FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Hizb ut-Tahrir må ikke drive børnehave

18. jun 2007 00:00 Ny bestyrelse i den københavnske Salam Børnehave indførte tidligere på året strenge islamiske ordensregler. Såvel kommunen og familieministeren som de frie børnehavers egen forening er enige om, at sådan må man ikke drive børnehave

Kommentér
Share
Morten Mikkelsen
Morten MikkelsenArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
– Vi vil gerne fremme mangfoldigheden, men ikke på bekostning af vores demokratiske værdier, siger familieminister Carina Christensen (K) efter det kom frem, at Københavns Kommune har måttet gribe ind over for børnehaven Salam. –

En fri børnehave er ikke mere fri, end at den skal overholde den kontrakt, som er indgået med kommunen, og efterleve grundlæggende danske værdinormer. Derfor er det helt på sin plads, at Københavns Kommune for nylig greb ind over for børnehaven Salam på Nørrebro i København, efter at medlemmer af den yderligtgående muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir havde taget magten i bestyrelsen og indført strenge ordensregler.

Sådan lyder vurderingen fra såvel familieminister Carina Christensen (K) som Svend Erik Christiansen, direktør for paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som Salam har været organiseret under.

Når en fri børnehave ikke følger reglerne, har kommunen selvfølgelig ret til at skride ind. Og det er tydeligt, at Salam ikke har levet op til den kontrakt, som er indgået med komunen, siger Svend Erik Christiansen.

Hizb ut-Tahrir skal ikke drive børnehaver i Danmark med offentligt tilskud. Vi vil gerne fremme mangfoldigheden, men ikke på bekostning af vores demokratiske værdier, erklærer Carina Christensen , efter at Berlingske Tidende i går beskrev, hvordan Salam Børnehaves dagligdag er blevet markant forandret i løbet af sidste år og især efter at en ny bestyrelse med tilknytning til Hizb ut-Tahrir blev valgt i januar.

Annonce
Børnene har blandt andet fået forbud mod at tegne, danse, synge og klæde sig ud. De to køn er blevet skarpt adskilt, og ved en episode i forbindelse med en udflugt i december, hvor børnene fik udleveret nissehuer, har nogle forældre krævet nissehuerne klippet i stykker med den begrundelse, at nissehuen skulle være et kristent symbol. Et nyvalgt medlem af bestyrelsen skal angiveligt have udtalt, at hans barn ikke skulle opdrages til at have forståelse for demokrati.

De strenge instrukser fra den nye bestyrelse fik i februar institutionens to ledende pædagoger til at sige deres stillinger op. Siden er børnehaven fortsat med sine 25 børn uden en godkendt ledelse, indtil Københavns Kommune for nylig skred ind og overtog driften. Kommunen håber fortsat at kunne finde en måde at drive institutionen videre på. Ifølge kontorchef i Københavns Kommune Jan Dehn vil det nemlig være meget dårligt for de 25 børns integration, hvis Salam lukker, eftersom dette vil medføre, at børnene så slet ikke skal gå i børnehave.

Sagen om Salam Børnehave fik i går såvel folketingsmedlem Mia Falkenberg (DF) som Københavns kulturborgmester, Martin Geertsen (V) til at lange ud mod kommunen for at have reageret for sent i sagen, og også familieministeren har bedt om en redegørelse om sagens forløb. Selv mener Jan Dehn dog, at kommunen, som mellem december og april har holdt Salam Børnehave under grundigt opsyn, har handlet så hurtigt, det var muligt. Denne vurdering deler Svend Erik Christiansen.

Jeg mener, at sagen om Salam Børnehave viser, at systemet fungerer. Derfor er der heller ingen grund til at skærpe nogen regler. Når der foregår noget, som ikke må foregå, skal kommunen skride ind, men man skal være sikker i sin sag og ikke gøre noget overilet. Denne sag er forløbet helt efter bogen, siger Svend Erik Christriansen, som oplyser, at børnehaven har fungeret udmærket i 10 år, inden de særprægede ordensregler begyndte at gøre deres indtog.

Han tilføjer, at selvom der findes andre børnehaver i Danmark og blandt Frie Børnehaver og Fritidshjems medlemmer, hvor muslimer udgør en stor del af elevgrundlaget, findes der ikke andre eksempler på, at forældre har forsøgt at indføre strenge islamiske ordensregler.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Hvor blev kommunernes milliarder af?
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Katolikker kritiserer håndtering af sexmisbrug
- Bibelen er vor kulturs grundskrift
- Guds ord tåler uenighed
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: