De borgerlige har det svært uden værdipolitik

Nyhedsanalyse

Grundlovstaler egner sig nok ikke til jordbundne emner som skat, velfærd og kvalitetsreformer. Det er den første og indlysende årsag til, at mange folketingspolitikere i går langt hellere talte om kvinders ligestilling, integration, ytringsfrihed, kristendom og religion i det offentlige rum.

I politisk terminologi er det den slags emner, der går under fællesbetegnelsen værdipolitik. I følge flere forskere var det netop den, der gav Anders Fogh Rasmussen (V) og de borgerlige valgsejren i 2001 og til dels igen i 2005. Der var i perioden kun få træfninger på mere traditionelle slagmarker for velfærd, skat, arbejdsløshed og social ulighed.

Sidste efterår kom velfærdsdebatten dog tilbage og gav Socialdemokraterne kraftig medvind i en periode. Var vi dermed kommet retur til de gode gamle dage, hvor retspolitik, tørklæder og religion ikke flyttede stemmer?

Ja men kun for en stund. I hvert fald antyder årets grundlovstaler, at symbol- og værdidebatten har fået et kraftigt comeback. Det skyldes blandt andet, at der ikke er så meget andet at strides om. Det går simpelt hen for godt med økonomi og beskæftigelse til, at det for alvor kan give politisk kamp. Men det skyldes også, at især regeringspartierne har stor gavn af at gå ind på den værdipolitiske bane. De kan dårligt undvære den.

MED ENHEDSLISTENS opstilling af Asmaa Abdol-Hamid og den efterfølgende debat om håndtryk og endda flerkoneri, har fristelsen til igen at tale om islam, religion og ekstremisme været for stor. Endelig har Ny Alliances succes givet ekstra luft til værdidebatten. Partiet har kun markeret få politiske synspunkter, men de har til gengæld kredset om værdipolitikken. Som da formand Naser Khader i et stort interview her i avisen talte principielt for en adskillelse af stat og kirke. Det fik i går en lang grundlovstalere, især fra De Konservative, til at gå i rette med ham.