1 / 3
Designet til Kristeligt Dagblads nye hjemmeside skal gøre det enklere og mere overskueligt at læse netavisens artikler. Bag designet står firmaet Limestone, hvis lokaler i København ses på billedet. –
- Peter Kristensen.
Morten Thomsen Højsgaard |
15. juni 2007
NETAVIS: Trods den hastige udvikling af netaviser, har den trykte avis fremtiden for sig. Men læserne vil fremover skulle lære at bruge avisen på en anden måde, siger Kristeligt Dagblads internetchef, Anders Ellebæk Madsen
Normalt varer en generation 30-40 år. Men når det handler om internettet, er nye generationer kun 6-7 år om at vokse op.
For danske aviser kom den første generation af hjemmesider til verden omkring årtusindskiftet, og netop i disse år ser så næste generation dagens lys. Med de første hjemmesider viste aviserne deres ansigt udadtil, men med de nyeste hjemmesider er situationen en anden. Avisernes hjemmesider er som Kristeligt Dagblads nye hjemmeside vidner om i dag blevet medier i sig selv. De kopierer ikke bare den trykte avis, men tilfører nyt stof og engagerer brugerne på en mere intensiv og direkte måde end avisen.
Vi er ikke længere en avis på nettet, men en netavis, siger internetchef Anders Ellebæk Madsen fra Kristeligt Dagblad få timer efter, han har lagt sidste hånd på avisens nye hjemsted i cyberspace.
Et halvt år har det taget at udvikle den nye netavis og Kristeligt Dagblad har aldrig tidligere brugt så mange kræfter på en relancering af en hjemmeside.
Men det er nødvendigt. Alle mediehuse går i denne retning nu, og vi ved, at der er læsere til det, siger Anders Ellebæk Madsen og uddyber:
Vi har gerne villet skabe et nyt univers på internettet, hvor vores læsere kunne få meget mere at skulle have sagt om tro, etik og eksistens. Vi har også gerne villet gøre avisen mere tilgængelig, overskuelig og søgbar på en ny måde.
På Kristeligt Dagblads hjemmeside kan læserne derfor fra i dag møde flere såkaldte bloggere, der kun skriver til internettet, ikke til avisen. Avisen har også ansat en netredaktør, som kun skal arbejde med artikler direkte til internettet og opdatere hjemmesiden i dagens løb. Alle abonnenter kan desuden på den nye hjemmeside søge tilbage i de sidste syv års mere end 128.000 arkiverede artikler. Og hver eneste artikel kan så igen kommenteres og kritiseres.
Vi kan på den måde allerede nu se, at især vores artikler om ateisme og om frikirker optager læserne, vurderer Anders Ellebæk Madsen og afviser samtidig, at avisernes nye store satsninger på internettet er begyndelsen til enden for avisen som selvstændigt medie.
Håndskriften døde ikke, selvom bogtrykkerkunsten blev opfundet. Radioen gik heller ikke af mode, da fjernsynet kom frem. Men vi lærte at bruge håndskriften og radioen på nye måder. På samme vis vil også aviserne overleve internettet, men læserne vil efterhånden lære at bruge aviserne på nye måder. Fordybelse, baggrund og overblik vil her være nøgleord, siger Anders Ellebæk Madsen.
Amerikanske undersøgelser peger også på, at aviser og internettet supplerer, snarere end udkonkurrerer hinanden. Tendensen er, at de aviser, som har succes på internettet, også klarer sig godt på tryk. Den periode på syv år, hvor Kristeligt Dagblad har været på internettet, har helt i tråd hermed været blandt de bedste målt på oplaget i avisens historie.
Avisen får gennem internettet kontakt både til nye læsere og til flere af de eksisterende læsere, der vil udtrykke deres mening om bladets linje.
Mens den første generation af hjemmesider gav aviserne en ny plads til at tale, giver den næste generation af netaviser bladhusene nye og større ører. Vejen fra læsere til avismagerne bliver kortere, ligesom politikere og offentlige institutioner også i takt med internettets udbredelse har oplevet at få borgerne tættere ind på livet.
Udviklingen på medieområdet i øjeblikket er historisk, og vil man være med, er man nødt til at forny sig hele tiden, slutter Anders Ellebæk Madsen.
kirke@kristeligt-dagblad.dkLæs mere på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad