Målet om at halvere antallet af aborter i Grønland er mislykket. Antallet af provokerede aborter er nedbragt med bare to på tre år og er fortsat blandt de højeste i verden
En ambitiøs målsætning fra det grønlandske landsstyre om at halvere antaller af aborter er slået fejl. For tredje år i træk var der i 2006 flere aborter end fødsler i Grønland.
Folk har den viden, der skal til. Det er hele holdningen til abort, der skal ændres, siger leder af Folkesundhedsafdelingen Paarisa, Bodil Karlshøj Poulsen.
I 2003 var der 869 aborter, og sidste år blev der foretaget 867 svangerskabsafbrydelser altså status quo.
Dermed har Grønland en af de højeste abortrater i verden og placerer sig i selskab med Rusland, Rumænien og Bulgarien.
Det er tilsyneladende uden for sundhedsvæsenets rækkevidde at ændre på, siger forskningsprofessor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor han forsker i grønlandske sundhedsforhold.
Peter Bjerregaard mener ikke, at der er en eller to gode forklaringer på det høje aborttal, men fremhæver, at en kombination af en dansk liberal adgang til fri abort kombineret med særlige grønlandske forhold omkring seksualitet kan være en forklaring.
Set i forhold til målsætningen om, at alle børn skal være ønskebørn, er det måske meget godt, at der er så mange aborter, siger han.
Også Bodil Karlshøj Poulsen er inde på den vinkel. Det er således helt bevidst, at man taler om ønskebørn fremfor aborter, idet man ønsker, at indsatsen skal være positiv.
Abort er et valg, man tager, fordi man ikke er parat til at tage imod et barn. Man kan så bare sige, at den erkendelse burde have ligget der to en halv måned tidligere, konstaterer hun.
Flemming Stenz har i flere perioder været embedslæge i Grønland og tiltræder posten på ny om en måned. Han peger på, at der er en vis accept af abort som en nem løsning i Grønland.
Det sværeste at ændre er menneskers adfærd. Det kræver en lang og forebyggende indsats, og her kniber det med kontinuiteten, fordi det er svært at fastholde sundhedspersonale i Grønland, siger Flemming Stenz.
Et af de steder, hvor den langsigtede indsats er lykkedes, er i Maniitsoq (Sukkertoppen), der har færre aborter end andre kommuner i Grønland. Det tilskrives en vedholdende indsats og en nedskrevet plan.
Sundhedshjælper Karoline Olsen er en af drivkræfterne, og hun konstaterer, at forældrene er meget lukkede om seksualitet og ikke taler med deres børn om beskyttelse. Da hun indbød skolens 434 elevers forældre til et møde om emnet, dukkede der ikke en eneste op.
Det er et meget lukket tema hos borgerne. Når jeg spørger en kvinde, hvorfor det svigtede med præventionen, har hun ikke nogen forklaring. Jeg tror fortsat, der er meget uvidenhed, siger Karoline Olsen.
I den sammenhæng fremhæver hun, at det er altafgørende, at det er grønlandsktalende personale, der står for indsatsen.
Vi får meget mere debat og diskussioner, når det foregår på grønlandsk, siger hun.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkDanmark side 2