Karin Dahl Hansen |
30. juni 2007
En del af det danske tilskud til Grønland bør øremærkes det sociale område. Sådan lyder kravet fra flere, der er rystede over den nød, nogle grønlandske børn lever i
De grønlandske politikere har ikke levet op til deres ansvar om at tage hånd om omsorgssvigtede børn, og derfor bør Danmark træde til.
Det mener flere, som reagerer på en ny undersøgelse om, at nogle grønlandske børn lever i basal fattigdom.
Formanden for de grønlandske pædagoger, Kaaliina Skifte, mener, at Danmark bør øremærke en del af bloktilskuddet til området.
Vi er fortsat en del af det danske rige, og hvis Grønlands hjemmestyre ikke selv kan løse problemerne, så bør rigsfællesskabet stå bi med hjælp. Vi må henvende os til Danmark, men det er politikerne i Grønland meget imod, siger hun.
Også Dansk Socialrådgiverforening finder forholdene for de grønlandske børn rystende, og næstformand Betina Post kræver handling.
Danmark bør lægge et hårdere pres på hjemmestyret for at få det til at løse problemerne. Hjælper det ikke, kan det at øremærke en del af bloktilskuddet være et udmærket værktøj. Så længe vi er i rigsfællesskab, er det ikke rimeligt, at der er sådan en skævhed, og at der ikke er et ordentligt sikkerhedsnet under de svageste, siger Betina Post.
Men så håndfast kan Danmark ikke gribe ind, mener socialminister Eva Kjer Hansen (V):
Ingen skal være i tvivl om, at jeg står på spring for at hjælpe de børn, der bliver udsat for så massivt et omsorgssvigt, men jeg kan ikke gribe ind. Det er det grønlandske landsstyre, som har ansvaret og alene det, siger ministeren.
Den holdning bakkes op af generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Marianne Jensen. Hun advarer imod, at Danmark blander sig i, hvordan bloktilskuddet anvendes i Grønland. Det vil være ødelæggende for det grønlandske selvværd, som netop er det, der skal styrkes, når Grønland skal stå på egne ben.
I stedet efterlyser hun større engagement fra såvel den danske regering som fra helt almindelige danske og grønlandske borgere.
Man kan hjælpe med penge, tøj eller ekspertise. Danmark har jo et godt uddannelsesniveau og er desuden kendt for at hjælpe i udlandet. Nogle gange glemmer man bare, at der er nogen tæt på, der har det svært, lyder det fra Marianne Jensen.
Red Barnet er involveret i flere grønlandske byer med væresteder for udsatte børn og unge. Men programkoordinator i Red Barnet Dorrit Hermann mener ikke, det er Danmarks opgave at diktere, hvordan grønlænderne disponerer bloktilskuddet.
Der er behov for handling nu, for barndommen kan ikke udsættes. Jeg tror, der i løbet af ganske kort tid kommer til at ske flere ting, for civilbefolkningen er begyndt at tage bladet fra munden. Den hidtidige politiske indsats har ikke været god nok, men hvis vi skal arbejde i Grønland, må det være med grønlænderne og ikke på en formynderisk måde, siger Dorrit Hermann.
Dansk Folkeparti arbejder som det eneste parti i Folketinget for at øremærke noget af bloktilskuddet til omsorgssvigtede børn og unge.
Hvis det, der sker i Grønland, skete i Rumænien, ville vi fare ud med kritik og krav, men når det sker i Grønland, har danske politikere berøringsangst. Det er meget problematisk, for der er tale om danske statsborgere, og det er mennesker, det går ud over, siger Søren Espersen (DF), der vil rejse spørgsmålet igen under efterårets finanslovsforhandlinger.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkFamilieliv side 4
Debat side 11
Deltag i debatten om de grønlandske børn på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad