Mens den katolske kirke i Danmark er meget interesseret i ordningen, gælder det samme ikke alle Danske Kirkers Råds medlemsorganisationer. Blandt andet har Baptistkirken det principielle synspunkt, at stat og kirke ikke bør sammenblandes.

– Vi har den grundholdning, at offentlige opgaver ikke skal varetages af trossamfund, og at trossamfunds opgaver ikke skal varetages af staten, siger generalsekretær Jan Kornholt, som dog holder en dør åben for, at der kan komme oplysninger frem, som ændrer den holdning.

I udtalelsen fra mødet i Danske Kirkers Råd hedder det blandt andet, at en eventuel ordning med statslig indkrævning af medlemsbidrag skal være et tilbud til alle trossamfund, hvis de lever op til relevante vilkår. Og at økonomien for trossamfund, som ikke ønsker at deltage i ordningen, ikke forringes – det vil blandt andet sige, at medlemmer af trossamfund, der står uden for ordningen fortsat kan trække deres bidrag fra i skat.

Generalsekretær Lene Suh Nicolaisen siger, at rådets medlemmer ikke har sagt ja eller nej til om de vil være med i en eventuel ordning. Det skal diskuteres i medlemskirkerne hen over sommeren.

Juridisk er der intet til hinder for, at staten opkræver medlemsbidrag fra andre trossamfund end folkekirken. Statens understøttelse af folkekirken er en forpligtelse ifølge Grundloven, men ingen hindring for, at staten også kan bidrage med hjælp til andre trossamfund, udtaler en række kirkeretseksperter til Kristeligt Dagblad.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk