Børnenes fristed

Inde fra stuen lyder der højlydt latter. Fem drenge i rokketandsalderen ligger på maven foran rummets fjernsyn og ser Pluto klovne rundt på tv. I den anden stue sidder en flok piger koncentreret om et brætspil, mens en af de voksne er ved at skære figurer ud i karton, der skal pynte i vinduet. Fra køkkenet dufter der af nybagte boller og friskbrygget kaffe.

Værestedet Amarngivat er børnene i Tasiilaqs fristed. Mange af dem har holdt en saks og en blyant i hånden for første gang her, andre får jævnligt et måltid mad i huset, når køleskabet derhjemme gaber, og enkelte af dem søger også ly for natten fredag aften, når bølgerne derhjemme går alt for højt.

Vi har mange forsømte børn i Tasiilaq, og særligt i dagene omkring lønudbetalingen har vi børn, der er meget sultne, forklarer pædagog Susanne Mejer, der har været leder af stedet i otte år.

Den smukke bygning, der ligger trygt over for politistationen, lyser op med sin gule facade, og potteplanter pynter op i vindueskarmen. Huset rummer også en genbrugsbutik, hvor man kan ekvipere poderne med godt, brugt tøj til mellem 5 og 25 kroner pr. del en pris familierne ikke får tøj til i byen, som ikke har nogen Hennes & Mauritz, men blot et stort supermarked med tilhørende tøjafdeling.

Amarngivat blev oprettet i 1992 af Foreningen Grønlandske Børn og Red Barnet, og mange i byen kalder det fortsat Red Barnets sted. Men i dag er det en selvejende institution med egen bestyrelse. Huset er finansieret af Hjemmestyret og Ammassalik Kommune, og Susanne Mejer er desuden på evig jagt efter fonde og venner i resten af verden, der har pengepungen i orden. For det koster at drive et flot værested med fast personale, legetøj, spændende ture og også en gang imellem tilbyde nødbespisning og lidt ekstra tøj til dem, der trænger.