Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Ekspert ønsker regler for brug af lukkede kirker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert ønsker regler for brug af lukkede kirker

Fakta

KIRKEFONDETS KIRKER

I 1890 havde København kun 20 kirker, men en hurtigt voksende befolkning, og en enkelt kirke med...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

KIRKELUKNINGER: Af hensyn til lokalbefolkningen bør der være retningslinjer for, hvad lukkede kirker kan bruges til, mener ekspert i kirkeret. Kirkeminister Bertel Haarder (V) er uenig

Fitnesscenter, diskotek eller supermarked. Det kan blive fremtiden for de 10 kirker i København, som Københavns Stiftsråd foreslår at lukke. Der findes nemlig ikke lovgivning om, hvad man må bruge en nedlagt kirke til, og derfor er der som udgangspunkt heller ingen begrænsninger. Nedlæggelse af en kirke skal godkendes af Kirkeministeriet, og kirkeminister Bertel Haarder (V) ønsker ikke at lovgive på området.

Jeg er meget åben over for, hvad man kan bruge lukkede kirker til. Jeg mener ikke, der bør være regler på området, siger kirkeministeren.

Men hvis aktiviteterne i kirkerne ændres til ukendelighed i forhold til, hvad der normalt sker i en kirke, kan det præge lokalbefolkningens opfattelse af kirken i negativ retning, og det bør man tage hensyn til. Det mener ekspert i kirkeret, tidligere universitetslektor Jørgen Stenbæk.

Hvis der bliver tale om en lukning af kirker i København, ville det være hensigtsmæssigt med nogle retningslinjer for, hvad kirkerne kan bruges til, så man ikke bringer voldsomme forstyrrelser ind i lokalområdets opfattelse af kirkebygningen, siger Jørgen Stenbæk og uddyber:

Annonce
Der knytter sig en særlig forestilling til kirkerummet hos de mennesker, som har haft personlige oplevelser der. Det kan være en begravelse, men også mere festlige begivenheder som bryllupper og barnedåb, og derfor bør man træde varsomt af hensyn til de lokale beboere og deres følelser, siger han.

Otte af de 10 kirker, som nævnes i Københavns Stiftsråds forslag, er Kirkefondskirker, og de vil derfor muligvis blive givet tilbage til Kirkefondet. I så fald skal de stadig fungere som kristne institutioner, lyder det fra Kirkefondets konsulent, Sabine Kleinbeck.

Vi har ikke diskuteret, hvad der skal ske med dem, men jeg kan forestille mig, at bestyrelsen vil sige, at de skal bruges til det, de oprindeligt er bygget til. Ikke nødvendigvis som sognekirker, men et sted, hvor man formidler kristendom til mennesker i dag. For eksempel hvis en udenlandsk menighed vil stå for vedligeholdelsen, kan det være, at man vil overdrage dem kirken, siger hun.

Samtidig udelukker Sabine Kleinbeck dog ikke, at kirker kunne bruges som kulturhuse, biblioteker eller endog svømmehaller, og det er også muligt, at Kirkefondet vil overveje at sælge nogle af kirkerne, hvis pengene så kan bruges til at styrke kirkelivet.

Hun har tiltro til, at nedlagte kirker vil få en værdig behandling, uden at man begynder at lovgive på området.

Jeg tror ikke, at det på længere sigt vil gavne med regler, og jeg er sikker på, at danskerne er så konservative, at kirkerne ikke ender med at blive brugt til noget upassende, siger hun.

Gennemføres Københavns Stiftsråds forslag, er det første gang, at så mange danske kirker på en gang drejer nøglen om. Kirkelukning er dog ikke noget nyt fænomen hverken på dansk grund eller uden for landets grænser. Rundt om i Danmark findes 10 lukkede kirker, som stadig står. Senest blev Vesterø Havnekirke på Læsø lukket i 2003, og kirken bliver nu bygget om til kursted for psoriasispatienter.

I England foregår lukningen af kirker i langt større målestok. Siden 1969 er over 1600 anglikanske kirker nedlagt, hvoraf 200 er solgt som boliger. Over de næste 10 år ventes yderligere 1000 engelske kirker at lukke.

johansen@kristeligt-dagblad.dk

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

læs leder

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​