Østgrønland er en af de mest øde egne af verden. Her vokser børn op i skyggen af massive sociale problemer, men også med tæt sammenhold i familierne og blandt naboer.
- Karin Dahl Hansen
29. juni 2007
Børn af fattige forældre i Grønland lider i udtalt grad afsavn. Mange af dem fortæller i en ny undersøgelse, at de ikke altid får nok at spise, og forældrene må ofte prioritere mellem tøj og mad til børnene
Af Karin Dahl Hansen
En pige fortæller, at hun lader sine mindre søskende spise sig mætte, før hun selv spiser. Og så er det ikke altid, at der er mad til overs. Og en dreng er gået ud af folkeskolen for at arbejde i et år og skaffe penge til sin familie.
Der er tale om regulær fattigdom i en del af rigsfællesskabet. Familiernes nød skyldes, modsat hvad mange tror, ikke alkoholmisbrug hos forældrene, men derimod høje leveomkostninger kombineret med yderst beskeden kontanthjælp.
Det viser en undersøgelse, som antropolog Sissel Lea Nielsen netop har lavet for MIPI Videnscenter om Børn og Unge under det grønlandske hjemmestyre. Hun har interviewet grønlandske børn og forældre, der lever med knap økonomi. Rapporten beskriver, hvordan børnene selv oplever og håndterer familiens økonomiske situation.
Mange af de børn, jeg talte med, levede i fattigdom. Det vil sige, at de manglede basale fornødenheder som mad og tøj. Det var ikke hver aften, de fik aftensmad, ligesom maden ikke altid var nærende, eller at der var nok af den, siger Sissel Lea Nielsen.
De børn og forældre, der deltog i undersøgelsen, var alle afhængige af offentlig hjælp, men i Grønland er den yderst beskeden. Den varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvor mange penge der er i kommunekassen.
Derfor kan mange af familierne ikke få økonomien til at slå til, selvom de spinker og sparer. Og ifølge Sissel Lea Nielsen skyldes den økonomiske nød ikke alkoholmisbrug hos forældrene.
Nogle af forældrene havde et alkoholmisbrug, men det var ikke et gennemgående træk. Det er bemærkelsesværdigt med den type fattigdom i et velfærdssamfund som det grønlandske, hvor der er en sociallovgivning, der skal sikre, at børnene får dækket deres behov, siger Sissel Lea Nielsen.
Psykolog Kirsten Ørgaard har arbejdet i Grønland i 15 år og er i dag forstander for Mælkebøtten, der er et børne- og ungehus i Nuuk. Også hun kender til den udtalte fattigdom.
I den årrække jeg har arbejdet i Grønland, har jeg oplevet, at der er børn, der ikke får mad nok til at udvikle sig, som de skal, og der er børn, der ikke får den basale pleje og omsorg, de har behov for. Dette gælder fortsat. Det er mit indtryk, at selv familier med arbejde ikke har ret mange penge i hænderne, når de faste udgifter og huslejen er betalt, siger Kirsten Ørgaard.
Blandt de børn, Sissel Lea Nielsen interviewede, var der flere, der ønskede billigere og sundere dagligvarer. Desuden har de studerende på Den Sociale Højskole i Nuuk på baggrund af rapporten foreslået, at man indfører mad i skolerne. Formanden for de grønlandske socialchefer, Magga Fencker, bakker op.
Der er mange børn, der kommer i skole uden at have spist. Måske var der ikke noget mad derhjemme, eller forældrene er ikke kommet op og har fået deres børn sendt afsted med mad i maven. Desuden er der en del, der ikke har madpakker med. Hvis man lavede en ordning til de børn, der havde behov, ville de få lettere ved at lære og nok også en nemmere skoledag, siger Magga Fencker.
Læs hele rapporten på www.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkTema side 11 og 12
Portræt side 15
Leder side 18
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad