Afskeden skal være mere værdig

DET VAR TRIST at læse kronikken den 21. juni, hvor journalist Charlotte Bach beskrev sin mors død på et plejehjem. Hun fortæller om manglende smertelindring, dårlig kommunikation mellem personale og pårørende og manglende etik og værdighed omkring hendes mors dødsleje.

Det er smertefuldt at miste en nær pårørende, hårdt at stå ved et dødsleje, det faktum kan ikke handles eller tales bort. Men de forhold omkring dødslejet, som Charlotte Bach beskriver, både kan og skal gøres bedre.

På hospice har de en stor viden både om smertebehandling og værdighed i den sidste del af et menneskes liv. Men som Charlotte Bach påpeger, så er det kun få af os, der kan få plads på hospice, når vi kommer dertil i livet.

De fleste af os vil dø enten på plejehjem, i eget hjem eller på hospitalsafdeling. Sat skarpt op kan man sige, at hospice er en eksklusiv løsning for de få, medmindre den viden og ekspertise, som hospice er i besiddelse af, bliver formidlet ud til og brugt også til hjælp for alle dem, der kommer til at dø på plejehjem eller hospitalsafdeling.

På Diakonissestiftelsen har vi både plejehjem, døgnafsnit for ældre og hospice. Vi har netop indledt et projekt, hvor tanken er at bruge den viden, som hospice besidder til glæde også for vores plejehjem og døgnafsnit. Målet er at sikre, at enhver beboer såvel hende på hospice som ham på plejehjemmet skal sikres en god sidste tid.

Viden om den rigtige medicinering er vigtig, viden om værdighed og etik og god kommunikation er vigtig. Her er også vores sygeplejeskole og sundheds- og socialskole inddraget, for det drejer sig i høj grad om uddannelse af personalet i disse emner.