Man skulle tro Kupik Kleist endnu ikke er "vågnet op" efter kultur chokket. Der er blevet frataget så meget ansvar, at han ikke kan lytte, eller begynde og tænke i andre baner, end sin egen stolthed. Og hårdnakket fastholde det gamle reaktionsmønsrte, hvor man med bitterhed bare benægter betydning af samarbejde og interesse for at lytte til andre. Der blev foreslået af pædagoger om øremærke beløb fra Danmark til børns daglig trivsel.
Kupiks kommentar til det er:" Det kan være udmærket med assistance fra Danmark eller andre steder, men man skal passe på at,tro, løsningen ligger i København, Europa, eller for den sags skyld i landstinget"
Det er fuldstændig rigtigt, at problemet ikke kan løses alene i Europa København og i landstinget. På den anden side skal vi ikke undervurdere eller ignorere betydning af danskernes dårlig indflydelse på os grønlændere. Det har uanset hvad, påvirket os negativt. På den anden side, har vi alle lande i verden brug for hinanden. Det jeg kalder for et globalt liv.
Assistance og samarbejde med andre mennesker og lande, er ikke noget man skal undervurdere. Vi skal mødes, uanset hvor stor mod argumenter vi får. Jeg forstå ikke grønlandske politikere ikke formår, at være ærlige og fortælle, hvor afmægtige de personligt er. Det er forståeligt nok, efter flere hundrede års undertykkelse. Hvis man kan gøre det, så tager man ansvar for det. Jeg har meget svært ved at forstå, grønlandske politikere ikke er åbne omkring det og holde fast i det, uanset hvor meget modstand og modargumenter de får. Stoltheden skal ikke ødelægge ansvarligheden. Det ser ud til Kupiks reaktionsmønstre er, at gå i baglås og lukke af for sin ansvars område og omverden.
Han kommer heller ikke med eksempler på, hvilket planer han har om at forbedre vilkårene for børn.
Der blev også spurgt: "Betaler børnene prisen for en stolthed hos de grønlandske politikere? Svaret var:"Der er nok et gran af stolthed i det, for vi har alt for længe frataget os ansvaret og bare lade andre løse problemerne og betale gildet" Det er også rigtigt. Det betyder på den anden side ikke, vi ikke skal se ting på en anderledes måde. Det at tage ansvar er også, at se hvor vigtigt det er at erkende, vi alle har brug for hinanden. Vi kan ikke løse problemmerne alene uden hjælp. Det gælder også andre lande. Der er ingen lande, der kan stå isoleret og klare ting. Vi må hver især bare se, vi ikke kan klare ting alene.
Det er vigtigt at give ærlig melding om, hvordan andre lande påvirker os og holde fast i det, uanset hvor meget de andre benægter det. Os grønlændere er ikke fejlfri. Uansvarlighed er også benægtelse af realitetter.
Det er svært at forstå, Kupik Kleist ikke kan se, hvor stort problem det er for børn og pædagoger i Grønland. Han nævner ikke et ord om det.