbevægelser ude i Europa satte mod i tilsvarende bevægelser og krav her i landet. De ville ikke acceptere den konge- og embedsmandsstyrede enevælde. Og det endte med, at kongen allernådigst gav lov til de rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. De var delvist folkevalgte forsamlinger, men uden egentlig lovgivende myndighed – den lå stadig hos kongen.
Hvis vi i dag føler, at Grundloven og folkestyret hører til det mest klippefaste, vi kan fejre hver eneste 5. juni som en selvfølgelighed, kan det være, fordi de har haft en stabil eksistens gennem det 20. århundrede og reelt kun var i alvorlig fare under Anden Verdenskrig. Og af de af os, der stemte om Danmarks tilslutning til EF ved det historisk skelsættende valg i 1972, kunne kun ganske få dengang forestille sig den situation, vi er i nu: at EU truer folkestyret på livet.
Det er imidlertid en helt akut kendsgerning. Ikke at vi risikerer et enevældigt styre akkurat som det før 1849, men at vi meget vel kan ende i en topstyret, europæisk enevælde uden skygge af ægte demokrati, hvis ikke vi passer på. Hvis den forkastede EU-forfatning trods forkastelsen bliver trumfet eller listet igennem – eventuelt under et andet navn – er den topstyrede, europæiske enevælde den enerådende realitet. Er EU da enevælde? Ja, der findes ikke noget bedre ord til at beskrive den EU-forbundsstat, der bliver følgen af EU-forfatningen eller af dens såkaldte mini-udgave, der arbejdes på i øjeblikket. Den betyder, at der lægges tonsvis af politisk magt oven på den i forvejen store, centralt koncentrerede magt i EU-systemets institutioner. Det system er karakteriseret som det enevældige monarki af at være styret af to altdominerende magtinstanser: "kongerne", de europæiske stats- og regerings-
chefer i Rådet, og ministerrådet og det umådeligt magtfulde og omfattende embedsmandsbureaukrati i Kommissionen. I forhold til de to magtinstanser har Europa-Parlamentet ikke mere at skulle have sagt end den smule, stænderforsamlingerne i sin tid allernådigst fik lov til. Og de europæiske folk er ikke med i det hele på nogen udslaggivende, demokratisk måde.
Dertil kommer, at EF-Domstolen i endnu højere grad end den gamle enevældes domstole er systemets redskab: Den ikke bare dømmer, men udvikler på egen hånd noget af retten, alle har at rette sig efter og uden at kunne ændre den på en demokratisk måde. Hvis vi ikke synes, vi rigtig mærker denne magt, kan det være, fordi den formummer sig i institutionerne og statschefernes gevandter og indhylles i røgslør af store dele af pressen og medierne.
I Tyskland skrev ingen mindre end den forhenværende forbundspræsident Roman Herzog i januar befriende åbenhjertigt, at "EU udgør en fare for det parlamentariske demokrati i Tyskland", at forfatningstraktaten ikke ændrer ved EU's manglende demokrati, at forfatningstraktaten tilmed gør det muligt at "ændre i en folkeretlig traktat af fundamental betydning for medlemslandene" uden at spørge medlemslandenes parlamenter og folk. Derfor kan de europæiske folk "ikke længere tyde, hvem der egentlig er ansvarlig for hvilken politik". Det er sandfærdige ord, der også taler om situationen i Danmark som i andre EU-lande.
Som de andre EU-lande befinder vi os i en politisk skæbnetime. Kan vores grundlov og folkestyre fortsat bestå og virke som grundlag for vores politiske selvbestemmelse? For den EU-forfatning, vi skulle have taget stilling til ved en folkeafstemning i 2005, og som statscheferne nu vil have gennemført i en ændret udgave, vil i realiteten gøre Grundloven og folkestyret betydningsløs ved at underordne dem under EU-politik og EU-ret på så mange områder, at det vil blive en illusion at tale om reel, dansk og demokratisk selvbestemmelse.
Trods det franske og det hollandske nej til forfatningstraktaten arbejder det tyske formandskab med Angela Merkel i spidsen nu på at få den godkendt alligevel. Vel skal der ændres i den, og den skal have et andet navn. Men det fremgår af de igangværende forhandlinger, at den nye udgave stort set vil få samme indhold som den forkastede forfatningstraktat.
Endnu en gang skal vi formentlig afgive suverænitet, men navnlig vil EU få så meget mere politisk beslutningsmagt (til og med udenrigs- og militærpolitik) på landenes vegne, så de altafgørende politiske beslutninger og den altdominerende lovgivning i Europa sker på EU-plan. Uden at vi som folk har afgørende indflydelse på det eller kan kontrollere eller ændre det. EU bliver en enevældigt regeret superstat.
De europæiske "konger" burde have taget den foreskrevne konsekvens af de to gange nej til forfatningstraktaten. De burde have lært, at "nej" er europæeres skrift på væggen om, at nu er det nok. Og at der må begyndes forfra med et anderledes europæisk samarbejde på en måde, der tilgodeser folkenes krav på og ret til selvbestemmelse på en reel, demokratisk måde. Akkurat som da de europæiske folk i sin tid standsede de enevældige regimer.
Efter vores mening bør samarbejdet fungere efter demokratiske principper på to planer: både i nationalstaterne og på mellemstatsligt plan – og i samspillet mellem de to planer. Det har EU-"kongerne" desværre ikke villet – endnu. Hvad er der så at gøre? For det første skal vi sige til vore politikere, at Grundloven og folkestyret ikke er deres, og at vi som folk ikke accepterer, at Grundloven og folkestyret underløbes.
For det andet skal vi sige, at når en traktat ikke bare indebærer suverænitetsafgivelse, men at Grundloven og folkestyret i realiteten tømmes for betydning, så må forudsætningen for at godkende sådan en traktat være en grundlovsændring efter paragraf 88 med de folketingsvalg og folkeafstemninger, det medfører.
Og naturligvis bør vi have mulighed for at tage stilling til, om vi overhovedet vil godkende en traktat med så vidtgående konsekvenser for vores grundlov og folkestyre. Det skal selvfølgelig ske ved en særlig folkeafstemning om ja eller nej til traktaten.
Det skal vi sige til statsministeren og Folketinget på en måde, så de ikke kan overhøre det, fordi statsministeren ikke har villet love den folkeafstemning, der i sin tid var besluttet. Og vore politikere med statsministeren i spidsen skal vide, at får vi ikke folkeafstemningen, har de forrådt både os, vores grundlov og folkestyre, og det vil og skal et ordentligt folk ikke finde sig i.
Helge Rørtoft-Madsen, Hans Henningsen og Karl-Otto Meyer er hhv. pensioneret sognepræst, fhv. højskoleforstander og dansk-tysk journalist og politiker
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste billedserier
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 16 |
Vi vil aldrig forstå Gud fuldt... |
Jens
18 min. siden |
| 7 |
Sv. Islamdebattens... |
Jens
3 timer siden |
| 2 | Sv. helligdage |
Nick
4 timer siden |
| 2 |
Sarrazin og jøderne |
britt
5 timer siden |
| 4 |
Lær at blive rig ved at ødelægge... |
Jørgen...
7 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
