Danmark bør hjælpe Grønlands børn

De grønlandske politikere har ikke levet op til deres ansvar om at tage hånd om omsorgssvigtede børn, og derfor bør Danmark træde til.

Det mener flere, som reagerer på en ny undersøgelse om, at nogle grønlandske børn lever i basal fattigdom.

Formanden for de grønlandske pædagoger, Kaaliina Skifte, mener, at Danmark bør øremærke en del af bloktilskuddet til området.

Vi er fortsat en del af det danske rige, og hvis Grønlands hjemmestyre ikke selv kan løse problemerne, så bør rigsfællesskabet stå bi med hjælp. Vi må henvende os til Danmark, men det er politikerne i Grønland meget imod, siger hun.

Også Dansk Socialrådgiverforening finder forholdene for de grønlandske børn rystende, og næstformand Betina Post kræver handling.

Danmark bør lægge et hårdere pres på hjemmestyret for at få det til at løse problemerne. Hjælper det ikke, kan det at øremærke en del af bloktilskuddet være et udmærket værktøj. Så længe vi er i rigsfællesskab, er det ikke rimeligt, at der er sådan en skævhed, og at der ikke er et ordentligt sikkerhedsnet under de svageste, siger Betina Post.

Men så håndfast kan Danmark ikke gribe ind, mener socialminister Eva Kjer Hansen (V):

Ingen skal være i tvivl om, at jeg står på spring for at hjælpe de børn, der bliver udsat for så massivt et omsorgssvigt, men jeg kan ikke gribe ind. Det er det grønlandske landsstyre, som har ansvaret og alene det, siger ministeren.

Den holdning bakkes op af generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Marianne Jensen. Hun advarer imod, at Danmark blander sig i, hvordan bloktilskuddet anvendes i Grønland. Det vil være ødelæggende for det grønlandske selvværd, som netop er det, der skal styrkes, når Grønland skal stå på egne ben.