6. juli 2007
IKKE BARE I Danmark, men i det meste af verden står vordende brudepar i morgen i kø for at blive gift. Den syvende dag i den syvende måned i det syvende år inde i det tredje årtusinde rummer tilsyneladende en mærkelig symbolkraft. Det er let at se troen på et særligt lykkenummer som latterlig, ikke mindst når en amerikansk kvinde angiver at ville fejre sin bryllupsdag i morgen ved også at drikke sodavanden Seven Up. Men det er i en større sammenhæng værd at notere sig, at symboler altid har været en vigtig del af tilværelsens rammer. Derfor spiller de også en stor rolle i al religion.
I Biblens skabelsesberetning hviler Gud på den syvende dag, hvorfor vi i dag har syv dage i ugen. Der er syv lys i den jødiske lysestage, menorah. Der var syv fede og syv magre år. Gud er den syvende stråle i midten af skabelsens seks stråler. Fadervor summer syv bønner. Jesus siger syv ord på korset. Åndens gaver siges at være syv. Der findes syv dødssynder. Jesus siger, at man skal tilgive ikke bare syv, men 77 gange. Johannes skrev sin åbenbaring til syv menigheder i Asien. Der er syv planeter om jorden og i græsk filosofi syv himle. I den græske tænkning betød syvtallet totalitet, det fuldendte. Til syvende og sidst er en talemåde, som rummer resterne af denne forståelse.
Mennesket er ikke blot et rationelt væsen, der tænker i forklarlige og gennemskuelige baner, men længes derimod også efter den verden af anet sandhed, som symbolerne ofte repræsenterer. For psykoanalytikeren Carl Jung blev det centralt. At være menneske er ikke kun at forholde sig tankemæssigt rationelt til virkeligheden, men også at erkende religiøst, følelsesmæssigt og i symboler.
Om det er det, de mange, der skal giftes i morgen, gør, må stå hen i det uvisse. Men for deres skyld har man i det stille lyst til at sige: 7-9-13. bjer