Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Opbakning til lukning af kirker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opbakning til lukning af kirker

Jeg tror, at de mulige lukninger vil skabe konstruktiv, visionær tænkning om nye måder at være kirke på i menighedsrådene, siger Erik Balslev-Clausen. -Foto: Maj-Britt Boa.

Fakta

Kirkelukninger

Københavns Stiftsråd og biskop Erik Norman Svendsen har udsendt et forslag til sogne- og...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Forslaget fra Københavns Stift om at lukke ti kirker møder opbakning fra Københavns provster, men blandt andre provst Erik Balslev-Clausen forudser, at lukningerne vil medføre lokal opstand

Mens forslaget om at lukke og slukke ti københavnske kirker de seneste dage har vakt voldsom debat, er der stor enighed omkring forslaget blandt Københavns provster.

Provsterne er placeret mellem præsterne og biskoppen i kirkens hierarki, og de har typisk ansvaret for omtrent 20 præster hver. Kristeligt Dagblad har talt med seks af Københavns Stifts tolv provster. Alle bakker de op om forslaget.

Årsagen til forslaget om at lukke kirkerne er, at stiftet har lavvande i pengekassen, fordi medlemstallet af folkekirken i København bliver ved med at falde. Kirkelukninger kan være den løsning, der får økonomien til at hænge sammen for fremtiden.

Lukningerne vil ikke ske uden protester fra lokale kirkegængere og menighedsråd, men forslaget er alligevel fornuftigt, lyder provsternes vurdering.

Annonce
Reaktionerne fra lokalt hold vil desuden kunne vendes til noget positivt, mener blandt andre Erik Balslev-Clausen, provst ved Østerbro Provsti.

Vi kan ikke tale om lukninger uden en eller anden form for lokal modstand. Nogle steder vil man gå ud fra en rettighedstænkning, mens der andre steder vil være mere visionære overvejelser. Jeg tror, at de mulige lukninger vil skabe konstruktiv, visionær tænkning om nye måder at være kirke på i menighedsrådene, siger han.

Stiftsrådets forslag til kirkelukninger skal ske ud fra antallet af medlemmer af folkekirken frem for antallet af indbyggere i de enkelte sogne.

Fokusset på medlemstal bliver forhåbentlig en øjenåbner for den enkelte menighed, mener Anders Gade­gaard, provst i Vor Frue Provsti, medlem af stiftsrådet og stedfortræder for biskoppen.

Der ligger et klart signal i at kigge på medlemstallet i de enkelte sogne, for det er dem, der betaler for gildet. Det skal gøre præster og menighedsråd bevidste om, at sogn og menighed ikke længere kan betragtes som sammenfaldende, siger Anders Gadegaard og påpeger, at lukning eller anden anvendelse af kirken bør kombineres med planer for, hvordan man bedst når ud til alle sognets beboere.

Det er af økonomiske grunde, vi lægger vægt på medlemstal, og jeg håber ikke, at man af den grund flytter fokus til kun at være kirke for medlemmerne. Forslaget skal kombineres med strategier for, hvordan medlemstallet øges. I vores provsti har vi erkendt, hvor lavt dåbtallet er, så vi gør, hvad vi kan, for at komme ud til folk, siger han.

Ifølge Erik Balslev-Clausen er tiden nu moden til at løse folkekirkens økonomiske udfordringer.

I øjeblikket befinder vi os i en rolig periode, hvor vi kan løse denne opgave. Vi har en stabil kirkeordning, hvor hovedparten af befolkningen stadig er medlem af kirken, og vi står ikke hovedkulds over for forfatningsændringer, som vil påvirke kirken. Til forskel fra tidligere er der tendens til et nyt og godt samarbejde mellem præster, provster, menighedsråd, biskopper og kirkeministeren. Og så har vi fået et stiftsråd,som fungerer på demokratisk basis, siger han.

Han understreger, at kirkelukninger i den nærmeste fremtid vil komme af sig selv og være langt mere smertefulde, end hvis de gennemføres nu.

Gør vi det ikke nu, bliver det uundgåeligt og meget vanskeligt om fem til 10 år. Antallet af medlemmer falder med cirka en procent i løbet af et eller to år, og det betyder et mærkbart fald i løbet af få år. Samtidig er skatteprovenuet ikke steget tilsvarende, så vi bliver nødt til at være nøgterne over for en udvikling og skabe bedre økonomisk vækst ved blandt andet at nedtone kirkebygningerne, siger han.

Også provsten ved Holmens Provsti, Ejgil Bank Olesen, er en af de seks provster, der bakker op om stiftsrådets forslag.

Der er mange følelser i spil, og det er derfor ikke usandsynligt med borgerlig modstand. Men det ligger inden for biskoppens og stiftsrådets beføjelser, og hvis det ender med at blive som foreslået, må jeg som provst sørge for, at det sker på en fornuftig måde, siger han.

johansen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om kirkelukningerne på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​