Det er ufatteligt, at intelligente og kritiske forskere vil gå med til den slags platte reklameslogans. Problemet er, at de to værdier er udtryk for orwellsk double-speak. I en pause ved et møde morede vi os med at oversætte dem til det, som de betyder: Kvantitet og ensretning.

Lad mig give et par eksempler. Vi har muligheden for at deltage i noget, der hedder supervision. Den slags er udtryk for en bestemt pædagogisk filosofi. Jeg har en helt anden, og for mig er supervision et indgreb imod undervisningsfriheden. Men jeg er tvunget til det. Mulighed betyder tvang. Mangfoldighed betyder pædagogisk ensretning. Jeg er tvunget til at evaluere, ligesom man gør på hoteller. Det strider imod min pædagogiske filosofi, men det tages der ikke hensyn til. Jeg skal lade, som om de studerende er forbrugere, og jeg er entertainer. Resultatet er, at vi alle leger soldat Svejk.

AL FORSKNING skal bedømmes og måles på samme måde. Og endnu mere absurd. Jeg underviser i dansk litteratur, men skal skrive to artikler hvert år på engelsk. Man må helst ikke skrive bøger. Man er ved at afskaffe dansk som videnskabssprog. Det hedder mangfoldighed. Dernæst forsøger man at udrydde al individuel forskning. Forskning skal foregå i grupper. Det hedder selvstændighed.

Friheden er væk på universiteterne. Det sidste påfund er mødepligt. Ingen ved hvorfor, og hvad man skal, men man skal, og der er en elektronisk kalender, hvor man skal meddele ledelsen, hvor man er. Hvis man en dag arbejder hjemme, skal de kunne få fat i os vi skal jo ikke have fred til at forske.

Men jeg er taknemmelig over, at jeg har prøvet at være på et universitet, der ikke gjorde, som Aarhus Universitet gør nu. Det lader Arla stå for det, der hedder spiselig forskning. I sidste måned stod der en stor mælkekarton foran universitetet. Det er forskning, det er dejligt. Velbekomme.

Hans Hauge er dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet