Kreml er egentlig en befæstet bydel eller en borg, og der findes tilsvarende af slagsen andre steder i Rusland. Kreml i Moskva er imidlertid det mest berømte af dem alle, og har man set stedet forstår man hvorfor. –
- XXX
Claus Mechlenborg |
14. juni 2007
Verdens vidundere: Kreml med Den Røde Plads og Sankt Basils katedral kandiderer til at blive et af verdens nye vidundere. Igennem mange århundreder har Kreml befæstet sin position som et af de absolut vigtigste symboler på den russiske magt og imperium
Hitler kunne måske have gjort det. Napoleon nåede frem, men ingen fremmed magt har lykkedes med at holde Kreml besat. Under franskmændenes invasion af Rusland i 1812 stødte Napoleons hær hele vejen frem til Moskva. I lidt mere end en måned (fra den 2. september til den 11. oktober) opholdt de sig i Kreml, inden de indså, at slaget var tabt, og det berygtede tilbagetog begyndte.
Kreml er synonymt med Rusland og dets regering. Historikere diskuterer stadig Hitlers beslutning om at omdirigere sine tropper til Kaukasus frem for at lade dem fortsætte den direkte vej til Moskva og Kreml, som egentlig lå dem åben i det sene efterår 1941. Det store flertal af eksperterne er enige om, at Hitler muligvis kunne have knækket Stalins forsvar og nedbrudt de russiske styrkers moral, hvis de havde set Kreml falde. Hitler var bange for, at der ville ske det samme med ham som med Napoleon. Nok erobrede franskmanden Moskva, men der var blot tale om en stakket frist, inden han slået måtte begive sig ud på det altødelæggende tilbagetog. Det ville Hitler ikke risikere. Der var dog sket en udvikling med Kreml, som Hitler ikke tog i ed. Sovjetstyret havde gjort Kreml til et symbol på deres magt. Da Lenin døde, blev hans mausoleum placeret ved Kreml. Det storslåede bygningsværk var selve centrummet for og det fysiske symbol på Stalins magt. Historikerne mener derfor, at Hitler kunne have sejret, hvis han havde besat Sovjetunionens nye hovedstad og dermed Kreml.
Kreml er et spektakulært bygningsværk. Det består af fire paladser og fire katedraler, som er omgivet af en mur med 20 tårne. Det er bolig for Ruslands præsident, og området omkring Kreml er naturligvis de dyreste kvadratmeterpriser i landet.
Under den Kolde krig kendte vesterlændinge først og fremmest området for gigantiske militærparader, hvor kameraerne skiftevis zoomede ind på det kommunistiske styres pelsklædte ældre mænd og langdistanceraketter, som muligvis ville få Danmarks koordinatorer tastet ind på deres fjernstyring. Måske netop derfor er Kreml i dag Ruslands vigtigste brand for at tiltrække turister, og det har det været i en årrække
Siden 1991 er Kreml og Den Røde Plads blevet mere tilgængelig for moskvovitter, russere og udenlandske turister, siger formanden for Moskvas turistkomite, Grigory Antyufeyev, til New York Times.
Det er en sandhed med visse modifikationer. Godt nok har man om vinteren etableret en skøjtebane tæt på Kremls mure, men selvsamme mure er stadigvæk ikke så nemme at forcere. Det måtte idémanden bag afstemningen om verdens nye vidundere sande, da han besøgte Kreml. Han havde ellers gjort sit hjemmearbejde. Vel vidende at det russiske bureaukrati kan være en stejl barriere, søgte han et halvt år før sin ankomst om tilladelse til at filme i Kreml, da han officielt ville overrække Kremls kandidatur til byens embedsmænd. Tilladelsen til at filme nåede aldrig at blive givet, og selvom han måtte sige at ville gøre god reklame for byen, måtte han rejse hjem uden at få billeder med hjem af Kremls interiør.
Kreml har en lang historie. De første sten blev lagt i 1156 af Ivan I. Lige siden har Kreml været centrum for den russiske stats regeringsorganer, og det har været zarernes og den ortodokse kirkes lederes bopæl. I 1367-1368 blev den hvide stenmur opført sammen med de første tårne. Årene 1485-1495 er en milepæl i Kremls historie: i denne periode blev Kreml genopbygget og fik det nuværende udseende. I begyndelsen af den 18. århundrede, flyttede Peter den Store hovedstaden til Sankt Petersborg, men den traditionsrige kroningsceremoni rokkede han ikke ved. Zarerne skulle fortsat krones i Moskva, og indtil 1917 forblev Kreml også majestæternes officielle residens i den tidligere hovedstad.
Efter revolutionen 1917 flyttede den nye Sovjet-regering igen hovedstaden til Moskva, og Kreml blev sæde for de mest magtfulde statsorganer. Det var også den kommunistiske regering, som i 1955 besluttede at åbne dele af Kreml til museer og dermed gøre det muligt for kammerater og andre godtfolk at komme inden for i udvalgte bygninger.
Det er imidlertid ikke kun Kreml, som er kandidat til at blive vidunder. Over for det største af tårnene står medkandidaten Sankt Basils Katedral. Dens opførelse har en blodig baggrund. Ivan den Grusomme indtog i midten af 1500-tallet mongolernes fæstning, Kazan. Den erobring turde være en ny kirke værd, mente han, så i 1550erne tog man fat på at bygge zarens monument over sin sejr.
Moderniteten er også nået frem til Skt. Basil. Pilgrimmene og menighedens bønner bliver ofte overdøvet af rockmusik. Moskvas bystyre har nemlig givet tilladelse til at afholde koncerter på pladsen. Paul McCartney har for eksempel spillet på pladsen, men koncerterne er ikke kun blevet mødt med et applauderende publikum. Kritikerne mener, at Skt. Basils murværk ikke kan holde til de høje toner. Og sådan vil det vel altid være, når der sker forandringer. Sikkert og vist er det, at Kreml og dets søsterkandidater vil blive ved med at følge med udviklingen. Det har historien vist, og der er næppe nogen som ønsker sig tilbage til tiderne, hvor pladsen foran Kreml blev benyttet eksekvering af zartidens dødsdomme.
historie@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad