Abonnement på det gode liv

Grundlæggende har forsikringsbranchen ikke forandret sig i 300 år. Det går ud på at gøre sig klart, hvor der er en risiko, beregne en sandsynlighed og derfra fastsætte et erstatningsbeløb, siger Jørgen Thau.

Han tilføjer, at denne rent materielle tilgang til forsikring hører industrisamfundet til. I vor tid spiller selvrealisering en lige så stor rolle som materielle goder. Derfor er det logisk, at livskvalitet, for eksempel relationer, også forsikres.

Det konkrete område, hvor vi allerede har taget hul på denne fagre nye verden, er sundhedsforsikringer. Omkring 2,2 millioner danskere er forsikret mod kritisk sygdom, og både arbejdspladser og private er optaget af ordninger, som kan medvirke til, at man ved sygdom kan springe ventelisterne over til undersøgelser hos specialister.

Vi forsikrer os mere, fordi vi er rigere, har mere travlt med at komme i omdrejninger igen, og måske også fordi vi har fået mere fantasi til at forestille os, hvad der kan gå galt i livet, konstaterer Johan Peter Paludan, som også vurderer, at den stigende gennemsnitsalder spiller ind. For jo ældre man er, jo mere bekymrer man sig.

Hos forsikringsoplysningen modtager man 20.000 årlige henvendelser fra kunder. Konsulent Christian Skødt oplyser, at det er personlig tryghed, der optager danskerne.

Den øgede velstand bruger vi ikke kun på samtalekøkkener, men også på at sikre os selv lidt ekstra. For eksempel handler rejseforsikringer ikke kun om at kunne komme hjem efter alvorlige ulykker. Det handler også om dækning for dykkerferien i Thailand eller golfferien i Spanien, hvor man har fået en småskade, som ikke forhindrer én i at sidde på stranden eller i baren, men i at dykke eller spille golf, fortæller han.

Det er dog ikke alle, som mod en beskeden merbetaling kan købe ekstra tryghed. Peter Thomsen, økonomi- og administrationschef i Diabetesforeningen, påpeger, at de, der lider af kroniske sygdomme som sukkersyge, har svært ved at forsikre liv og helbred.

Som diabetiker kan man få en rejseforsikring, men den vil næppe dække, hvis man får en blodprop under en langdistanceflyvning, siger han.

Forklaringen er, at blodproprisikoen fordobles for alle, når man sidder længe i et flysæde og får hævede ben, og sukkersygepatienter har i forvejen øget risiko for blodpropper. Rejseforsikringer betoner som regel, at de ikke dækker ulykker, der hænger sammen med en kronisk sygdom.

Generelt har diabetikere også svært ved at tegne livsforsikringer, hvorfor Diabetesforeningen har etableret sin egen gruppelivsordning for medlemmerne. Peter Thomsen påpeger dog, at forsikringsselskabernes risikoberegninger er for pessimistiske.

Vi regnes for dårligere liv, end vi rent statistik er. I realiteten har nye medikamenter og behandlinger ført til, at den forventede livslængde for en diabetiker ikke afviger væsentligt fra befolkningsgennemsnittet, men det har forsikringsselskaberne ikke indrettet sig efter, siger han.

Dermed berører han faren for, at fremtidens gennemforsikrede liv vil dele befolkningen i dem, der abonnerer på det gode liv, og dem, som er i ekstra risiko og derfor ikke kan forsikres. Jørgen Thau fra Codan anerkender risikoen, men pointerer, at det oftest er arbejdspladsen, der betaler sundhedsforsikringer. Tilsvarende er der intet til hinder for, at andre end personen selv i andre tilfælde går ind og finansierer den ekstra tryghed, som ifølge den sandsynlighedsregning, der er al forsikrings grundlag, må koste ekstra, hvor der er større risiko:

Øget forebyggelse og tryghed er i forvejen vigtige politiske opgaver. Der er masser af muligheder for at undgå et A- og B-hold, hvis politikerne vælger at prioritere ressourcerne, så de modvirker ubalance.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

leder side 8