29. juni 2007
Politikere i Grønland skal vise, at de tager børns velfærd alvorligt
FATTIGE I GRØNLAND har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Så store problemer, at der hver dag er børn, der går sultne i seng. Det fremgår af en ny rapport, som omtales i dagens avis. Rapporten handler vel at mærke om fattigdom, ikke om misbrug. Rapporten er langtfra den første, der peger på, at der er massive sociale problemer i Grønland, men rapporten bør være anledningen til, at de ansvarlige politikere faktisk gør noget ved området.
Sociale problemer i Grønland er et ømtåleligt område, der også ligger som en sten i skoen i forholdet Grønland-Danmark. Gennem de seneste år har det flere gange været diskuteret, om Danmark skulle øremærke en del af det årlige bloktilskud på over tre milliarder kroner til sociale forbedringer. Dansk Folkeparti foreslog det, umiddelbart før Folketinget gik på ferie, men alle øvrige partier stemte imod forslaget, og det vakte ikke ringe postyr i Grønland.
Dilemmaet er til at tage at føle på: Det lugter for meget af gammel kolonimagt at bestemme over de penge, der sendes mod nord. Omvendt er det at lade børn i stikken ikke at gøre noget ved de faktiske problemer.
OG DER ER PROBLEMER. Der er flere selvmord, mord og voldtægter i Grønland end i resten af rigsfællesskabet. Dødeligheden er højere, og der er flere teenager-graviditeter. Den sociale ulighed ligger markant over det niveau, vi ellers kender. Man kan diskutere årsagerne til disse problemer, men tallene er ikke til at komme udenom: Der er åbenlyse sociale problemer i Grønland.
Problemet er, at det er noget, man helst ikke taler om i Grønland, hvor selvstændighed og erhvervsudvikling står højest på den politiske dagsorden. Men det er nødvendigt at prioritere omsorg og uddannelse højt i et samfund som det grønlandske. Det er ikke nok at bygge lufthavne og anlægge veje. Massive sociale problemer er nemlig præcis det, der kan spænde effektivt ben for det grønlandske samfunds muligheder for at udvikle sig og udnytte de muligheder, landet har. Sociale problemer går også i arv, og anden og tredje generations omsorgssvigtede og socialt udsatte står ikke først til at løfte og bære i et lille samfund, der har brug for mennesker med ressourcer.
DE GRØNLANDSKE POLITIKERE har endnu til gode at vise, at de kan gøre noget effektivt ved de sociale problemer. Enkeltstående kampagneindslag og fine målsætninger gør det ikke alene. Der skal handling bag ordene og en lang og sej indsats til. Måske skulle de ansvarlige politikere løfte blikket fra kontorerne i Nuuk og se på, hvilke strategier der faktisk har vist sig effektive i andre regioner, når det gælder fattigdomsbekæmpelse og sociale problemer.
Hvad med for eksempel at dedikere en særlig indsats til Grønlands kvinder? Give en økonomisk håndsrækning, hjælp til selvhjælp for at få tingene på fode?
Det er værd at prøve. I hvert fald duer det ikke at lukke øjnene for de faktiske problemer. Bortforklaringer hjælper ikke de børn, der må gå i seng uden mad.
bl
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad