Nogle af forældrene havde et alkoholmisbrug, men det var ikke et gennemgående træk. Det er bemærkelsesværdigt med den type fattigdom i et velfærdssamfund som det grønlandske, hvor der er en sociallovgivning, der skal sikre, at børnene får dækket deres behov, siger Sissel Lea Nielsen.

Psykolog Kirsten Ørgaard har arbejdet i Grønland i 15 år og er i dag forstander for Mælkebøtten, der er et børne- og ungehus i Nuuk. Også hun kender til den udtalte fattigdom.

I den årrække jeg har arbejdet i Grønland, har jeg oplevet, at der er børn, der ikke får mad nok til at udvikle sig, som de skal, og der er børn, der ikke får den basale pleje og omsorg, de har behov for. Dette gælder fortsat. Det er mit indtryk, at selv familier med arbejde ikke har ret mange penge i hænderne, når de faste udgifter og huslejen er betalt, siger Kirsten Ørgaard.

Blandt de børn, Sissel Lea Nielsen interviewede, var der flere, der ønskede billigere og sundere dagligvarer. Desuden har de studerende på Den Sociale Højskole i Nuuk på baggrund af rapporten foreslået, at man indfører mad i skolerne. Formanden for de grønlandske socialchefer, Magga Fencker, bakker op.

Der er mange børn, der kommer i skole uden at have spist. Måske var der ikke noget mad derhjemme, eller forældrene er ikke kommet op og har fået deres børn sendt afsted med mad i maven. Desuden er der en del, der ikke har madpakker med. Hvis man lavede en ordning til de børn, der havde behov, ville de få lettere ved at lære og nok også en nemmere skoledag, siger Magga Fencker.

Læs hele rapporten på www.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Tema side 11 og 12

Portræt side 15

Leder side 18