Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Skal en del af Grønlands bloktilskud øremærkes børn og unge? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal en del af Grønlands bloktilskud øremærkes børn og unge?

Illustration: Peter Hermann.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

UGENS DILEMMA: Danmark sender tre milliarder kroner til Grønland hvert år i bloktilskud. Nogle af pengene bør øremærkes det sociale område til gavn for børn og unge, mener formanden for de grønlandske pædagogers fagforening, Kaaliina Skifte. Det er at tage ansvaret fra grønlænderne, mener Kuupik Kleist, medlem af Folketinget og Landstinget for partiet IA

JA mener Kaaliina Skifte, der er formand for de grønlandske pædagogers fagforening, PIP. Hun mener, at hjemmestyret prioriterer sine midler forkert og forsømmer det sociale område.

Når man kommer til Grønland, ser man flotte lufthavne og smukke kulturhuse. Det, man nok ikke lige ser, er de sociale problemer. Man burde helt klart have prioriteret på en bedre måde. Familiedirektoratet har lige offentliggjort en interview-undersøgelse med børn, der fortæller, at de går sultne i seng det er et nødråb, vi bør lytte til.

Men er det ikke et problem, Grønland selv må løse?

Min holdning med, at Danmark skal øremærke noget af bloktilskuddet, er meget kontroversiel, for vi taler meget om selvstændighed i Grønland, og de grønlandske politikere vil gerne vise, at vi kan klare tingene selv. Man vil endelig ikke have hjælp, men vil løse problemerne selv. Men så må politikerne vise, at de kan klare det og selv øremærke nogle af pengene, som hjemmestyret giver de enkelte kommuner i bloktilskud. Det sker bare ikke. Vi har lige haft de årlige forhandlinger mellem hjemmestyret og kommunernes forening, Kanukoka, og jeg har ikke hørt, at man har øremærket særlige penge til det sociale område.

Annonce
Hvorfor skal Danmark træde til?

Vi er fortsat en del af det danske rige, og hvis Grønlands hjemmestyre ikke selv kan løse problemerne, så bør rigsfællesskabet stå bi med hjælp. Landsstyret er ved at erkende, at der er problemer, men overlader det i for høj grad til kommunerne, der ikke kan løfte opgaven. Vi må henvende os til Danmark, men det er politikerne i Grønland meget imod.

Hvis en del af bloktilskuddet blev øremærket det sociale område, hvad skulle pengene så bruges til?

Der er formentlig børn i Grønland, der ikke bliver anbragt på en institution, selvom de har behov for det, fordi det er dyrt. I stedet finder man dårligere og billigere løsninger. Vi mangler omkring 300 pædagoger i Grønland og har behov for flere uddannede medarbejdere i vuggestuer og børnehaver for at bekæmpe omsorgssvigt. Desuden mangler vi lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.

Må man ikke affinde sig med, at det tager lang tid at løse de sociale problemer?

Det gør det sikkert, men det handler også om fejlprioriteringer og forkerte beslutninger. Der er meget omsorgssvigt, og børnene råber om hjælp. Det sociale område er blevet nedprioriteret i flere år, samtidig med at der er bygget lufthavne for millioner. Det sociale område halter så meget, at der er behov for en national genopretning. Ganske vist er hjemmestyret i gang med projekter, men det er slet ikke nok. Det er lappeløsninger i stedet for en langsigtet og kontinuerlig indsats. Der er brug for en længerevarende plan.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk.

NEJ siger Kuupik Kleist, der er medlem af Folketinget og Landstinget samt den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Han er formand for det venstreorienterede parti IA og er stærkt imod, at Danmark blander sig i grønlandske forhold.

Det kan være en udmærket idé at øremærke et beløb til børn og unge, men det er en rigtig dårlig idé, hvis det er politikerne på Christiansborg, der gør det. En del af årsagen til de komplekse problemer i Grønland er manglende ansvarsfølelse, og skal man i København bestemme, hvordan pengene bruges, tager man igen ansvaret fra Grønland og grønlænderne. Det løser ikke problemerne at fratage os ansvaret, selvom det bliver gjort i en god mening. Det er Grønlands opgave at løse sine egne problemer. Løsningen findes der, hvor problemerne er, og det er i Grønland.

Pædagogerne siger, at politikerne i Grønland har fejlprioriteret deres midler er det rigtigt?

Man kan altid diskutere, om vi har prioriteret rigtigt, og om balancen ligger forkert, og vi kan altid blive bedre til at prioritere. Jeg mener ikke, at eksempelvis lufthavne udelukker en god social sektor. Vi prøver at få en mere selvbærende økonomi i Grønland, og det er jo ikke anderledes her end i resten af verden, at man ikke har råd til det hele.

Men kan problemerne ikke blive så store, at man må bede om hjælp udefra?

Det kan være udmærket med assistance fra Danmark eller andre steder, men man skal passe på at tro, at løsningen ligger i København, Europa eller for den sags skyld i Landstingssalen. Løsningen findes i de enkelte familier og i de enkelte kommuner. Naturligvis skal vi bevillige nogle penge og give nogle rammer, men løsningerne skal findes lokalt. Vi skal lære at klare os selv både som samfund og som familier. Det handler om livsværdier og selvrespekt. Det vil sige, at forældrene selv skal klare dagen og vejen. De skal have et arbejde at stå op til om morgenen og sende deres børn i skole. Og som samfund skal vi have mod til at stå på egne ben.

Betaler børnene prisen for en stolthed hos de grønlandske politikere?

Der er nok et gran af stolthed i det, for vi har alt for længe fralagt os ansvaret og bare ladet andre løse problemerne og betale gildet. Men omkring børnene er der meget stor opmærksomhed på problemerne i Grønland, og den undersøgelse, der viste, at nogle børn går sultne i seng, er der delte meninger om. Der er formentlig børn, der sulter, for vi har stor social ulighed, men det tager tid at løse problemerne, og vi presser på for at få en social genopbygning.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skal en del af Grønlands bloktilskud øremærkes børn og unge?

Ane, publiceret d.20/08 10:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal en del af Grønlands bloktilskud øremærkes børn og unge?
Man skulle tro Kupik Kleist endnu ikke er "vågnet op" efter kultur chokket. Der er blevet frataget så meget ansvar, at han ikke kan lytte, eller begynde og tænke i andre baner, end sin egen stolthed. Og hårdnakket fastholde det gamle reaktionsmønsrte, hvor man med bitterhed bare benægter betydning af samarbejde og interesse for at lytte til andre. Der blev foreslået af pædagoger om øremærke beløb fra Danmark til børns daglig trivsel.
Kupiks kommentar til det er:" Det kan være udmærket med assistance fra Danmark eller andre steder, men man skal passe på at,tro, løsningen ligger i København, Europa, eller for den sags skyld i landstinget"
Det er fuldstændig rigtigt, at problemet ikke kan løses alene i Europa København og i landstinget. På den anden side skal vi ikke undervurdere eller ignorere betydning af danskernes dårlig indflydelse på os grønlændere. Det har uanset hvad, påvirket os negativt. På den anden side, har vi alle lande i verden brug for hinanden. Det jeg kalder for et globalt liv.
Assistance og samarbejde med andre mennesker og lande, er ikke noget man skal undervurdere. Vi skal mødes, uanset hvor stor mod argumenter vi får. Jeg forstå ikke grønlandske politikere ikke formår, at være ærlige og fortælle, hvor afmægtige de personligt er. Det er forståeligt nok, efter flere hundrede års undertykkelse. Hvis man kan gøre det, så tager man ansvar for det. Jeg har meget svært ved at forstå, grønlandske politikere ikke er åbne omkring det og holde fast i det, uanset hvor meget modstand og modargumenter de får. Stoltheden skal ikke ødelægge ansvarligheden. Det ser ud til Kupiks reaktionsmønstre er, at gå i baglås og lukke af for sin ansvars område og omverden.
Han kommer heller ikke med eksempler på, hvilket planer han har om at forbedre vilkårene for børn.
Der blev også spurgt: "Betaler børnene prisen for en stolthed hos de grønlandske politikere? Svaret var:"Der er nok et gran af stolthed i det, for vi har alt for længe frataget os ansvaret og bare lade andre løse problemerne og betale gildet" Det er også rigtigt. Det betyder på den anden side ikke, vi ikke skal se ting på en anderledes måde. Det at tage ansvar er også, at se hvor vigtigt det er at erkende, vi alle har brug for hinanden. Vi kan ikke løse problemmerne alene uden hjælp. Det gælder også andre lande. Der er ingen lande, der kan stå isoleret og klare ting. Vi må hver især bare se, vi ikke kan klare ting alene.
Det er vigtigt at give ærlig melding om, hvordan andre lande påvirker os og holde fast i det, uanset hvor meget de andre benægter det. Os grønlændere er ikke fejlfri. Uansvarlighed er også benægtelse af realitetter.
Det er svært at forstå, Kupik Kleist ikke kan se, hvor stort problem det er for børn og pædagoger i Grønland. Han nævner ikke et ord om det.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​