Karin Dahl Hansen |
10. juli 2007
Mere fokus på enlige forsøgere og en særlig børneombudsmand er nogle af forslagene fra grønlandske politikere, der erkender, at indsatsen ikke hidtil har været god nok
I sidste uge fik alle grønlandske børn en særlig børneopsparing fra hjemmestyret, hvor der allerede var sat tusind kroner ind.
Initiativet er det seneste fra Landsstyret og Landstingets indsats for at hjælpe børn og unge. Kontoen fra det offentlige skal lære børnene at spare op og animere dem til at klare sig selv.
Men der skal mere end en statsbetalt børneopsparing og drypvise kampagner om vold, seksuelt misbrug og omsorgssvigt til, hvis børnenes levestandard for alvor skal forbedres.
Det mener landsstyremedlem og formand for Demokraterne, Per Berthelsen. Han efterlyser konkrete og kontinuerlige initiativer og handling i stedet for ord.
– Man ser bort fra vigtige problemstillinger i Grønland i misforstået stolthed. Der er bestemt tiltag, men kontinuiteten mangler. Måske på grund af de ustandselige ministerrokader, siger Per Berthelsen.
Demokraterne foreslog i foråret igen, at Grønland skal have en børneombudsmand, der kan sikre en vedvarende og intensiv indsats på børneområdet, men forslaget vandt ikke gehør i Landstinget. Nu venter han og de øvrige politikere på en rapport, der analyserer, hvorvidt Grønland opfylder FN’s børnekonventions bestemmelser om børns ret til en tilstrækkelig levestandard.
– Jeg bliver meget skamfuld, hvis rapporten viser, at vi ikke lever op til FN’s børnekonvention. Men i øjeblikket er det fuldstændigt umuligt at vurdere, idet det er svært at gennemskue, om der gøres nok over for de massive problemer, vi står med, siger han.
Ruth Heilmann, der er medlem af Landstingets familieudvalg for Siumut, er glad for, at alle børn har fået deres egen konto, så de kan lære at spare op – noget, mange ikke lærer derhjemme. Men hun mener, at det først og fremmest er forældrene, der skal sættes ind over for.
– Forældrene skal have et arbejde, så de kan tage hånd om deres børn. Men det kniber for en hel del eneforsørgere, som vi har så mange af. Jeg mener ikke, at landsstyret tager problemerne alvorligt nok, siger Ruth Heil-mann.
Hun mener, at Danmark har gjort meget for Grønland blandt andet via det årlige bloktilskud og peger på, at det nu er op til grønlænderne at vise, at de kan styre deres eget land.
– Danmark har øremærket noget af bloktilskuddet til uddannelse og erhverv. Resten må vi selv forvalte. Det er op til os at vise, at vi kan klare os selv. Her tænker jeg først og fremmest på, at børn og unge skal have en uddannelse og forældrene et job, så de kan sørge for sig selv og sine, siger hun.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dkdebat side 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad