Fagre nye verden

I FREMTIDEN VIL menneskelivets såkaldte immaterielle værdier blive forsikret med lige så stor selvfølge, som folk i dag forsikrer hus, bil og indbo. På 12 år er det gennemsnitlige årlige beløb brugt på forsikring steget fra 6000 kroner til 11.000 kroner pr. dansker.

Det fremgår af Kristeligt Dagblads artikler i dag, hvor flere eksperter og folk med tilknytning til forsikringsbranchen peger på, at danskerne i stigende grad forsøger at forsikre sig imod enhver tænkelig modgang i livet såsom trivsel, skilsmisse og alt andet tænkeligt, der kan true den nuværende livskvalitet.

I takt med den generelle velstandsstigning har en stor del af befolkningen fået både råd og overskud til at forestille sig, hvad der kan gå galt i livet. Og den stigende levealder spiller givetvis også ind her. For jo ældre, man bliver, desto mere bekymrer man sig generelt.

I UDGANGSPUNKTET KAN denne udvikling synes helt rimelig. Når så mange danskere er blevet så meget rigere, hvorfor skulle de så ikke bruge en del af denne velstand til at sikre sig, at deres nuværende behagelige livskvalitet er sikret, selv når livet ikke arter sig helt, som man havde håbet?

Folk er i deres gode ret til at ræsonnere på denne måde, og det er svært at argumentere imod det fornuftige i så vidt muligt at forsikre sig imod tab af livskvalitet, når det gælder helbred og alderdom.

Men udviklingen er langtfra uproblematisk. Forsikringsbranchen er ikke et altruistisk foretagende, og ingen af fremtidens forsikringer vil blive tilbudt os for vore blå øjnes skyld. Det er selvfølgelig helt legitimt, at forsikringsbranchen vil tjene penge. Det har den gjort i 300 år, og den har – stadig helt legitimt – levet af at spekulere i folks frygt ved at tilbyde tryghed imod betaling.