13. juni 2007
Det er langtfra daglig kost, at resultaterne af dansk historisk forskning bliver omtalt i internationale medier
En undtagelse er Christian Fischers nye bog om Tollundmanden. Ofrene blev tilsyneladende ikke brutalt slagtet som hidtil antaget. Fischer mener også, at de danske moselig i perioden 500 f. Kr. – år 0 blev ofret til en guddom med forbindelse til Odin.
Mange af ofrene blev hængt i overensstemmelse med noget, som ligner den senere Odinkult. Fischer antager derfor, at ofrene markerer en overgang fra soldyrkelse til asakult. Tollundmanden er udkommet på Hovedland. Pris 199 kr.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad