Grib dagen hver dag

Jeg havde min opvækst i et hjem præget af stor interesse for skole, samfund og kirke. Begge mine forældre var engagerede i politik, lokalsamfund og menighedsråd. Min far, Ole Samuelsen, sad i folketinget for Det Radikale Venstre fra 1968 til 1973. Noget af det, jeg har fået med fra mit barndomshjem, er et fordomsfrit sind og en åben tilgang til verden med sans for vilkårene for de svage.

Hvad tror du på?

En nådig Vorherre, der giver mig livsmod og trøst i forhold både til det nære og til den store verden. Troen udgør et fundament i mit liv. I medgang og i modgang. Og jeg har det privilegium altid at have været i den samme menighed, nemlig Vær Sogn ved Horsens. Det giver en rodfæstethed, som jeg ikke kunne være foruden. Jeg er vokset op i en familie, hvor kirkegang var fuldstændig naturligt. For mig er dette at være kristen et vilkår på lige fod med at trække vejret. Fordi kristendommen altid har været en del af mit liv, kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis den ikke var der. Den er under det hele. Det er en gave, som mine forældre har givet mig. Ligesom alle andre børn syntes jeg, at det var kedeligt at gå i kirke. Ikke desto mindre har jeg udsat mine egne børn for det samme. Hvilket heldigvis har betydet, at de også i dag er kirkegængere.

Hvad er lykke for dig?

At vide, at mine kære har det godt.

Der er de små cirkler, som er kernen. Og der er de store, som ligger udenom. Hvis ikke de inderste og mest værdifulde er i orden, bliver der uro i cirklerne, der ligger udenom. Derimod kan du godt have uro i de sidste, uden at det berører de første. Det er nære relationer, der er kernen i det hele: De mennesker, der har følelsesmæssig betydning for os. Bliver vi usikre på benene i denne sammenhæng, får vi svært ved at bevæge os ud i den store verden.

Tidligere, da jeg som konsulent arbejdede med ledelsesudvikling og den slags, slog det mig, i hvor høj grad grad mange midaldrende mænd har brugt al deres energi fra de var 25 til 50 på karriere. Og for mange er det tilsyneladende gået rigtig godt med karrieren. Men måske har konen forladt dem, fordi de ikke længere gad vente på dem. Eller måske opdagede de pludselig, at de faktisk ikke kender deres børn, som nu er blevet så store, at de flytter hjemmefra. De havde glemt, hvor mangfoldig tilværelsen er og erkender et savn. Men sommetider sker det meget sent. Passer man ikke på de inderste relationer, giver man slip på noget dyrebart og bliver sårbar.

Hvor trænger samfundet efter din mening mest til politiske forandringer?

Vi har brug for en ny politisk kultur, hvor vi tager Grundloven og borgerne alvorligt.

Demokrati er jo ikke en given ting. Man mange af os har ikke oplevet andet og kan fristes til at blive dovne demokrater i den forstand, at vi regner med, at sådan, som det er nu, bliver det nok ved med at være. Men det er en farlig holdning. Demokratiet skal leve. Demokrati er imidlertid ikke bare at afgive sin stemme, men også samtale og fællesskab. Men det er meget sjældent, man oplever en ægte politisk samtale mellem mennesker, der politisk står forskellige steder. Og det er i særdeleshed sjældent mellem folketingsmedlemmer. Politik bliver i stigende grad et spørgsmål om taktik og om at fælde modstanderne. Det gælder om at positionere sig selv bedst muligt. Borgerne mister respekten for politikere, det opfører sig på denne måde.

Jeg tror, at politikerne undervurderer befolkningen. I de fem år, hvor jeg var på JydskeVestkysten, holdt jeg 100 foredrag om året i alle mulige folkelige forsamlinger. Og det slog mig, hvor vidende og interesserede i samfundets udvikling mange mennesker er. Men de vil ikke ind i den politik, der former sig, som den gør. Hvis man ikke tager demokratiets sjæl og også hinanden, selvom man er politiske modstandere, mere alvorligt, mister man den grundlæggende respekt for folkestyret, siger Mette Bock.

grymer@kristeligt-dagblad.dk

Mette Bock

uFylder 50 år den 26. juli. Student fra Horsens Statsskole 1976. Cand.phil. i filosofi, Odense Universitet (1982), cand.scient.pol. Aarhus Universitet (1986). Mag.art. i filosofi, Odense Universitet (1989).