Striden om intelligent design kontra evolution har sin rod i USA, hvor konservative religiøse grupper har forsøgt at få Intelligent Design gjort obligatorisk i skolernes biologiundervisning, blandt andet med opbakning fra præsident George W. Bush. Amerikanske domstole har dog afvist kravet, blandt andet med den begrundelse, at intelligent design er udtryk for neo-kreationisme, hvor universets og jordens skabelse forklares med en guddommelig kraft.

Også intelligent design-teorien bygger nemlig på troen på en overordnet skaber, en særlig intelligent kraft. Tilhængerne hævder blandt andet, at nogle organismer er så komplekse og specialiserede, at de ikke kan være resultatet af en tilfældig evolution, men i stedet må være skabt med et bestemt formål.

I den naturvidenskabelige verden afvises teorien om intelligent design som vrøvl og som religiøse gruppers forsøg på at presse religion ind i klasselokalerne.

Når intelligent design alligevel formår at skabe debat, skyldes det til dels også et svigt fra naturvidenskaben, mener Jan Gruwier Larsen.

Det er jo ofte sådan, at man forsømmer at formidle det mest grundlæggende. Og for naturvidenskabsfolk er Darwins evolutionsteori helt grundlæggende. Da der samtidig er en tendens til, at man i stigende grad gør religiøse argumenter gældende i det offentlige rum, har vi måske ikke været opmærksomme nok på at forklare, hvor veldokumenteret evolutionsteorien faktisk er. Det er den eneste, gyldige teori, siger Jan Gruwier Larsen, der generelt oplever en stigende accept af alternative forklaringer på verdens opbygning.

Det gælder ikke kun de organiserede religioner, men også decideret overtro. Forleden manglede jeg den kemiske formel på svovlkis. Da jeg søgte på nettet, var det første resultat en artikel om, hvordan svovlkis samler alle universets energier og sender dem ind i kroppen, mens den næste handlede om, at svovlkis er det bedste middel mod følelsesmæssig ustabilitet. At den slags overtro kan trives, skyldes formentligt en grundlæggende uvidenhed om naturvidenskab, lyder det fra Jan Gruwier Larsen.

En af de skarpeste danske kritikere af intelligent design-teorien er geologen Jens Morten Hansen, tilknyttet professor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet.

Også han peger på en manglende viden om naturvidenskab som en forklaring på, at teorien om intelligent design overhovedet får plads i debatten.

I udgangspunktet behøver der ikke være nogen konflikt mellem religion og naturvidenskab. Men der er en konflikt mellem naturvidenskab og religiøse dogmer, pakket ind som pseudovidenskab. Man skal altså være usædvanligt ringe skolet for at acceptere intelligent design som videnskab. Men når mange alligevel gør det, skyldes det formentligt noget så banalt som uvidenhed. Hvis man går ud af folkeskolen og gymnasiet stort set uden naturvidenskabelig dannelse, er man mere modtagelig for andre ideer, siger Jens Morten Hansen.

Der findes dog også danske forskere og interessegrupper, der forsøger at modbevise Darwins evolutionsteori.

Nogle af disse aktører finder man i redaktionen bag det kristne tidsskrift Origo, der blandt andet har som formål at udbrede kendskabet til de videnskabelige skabelsesteorier, som er alternativer til udviklingsteorierne om universets opståen, livets oprindelse, menneskets afstamning m.m..

Kristian Bankúti Østergaard, der selv er biolog, er talsmand for Origo og mener selv, at teorien om intelligent design er mindst lige så underbygget og dokumenteret som Darwins udviklingslære.

Evolutionsteorien er en gummiteori. Den kan forklare rigtigt mange ting, men den kan ikke forklare de helt grundlæggende spørgsmål, nemlig hvordan nye ting skabes. Den siger, at jeg er beslægtet med det træ, der står udenfor mit vindue, men der er ingen forskningsresultater, der understøtter påstanden. Der er kun ideer. Man skal huske, at Darwins evolutionsteori dukkede op på et tidspunkt, hvor det var populært at være ateist. Man havde fået dampmaskinen og mente, at man kunne klare sig selv, uden at henvise til en Gud. Dawkins, en af de førende ateister og forsvarer for evolutionsteorien, har selv sagt, at det før Darwin var umuligt at være en intellektuel tilfredsstillet ateist, siger Kristian Bankúti Østergaard.

At intelligent design stort set kun får opbakning i religiøse kredse kan ikke ses som et bevis på, at den er uvidenskabelig, mener Kristian Bankúti Østergaard.

De ateistiske biologer og naturvidenskabsfolk bruger evolutionen til at missionere for ateisme. De bringer deres verdensbillede ind i deres tænkning, ligesom jeg bringer mit kristne verdensbillede ind i min tænkning. Man er ikke neutral, fordi man er ateist. Jeg mener faktisk, at det er dem, der begrænser deres forskning på forhånd ved konstant at afvise, at der kan stå en højere magt bag ved udviklingen, at der kan være et formål, siger Kristian Bankúti Østergaard, der selv har tænkt sig at besøge den aktuelle udstilling på Naturhistorisk Museum i Århus.

Her skal han dog ikke forvente den store forståelse fra museumsinspektør Jan Gruwier Larsen.

Jeg foretrækker at fremstille verden, som min naturvidenskabelige uddannelse har lært mig, at den ser ud. Og her er naturvidenskaben kendetegnet ved, at vi altid vælger den enklest mulige forklaring. Hvis mine nøgler er forsvundet, kan jeg da godt sige, at der kom en flyvende tallerken med otte blå mænd og en transportstråle. Men jeg kan også formode, at husets 14-årige havde behov for at låse døren. Og jeg vælger forklaringen med den 14-årige, siegr Jan Gruwier Larsen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk