Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkelig appel om støtte til Iraks forfulgte kristne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkelig appel om støtte til Iraks forfulgte kristne

Kristne, irakiske kvinder deltager i en gudstjeneste i en kirke i Bagdad tidligere på året. En del kristne kvinder i Mellemøsten har som kvinderne her stadig tradition for at bære et slør eller et tørklæde, når de deltager i kirkelige handlinger. Traditionen stammer fra Paulus skrifter i Ny Testamente. foto: Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Danske kirkeledere opfordrer Vesten til at huske på de forfulgte irakiske kristne. Halvdelen af Iraks kristne befolkning er i dag forsvundet. Situationen har aldrig været værre

Danske kirkeledere ser med bekymring på situationen for de kristne i Irak, som i stigende grad udsættes for forfølgelse og får kirker ødelagt. Kirkelederne opfordrer nu til, at der gøres nye forsøg på at finde fredelige løsninger på konflikten, som anslås at have sendt op til 700.000 irakiske kristne på flugt.

Problemet, som jeg ser det, er, at et område, hvor den kristne vugge stod, er ved at blive afkristnet, siger sekretariatschef i Det Mellemkirkelige Råd, Jørgen Skov Sørensen.

Han oplyser, at det kirkelige råd har bistået i planlægningen af en tværreligiøs konference om Irak, som skal holdes i Danmark senere på sommeren. Her skal irakiske kristne og muslimske ledere mødes og drøfte fredelige løsninger på konflikten.

De kristne kirker i området skal kunne mærke, at der er nogen, der bekymrer sig for dem. Samtidig skal der arbejdes for at opbygge en tillid mellem kristne og muslimer, siger Jørgen Skov Sørensen.

Annonce
Biskop Karsten Nissen, Viborg stift, mødtes i februar 2003 i Berlin med 20 af Europas øverste kirkelige ledere for at protestere imod den truende krig i Irak og kræve en fredelig løsning.

Vores frygt dengang for krigens følger er blevet bekræftet, når det hele kan ende i et nyt fundamentalistisk styre, siger han i dag og uddyber:

Der er tale om et gammelt kristent land. Nu ser man dels de hårde kampe mellem shia- og sunnimuslimer og dels, at der åbenbart ikke længere er plads til de kristne. Det håber jeg, der bliver igen, også i ledelsen af landet, siger Karsten Nissen.

Domprovst i København, Anders Gadegaard, er med i Kirkernes Verdensråds ledelse og formand for Danske Kirkers Råd. Han er stærkt bekymret for udviklingen for de kristne i hele Mellemøsten.

Forfølgelser af kristne er et perspektiv, som vi i Vesten er nødt til at lægge på hele Mellemøsten. Man kan nævne Irak og Palæstina, men man kunne også nævne Egypten. Her har medlemmer af den koptiske kirke meget vanskelige kår. Når vi taler så meget om religionsdialog, må der stilles nogle meget tydelige krav til de muslimske lande i Mellemøsten om deres behandling af de kristne mindretal, samtidig med at vi også skal være opmærksomme på, hvordan vores egne mindretal har det, siger Anders Gadegaard.

FNs Flygtningehøjkommissariat anslår, at 44 procent af alle flygtninge fra Irak er kristne, selvom de kun udgjorde tre procent af den samlede befolkning. I dag er halvdelen af den kristne befolkning forsvundet.

Andrew White er præst i den anglikanske Skt. Georgs Kirke i den irakiske hovedstad Bagdad, og han er rystet:

Det har aldrig været værre. I sidste uge blev 27 medlemmer af kirken kidnappet, fortæller Andrew White, som i slutningen af marts besøgte Danmark. Dengang så han mere optimistisk på situationen for landets kristne irakere end han gør i dag, hvor kristne i langt større udstrækning bliver udsat for kidnapninger, sekterisk vold og almindelig kriminalitet.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark og under Kirke og tro

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  2. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  6. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​