Bente Clausen |
4. juli 2007
INTERVIEW: Formand for stiftsråd erkender, at rådet ikke nødvendigvis har de bedste løsninger på strukturproblemerne i det københavnske kirkeliv
Inge Lise Pedersen er både formand for Landsforeningen af Menighedsråd og for det rådgivende stiftsråd i København, som netop har sendt et forslag i høring til provstier og menighedsråd i Københavns Stift. Forslaget, som blev omtalt i Kristeligt Dagblad i går, betyder ændringer i 80 procent af sognene i stiftet, og at 10 kirker tages ud af brug.
Det har I jo ikke magt til at gennemføre?Nej. Stiftsrådet er et rådgivende råd for biskoppen og ikke et besluttende organ. Men forslaget er et resultat af drøftelser i stiftsrådet og med input fra provstier og biskoppen. Jeg mener, at forslaget er præget af en pragmatisk holdning til virkeligheden i Københavns Stift. Men det er rigtigt, at vi ikke har magtmidler til at gennemføre det, hvis sognene ikke selv vil. Afgørelsen ligger i Kirkeministeriet.
Hvad mener I med at tage kirker ud af brug?
Det kan være mange forskellige ting. Otte af de 10 kirker er Kirkefondskirker, som skal gives tilbage til Kirkefondet. Man kunne måske forestille sig, at nogle af dem blev overdraget til immigrantmenigheder i København. Hvis kirkerne for eksempel skal sælges, er det Kirkefondets opgave. Der er altså ikke tale om at geare ned i det københavnske kirkeliv, men om at få mere kirke for pengene. Her er vedligeholdelse af kirkerne en langt mindre udgift end lønninger til kirkefunktionærer. Det er jo lidt overdrevent, at der nogle steder i København ligger kordegnekontorer med kun 500 meters mellemrum. Det synes jeg godt, man kan diskutere rimeligheden af.
Forslaget bliver kritiseret for at mangle visioner?Kirkebudgettet i København bliver mindre og mindre. Ikke mindst fordi omlægningen af kirkeøkonomien har betydet, at det er lokalt, man skal finansiere funktionærernes pensioner. Det bliver særligt dyrt i København, hvor der stort set ikke er gravstedskapital, som kunne have leveret pengene. Det vil være helt uansvarligt bare at køre videre uden at tage debatten om, hvad pengene bliver brugt til.
Jeg har intet imod, at kirken bruger penge, hvis der kan argumenteres med hvorfor. Men bare at lade udgifterne stige er ikke acceptabelt.
Nu er forslaget sendt i høring, og vi hører gerne hvilke visioner sognene har. Hvis menighedsrådene har bedre forslag end vores, synes jeg det er helt fint. Især lokalt har vi jo ikke samme indsigt og kan derfor ikke nødvendigvis komme med de bedste løsninger.
Har du ikke et problem med kasketterne. Du er både formand for stiftsrådet, men også formand for de menighedsråd, som måske ikke ønsker sammenlægninger?Jo, jo. Jeg er helt bevidst om min dobbeltrolle. Og det er helt klart en balancegang. Men jeg er ikke gået ind for noget, jeg ikke kan forsvare.
Ville det her være nemmere, hvis man lagde magten til sognesammenlægninger og kirkelukninger i provsti og stift?Det er klart, at oplyst enevælde er nemmere at arbejde med end demokratiet. Men det her drejer sig om at føre fornuftige samtaler lokalt. Så det vil være uansvarligt at presse det ned over hovedet på menighedsrådene. Men det vil også være uansvarligt, hvis menighedsrådene ikke tager den her situation alvorligt. Vi ser gerne på deres visioner, blot der er en økonomisk sammenhæng i dem.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad