"Faktisk er det underligt med alle de mennesker fra min generation, der har tænkt sig at holde ferie, fra de er 60 eller 62 år." Siger Anne Knudsen. Nu er det jo ikke sikkert, at vilkårene og mulighederne har været lige så gode for alle Anne Knudsens jævnaldrnede, som de har været for hende. Og det er måske heller ikke helt sikkert, at det for alle blev en lang ferie, måske så man muligheden for at gå ind og være med til at gøre nogle ting. F.eks. være med i forskelligt frivilligt arbejde, hvor man kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker, hvis livsvilkår ikke blev så gode, som de vilkår vi selv fik. Men det var ikke i arbejdsårene med knokkelhårdt arbejde på fabrikker og andre arbejdspladser, der gav muligheder for at være med til at løse opgaver der kunne være til hjælp for f.eks hjemløse, fattige i 3. lande osv.
Venlig hilsen
Erik Maul, Bording
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Man er i tiltagende grad omgivet af amatører til din ven.
Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Anne KnudsenAnne Knudsens yndlingsting er tupilakker fra Grønland. En tupilak er et begreb, et våben og et monster. I gamle dage blev de skabt af sælskind og knogler og var besjælet ad magisk vej, så de kunne skade fjender. I dag er tupilakker udskåret af hvalrostand, bjørnetand og hvalknogler og lavet i et stykke. De er smukke, men også uhyggelige, fordi de for eksempel har et sælhundehoved, menneskehænder og en fod og en luffe. – Jeg har kendt gamle mennesker i Grønland, der kunne huske, da de hvide mennesker kom til deres område. De havde et forhold til den onde magi og troede på den ene side på den og var på den anden side kristne. Tupilakker har betydning for mig, fordi jeg havde min barndom et sted, der var så anderledes, og hvor man ikke tog noget for givet. Og hvor ting kunne have to sider. Jeg har haft meget glæde af hele mit liv at huske, at ting kan være modstridende, og man kan sagtens falde i overnaturlighed og samtidig være et rationelt menneske. Det er en kilde til uendelig overraskelse ved at være menneske, men også til nysgerrighed: Hvordan får de det til at hænge sammen? – Tupilakkerne er bemærkelsesværdige og urovækkende i sig selv. Det er småfigurer, og de ser foruroligende ud, fordi de er sat sammen af ting, der ikke hører sammen. Dér, hvor vi boede i Nordøstgrønland, var det nat halvdelen af året og dag den anden halvdel. Om aftenen, når det var mørkt, kom en mand og bankede på døren for at sælge kunsthåndværk og kunstgenstande. På den måde købte min far tupilakkerne. Der er noget uhyggeligt over det hele. Den måde vi fik dem på, det, de betød og den måde, de så ud på. De symboliserer en uhygge, som er inde i denne verdens herlighed.
- Leif Tuxen
Læs også
DE MODNE ÅR: Anne Knudsen, Weekendavisens chefredaktør og administrerende direktør, antropolog og dr. phil. har planer om at arbejde og leve livet, til hun dør
Anne Knudsen vågner hver morgen glædeligt overrasket over at være i live.
Jeg er for det meste glad, optimistisk og værdsætter tilværelsen betydeligt. Jeg glæder mig over utrolig mange ting. Så smukt meget er. Jeg er bevidst om, at det haster med at gribe det med begge hænder. Det tror jeg handler om en bevidsthed om dødens nærvær.
Anne Knudsen er vokset op i Nordøstgrønland, hvor hendes far, som var arkitekt, dengang var chef for GTO, Grønlands Tekniske Organisation, i Ammassalik-distriktet, hvilket strakte sig over cirka 3000 kilometer mestendels ubeboet kyst. Folk døde med forbavsende hyppighed, og forældrene kunne ikke forsikre deres børn om, at man ikke dør.
Det kunne man i den grad. Man kunne stå til søs på en isflage og forsvinde eller gå i fjeldet, og kom man en kilometer væk fra byen og brækkede benet, var man død. Isbjørne gik tværs gennem byen om natten. Havet var der først og sidst det kunne man drukne i. Jeg havde en veninde, der gik ned med Hans Hedtoft med far, mor og bror. Og børn blev ædt af hunde. Cirka hvert andet år blev en toårig ikke bare skambidt, men ædt. Hele byen kunne høre det. Så døden var meget nærværende. Men sådan er den virkelige verden, og det kan undre mig, at så mange glemmer det, siger Anne Knudsen.
Annonce
Hun fyldte 59 år for nylig. Dagen blev fejret med familien i Landbohøjskolens have i nærheden af hendes hjem på Frederiksberg. Her blev der dækket op i græsset med broderet dug og madkurv med kyllingelår a la tandoori, jordbærsandwich med grøn cheddar, salat, brød og panna cotta med frisk hindbærsovs. Dertil Veuve Clicquot.
Jeg er for det meste glad, optimistisk og værdsætter tilværelsen betydeligt. Jeg glæder mig over utrolig mange ting. Så smukt meget er. Jeg er bevidst om, at det haster med at gribe det med begge hænder. Det tror jeg handler om en bevidsthed om dødens nærvær.
Anne Knudsen er vokset op i Nordøstgrønland, hvor hendes far, som var arkitekt, dengang var chef for GTO, Grønlands Tekniske Organisation, i Ammassalik-distriktet, hvilket strakte sig over cirka 3000 kilometer mestendels ubeboet kyst. Folk døde med forbavsende hyppighed, og forældrene kunne ikke forsikre deres børn om, at man ikke dør.
Det kunne man i den grad. Man kunne stå til søs på en isflage og forsvinde eller gå i fjeldet, og kom man en kilometer væk fra byen og brækkede benet, var man død. Isbjørne gik tværs gennem byen om natten. Havet var der først og sidst det kunne man drukne i. Jeg havde en veninde, der gik ned med Hans Hedtoft med far, mor og bror. Og børn blev ædt af hunde. Cirka hvert andet år blev en toårig ikke bare skambidt, men ædt. Hele byen kunne høre det. Så døden var meget nærværende. Men sådan er den virkelige verden, og det kan undre mig, at så mange glemmer det, siger Anne Knudsen.
Maden havde hun selv lavet, for Weekendavisens chefredaktør og administrerende direktør, antropolog og dr.phil. Anne Knudsen er også en fremragende kok. Næste fødselsdag hedder 60 år. Hvordan har hun det med at blive ældre?
Jeg har det egentlig meget tvetydigt med det. Jeg synes, det er en skrækkelig ting, at man skal dø, og det bliver ikke bedre af at se det i øjnene. Det er den tvivlsomme fornøjelse, at bevidstheden slipper. Jeg vil altså være i live, lige til jeg dør!
Den første aftale måtte Anne Knudsen aflyse på grund af træthed. Et besøg af en veninde, hun ikke havde set længe, så der var meget at snakke om, var trukket ud til klokken frygteligt mange.
Jeg var ikke stangberuset. De sidste mange timer drak jeg vand. Før i tiden har vi delt mange flasker rødvin, og jeg kunne gå i seng klokken fem. Nu kan jeg ikke holde til det samme længere, som jeg kunne dengang. Men jeg gør det alligevel. Selvfølgelig.
Jeg tilhører jo generationen, som ærlig talt ikke imødeser at blive gamle og sidde med katten på skødet og knold i nakken. Jeg cykler til arbejde og har ikke tænkt mig at holde op med det. Når jeg kigger mig i spejlet og ikke er kommet i ordentlig tid i seng, kan jeg se, at jeg ikke er en vårhare. Men jeg bliver ved med at opføre mig som en 35-årig. Jeg bor i nærheden af Forum, og når der er rockkoncert, kan jeg se, at det er et blandet udsnit af befolkningen, der møder op til sådan noget. Vi går i cowboybukser og alt det der og synes, at det er relevant for os, hvad der sker i verden, også hvad angår musik, mode, kunst og litteratur.
Vi er dårlige til selv at bedømme, om det er patetisk. Men i det store hele er det vel godt nok, at man ikke har besluttet sig for at slippe håndtaget. Vi er ved bedre helbred end den forrige generation, for de fleste af os har ikke haft hårdt arbejde, og de fleste sygdomme, vi har fået, har kunnet behandles. Vi er i langt bedre form end vores forældre og bedsteforældre, og det er enormt positivt. Selv har jeg da et håb om uforstyrret at kunne blive ved med at arbejde, til jeg bliver 70. Faktisk er det underligt med alle de mennesker fra min generation, der har tænkt sig at holde ferie, fra de er 60 eller 62 år, siger Anne Knudsen.
Hun er en indtagende blanding af sej dame, humor, feminin kvinde, hyggelig og et køligt registrerende blik i de grønne antropolog-øjne. Deres udsendtes Prince Gold får selskab af hendes sofistikerede Players og snart bølger røgen i Weekendavisens chefredaktionelle hjørnekontor tre etager oppe over sommermylderet midt på Strøget i København. Vi er enige om, at det snart er slut med det rygeri. Endnu en måde at passe på helbredet i en alder, der for hendes vedkommende også indebærer to forskellige slags kontaktlinser en til at se med, og en til at læse med.
Og så kan jeg se mine rynker. Siden jeg var 30, har jeg brugt anti-rynkecreme, som jeg tror fuldt og fast på. Jeg synes da ikke, at det er yndigt med rynker, men det er heller ikke særlig yndigt med ubevægelige stenansigter, fordi man har fået botox-indsprøjtninger eller klemmer i nakken. Jeg vil dog ikke afvise at få øjenlågene repareret, hvis jeg synes, det bliver for meget.
Kvinder tror, at det er værre for os at blive ældre, end det er for mænd. Spørgsmålet er, om det ikke er ved at udligne sig. En mand på 59 år skal ikke føle sig trygt forvisset om, at han er tiltrækkende, bare fordi han har et interessant job og penge i banken, hvis ikke han får klippet håret og holder sig i form. Det er betydeligt mindre katastrofalt for kvinder at blive 40 og 50 nu end tidligere. Men som ung vænner man sig til, at man bliver kigget på af mænd mere end en gang. Når man bliver 50, kigger de kun en gang. Det meste af tiden glemmer jeg det bare at det er lidt sørgeligt. Jeg forestiller mig, at det at være tiltrækkende også har med andre ting at gøre, men jeg er ikke et sandhedsvidne, haha.
Forestillingen i tidligere generationer om, at sex betød mindre med alderen, har heller ikke noget på sig. Det handler vel også om at være i bedre fysisk form. Men måske havde det også noget at gøre med, at man tidligere var blevet splejset med nogen, man ikke følte sig tiltrukket af. Jeg ser det som en fordel, at vi har de mænd, vi selv har valgt, og ikke fordi vi skulle forsørges, eller fordi giftermålet var en del af familiestrategi, gårdsammenlægninger og så videre.
Anne Knudsen har tre børn. To sønner på 31 og 25 år, der begge er i militæret. Den ene er oversergent i Livgarden og har været udstationeret i Kosovo og Irak og drager snart til Afghanistan. Den anden går på officersskole og har været i Makedonien. Datteren på 33 år er ansat i et forsikringsselskab og træner heste og hunde i sin fritd.
Jeg har altid syntes, at de er vidunderlige og er glædeligt overraskede over, hvor dygtige de er, og hvad de kan. Jeg synes ikke, at vores forhold har ændret sig så meget. Jeg har været en mor, der ikke har haft tid til at sidde lårene af dem og plage dem unødigt med, at de skulle rydde op og holdt øje med, hvad der var i deres skoletaske. Vi har haft rystende få konfrontationer, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der betød noget. Men jeg er begyndt at plage dem med, hvad der skal ske med vores gener. Vi har slæbt dem ud af Afrika og overlevet tusindeårskrigene har de tænkt sig at standse det? Nej, nej, nej, siger de, men der er stor forskel på i dag i forhold til tidligere, hvornår man får børn.
Jeg har det skrækkeligt med, at mine sønner er ude, hvor det er farligt. Men man kan ikke synes, at det er i orden at hjælpe folk af med tyranner andre steder i verden og samtidig mene, at det er andre kvinders børn, der må gøre det. Selvfølgelig har jeg det svært med det, men jeg fortæller mig selv, at folk også bliver slået ihjel på landevejen. Jeg synes, de gør noget vigtigt. Heldigvis har min datter et fredsommeligt job.
Anne Knudsen har været gift med den samme mand i 36 år. Hvordan ændrer ægteskabet sig med årene?
Som ung skændes man som åndssvage ind imellem. Råber og skriger. Det gør man mindre som ældre. Når man hører sig selv sige de samme ting som sidst, er det ikke ulejligheden værd. Og hvis man bliver 50 uden at have indset, at man ikke kan lave folk om, har man sovet i timen. Det er også sjovt, at det, der kan irritere ved andre, er tæt forbundet med det, man er helt vild med.
Folk i min generation er blevet skilt i forrygende omfang. Ofte lyder det, at det var bedre for dem, for de skændtes og bla bla bla. Men ungerne havde det ikke bedre. En anden ting, der er endnu mere tankevækkende, er, at den nye kone eller mand ofte er magen til den gamle, og man har de samme problemer i det nye forhold. Det har været spildt ulejlighed. Det har jeg set så mange gange, at jeg ikke skrider til skilsmisse. De gange, det har været tættest på, har jeg tænkt: Hvad vil det så betyde for børnene? Så har jeg lige klappet hesten og set på, om jeg ville sige det samme i morgen. Nu sidder vi og snakker om det fra den ene parts synsvinkel. Han kunne jo også tænke, at nu bliver det saftsusemig for meget med hende og det har han sikkert også tænkt.
Men en af de ting, jeg ikke synes, man skal sige, og som jeg aldrig har sagt, er: Hvad tænker du på? Folk har ret til at tænke lige, hvad de vil. Og vil de delagtiggøre andre i det, er det deres frivillige sag.
Hvordan trives du med at være i de modne år?
Jeg er mere rolig og tilfreds, end da jeg var yngre, hvor der var vældig meget, jeg skulle nå, opleve, gøre, søge, se og opleve. Det er plat og banalt, men sandt, at jeg har også en langt større sikkerhed. Jeg er langt mere solid i den forstand, at ikke alting er på spil hele tiden. Der er så mange ting, man ved, man kan og har gjort og rigtig mange ting, man ikke er gået glip af. Man bliver også sjældent overrasket af situationer, fordi man som regel har tænkt dem igennem og ved, hvordan de ender. Og så kan man gøre sig ulidelig for folk ved at fortælle dem, at dette er aldeles ikke unikt og første gang, siger Anne Knudsen og tilføjer:
Det er formentlig det sværeste ved at blive ældre, at man skal styre sig over for alle mulige mennesker, der ikke har bedt om ens mening om, at man i tiltagende grad er omgivet af amatører.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Ja, det er strengt som nyligt pensioneret i en alder af 62½ at høre den slags bemærkninger af en Anne Knudsen efter at have været præst i et kæmpe sogn i snart 34 år med underbemanding! Ingen ville som jeg gerne have fortsat til 65. år, hvis fysisk og "psykisk" muligt. Men det var ikke muligt længere, da min fysik heller ikke tillod mig fremdeles at skulle stå til alle de kirkelige handlinger. Værkbrudden her og dér og så alle de stressende faktorer indblandet heri. Jeg opfatter det i hvert fald ikke som "ferie" nu at skulle være pensionist, men en ren og skær nødvendighed, hvis jeg overhovedet skulle overleve og evt.opnå en alder af 65! En rum tid fremover er jeg i hvert fald klar over, at jeg ikke har resourcer til meget andet end at rekreere mig efter de mange år, hvor jeg i årevis aldrig kunne tillade mig at holde en regulær ferie, grundet arbedspres. Så den revanche tillader jeg mig nu at tage, når det værste flytterod efter opbrydning fra en tjenestebolig er overstået! Og de spekulationer i det mindste lagt bag: hvad med boligforhold, hvis du ikke længere magter et præstevirke?
Men tillykke med og til alle dem, der fortsat kan!
Men tillykke med og til alle dem, der fortsat kan!
Re: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
idiotien, publiceret d.18/07 15:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Til. den kære. Erik, jeg må sige at, du taler uden viden eller også er du vred, jeg må sige hvordan kunne du tro at Danmark allene skulle kunne hjælpe, de flste steder hvor der er brugfor hjælp bekriger de hinanden og hvis du mener at Danmark skal være en supper-magt, så høre jeg gerne dine grunde og vil sige vi måske skulle tænke på vores ældre og svageste i samfundet, jeg må jo sige at riddertiden er forbi, hilsen fra. Leon lerche. slagelse, jeg stiller mig gerne til rådighed og taler, husk uden sandhed og viden komme vi ikke langt.www.marsterleon.dk, hej.
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Religiøse argumenter, for eksempel med basis i kristne holdninger, må godtas som fullt gyldige. Hvis man ikke har religiøs orientering, vil man holde seg til en eller annen ideologi, eventuelt målbære kvasifilosofiske betraktninger. Dersom religiøse argumenter blir avvist, vil mange miste sine sterkeste synspunkter og føle at det er ynkelig lite de kan få sagt.
At "det er muligt, at argumenterne kun bliver godtaget af ens tilhængere, som i forvejen mener det samme", gjelder for flere kategorier. Det er iallfall tilfredsstillende at man har bidratt med noe, selv om man ikke får den ønskede respons.
At "det er muligt, at argumenterne kun bliver godtaget af ens tilhængere, som i forvejen mener det samme", gjelder for flere kategorier. Det er iallfall tilfredsstillende at man har bidratt med noe, selv om man ikke får den ønskede respons.
Re: Religiøse argumenter bør også gælde i politik
Per Feldvoss Olsen, publiceret d.12/10 20:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Hej Czeslaw
Dette argument kan jo kun være 100% validt, i kraft af at de almindelige 'politiske argumenter' - som de bearbejdes i sin nuværende form - ikke i praksis kan adskilles kategorisk fra religiøse (og ateistiske) argumenter! Når sådanne argumenter kan blandes sammen er det et symptom på en konstruktions fejl.......
Jeg må, som almindeligt Kristen, påpege at vi hverken kan, eller skal, acceptere religiøse argumenter som 'mere' vægtige end de sekulære/pragmatiske/humanistiske. Hvis vi giver de religiøse argumenter gøres til mere end det, bliver konsekvensen jo også, at de mere totalitære argumenter bliver legitime - religion bliver dermed til den magtfaktor, som ateisterne påstår? Omvendt vil vores demokrati givetvis være langt mere fattigt hvis det ikke også kan afspejle befolkningens berettigede krave om tro eller ateisme?
Problemet er som sagt, at det politiske system er konstrueret således at politikerne skal 'repræsentere' synspunkterne/argumenterne - hvorved vi kan havne i en mere Katolsk konstruktion. Hvor KRF er "repræsentant" for Guds argumenter!? ( Skal vi så også have et ateistisk folkeparti? )
Hvis vi vil mere med det vi tror på, må demokratiet altså kunne reagere positivt på religiøse ønsker, men en demokratisk politik kan naturligvis ikke bygges på Troen alene. Misforstå mig nu ikke! Jeg mener at 'folkekirke kristendommen' måske er en af de få religioner som vi kunne fungere "sømløst" sammen med en sekulær praxis. En styrkelse af denne praxis vil altså også styrke en demokratisk orienteret religion - hvilket i sidste ende vil kunne støttes af alle. Jeg mener altså at en tydeligere demarkering mellem religion og det sekulære vil være til alles fordel ikke mindst Kirkens.
Faktisk kan det blive endnu bedre derved - for kristne teologer kan faktisk styrke demokratiet ved at gå mere aktivt ind i sekulariserings arbejde. Ville det være utænkeligt at Kirken/teologerne på denne måde beriger samfundet - kvit og frit - ved at videreudvikle den sekulære tankegang. Hvem er bedre beredt til dette end de Kristne teologer?
Jeg har vist tidligere kommet til at luftet en tanke om en ny reformation. Men det kunne, med omtanke, blive til 'en reformation af sekulariserings tanken' - tør vi det, eller er vi svage i Troen?
Vh Per
Dette argument kan jo kun være 100% validt, i kraft af at de almindelige 'politiske argumenter' - som de bearbejdes i sin nuværende form - ikke i praksis kan adskilles kategorisk fra religiøse (og ateistiske) argumenter! Når sådanne argumenter kan blandes sammen er det et symptom på en konstruktions fejl.......
Jeg må, som almindeligt Kristen, påpege at vi hverken kan, eller skal, acceptere religiøse argumenter som 'mere' vægtige end de sekulære/pragmatiske/humanistiske. Hvis vi giver de religiøse argumenter gøres til mere end det, bliver konsekvensen jo også, at de mere totalitære argumenter bliver legitime - religion bliver dermed til den magtfaktor, som ateisterne påstår? Omvendt vil vores demokrati givetvis være langt mere fattigt hvis det ikke også kan afspejle befolkningens berettigede krave om tro eller ateisme?
Problemet er som sagt, at det politiske system er konstrueret således at politikerne skal 'repræsentere' synspunkterne/argumenterne - hvorved vi kan havne i en mere Katolsk konstruktion. Hvor KRF er "repræsentant" for Guds argumenter!? ( Skal vi så også have et ateistisk folkeparti? )
Hvis vi vil mere med det vi tror på, må demokratiet altså kunne reagere positivt på religiøse ønsker, men en demokratisk politik kan naturligvis ikke bygges på Troen alene. Misforstå mig nu ikke! Jeg mener at 'folkekirke kristendommen' måske er en af de få religioner som vi kunne fungere "sømløst" sammen med en sekulær praxis. En styrkelse af denne praxis vil altså også styrke en demokratisk orienteret religion - hvilket i sidste ende vil kunne støttes af alle. Jeg mener altså at en tydeligere demarkering mellem religion og det sekulære vil være til alles fordel ikke mindst Kirkens.
Faktisk kan det blive endnu bedre derved - for kristne teologer kan faktisk styrke demokratiet ved at gå mere aktivt ind i sekulariserings arbejde. Ville det være utænkeligt at Kirken/teologerne på denne måde beriger samfundet - kvit og frit - ved at videreudvikle den sekulære tankegang. Hvem er bedre beredt til dette end de Kristne teologer?
Jeg har vist tidligere kommet til at luftet en tanke om en ny reformation. Men det kunne, med omtanke, blive til 'en reformation af sekulariserings tanken' - tør vi det, eller er vi svage i Troen?
Vh Per
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Åh, jeg er bange for at den kære bisp her får sagt noget frygteligt vrøvl. Et arguments gyldighed er da ikke bestemt af den hæderlighed og respekt, det er fremsat med. Et godt argument kan stå på egne ben pr. definition. Og det er tegn på et ualmindeligt dårligt argument at det er afhængigt af proponentens karisma. Helt ærligt!
Problemet med religiøse argumenter er jo netop deres gyldighed. Man kan sagtens tale for en kristen sag og bruge helt almindelige (sekulære) argumenter, det er ok . Men religiøse argumenter baseres i sagens natur på et teologisk grundlag, almindeligvis de hellige skrifter (her Biblen). Den simple version er "fordi det står i Biblen". Så første skridt i en sund debat må være at demonstrere at Biblen har en guddommelig autoritet. Og jeg er bange for at selv de fiffigste teologer og bibelforskere aldrig har fundet bare så meget som skyggen af noget overnaturligt ved Biblen. Kristendom er som bekendt et spørgsmål om tro.
For den ikke-troende er Biblen bare en samling jernalder-eventyr fra mellemøsten. Man kunne ligeså godt rodfæste sine argumenter i et Anders And-blad. Det er meget svært at overbevise nogen der tror at ens argumenter bunder i den fri fantasi. Hr Kozon ville nok heller ikke lade sig imponere at sociale reformer baseret på nordisk mytologi.
Man afviser religiøse argumenters gyldighed fordi de ikke har nogen. Og ikke på grund af den paranoide påstand om at "man" prøver at blokere for kristen indflydelse. Og når mange kristne, også politikere, er tilbageholdende eller ligefrem direkte imod at bruge kristne argumenter i samfundsdebatten, så er det nok fordi de bruger hovedet og diskuterer som voksne mennesker. Det er da herligt nok at være religiøs, men med religiøse argumenter kan man kun overbevise folk man var enig med til at starte med. Undskyld de hårde ord, men de var påkrævede
Og lige en rettelse. Den ikke-troende (ateist) vil da netop fastholde at menneskelige værdier som f.eks. livets ukrænkelighed er, og kun kan defineres at mennesket selv og lige netop ikke bestemmes af en autoritet, som er større end os selv. Eller naturretten, hvad det så end måtte være. En biskop burde vide bedre!
Med venlig hilsen
Steen
Problemet med religiøse argumenter er jo netop deres gyldighed. Man kan sagtens tale for en kristen sag og bruge helt almindelige (sekulære) argumenter, det er ok . Men religiøse argumenter baseres i sagens natur på et teologisk grundlag, almindeligvis de hellige skrifter (her Biblen). Den simple version er "fordi det står i Biblen". Så første skridt i en sund debat må være at demonstrere at Biblen har en guddommelig autoritet. Og jeg er bange for at selv de fiffigste teologer og bibelforskere aldrig har fundet bare så meget som skyggen af noget overnaturligt ved Biblen. Kristendom er som bekendt et spørgsmål om tro.
For den ikke-troende er Biblen bare en samling jernalder-eventyr fra mellemøsten. Man kunne ligeså godt rodfæste sine argumenter i et Anders And-blad. Det er meget svært at overbevise nogen der tror at ens argumenter bunder i den fri fantasi. Hr Kozon ville nok heller ikke lade sig imponere at sociale reformer baseret på nordisk mytologi.
Man afviser religiøse argumenters gyldighed fordi de ikke har nogen. Og ikke på grund af den paranoide påstand om at "man" prøver at blokere for kristen indflydelse. Og når mange kristne, også politikere, er tilbageholdende eller ligefrem direkte imod at bruge kristne argumenter i samfundsdebatten, så er det nok fordi de bruger hovedet og diskuterer som voksne mennesker. Det er da herligt nok at være religiøs, men med religiøse argumenter kan man kun overbevise folk man var enig med til at starte med. Undskyld de hårde ord, men de var påkrævede
Og lige en rettelse. Den ikke-troende (ateist) vil da netop fastholde at menneskelige værdier som f.eks. livets ukrænkelighed er, og kun kan defineres at mennesket selv og lige netop ikke bestemmes af en autoritet, som er større end os selv. Eller naturretten, hvad det så end måtte være. En biskop burde vide bedre!
Med venlig hilsen
Steen
Re: Religiøse argumenter bør også gælde i politik
Per Feldvoss Olsen, publiceret d.14/10 09:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Man er i tiltagende grad omgivet af amatører
Steen,
Der er to forskellige emner i spil, feltet hvor parterne kan blive 100% enige ligger tydeligvis inden for sekulariseringen. Det andet felt omhandler ateisters, og alle andres, 'legitime argumenter' i mod en mulig religiøs (pseudo-religiøs/politisk?) indblanding i lovgivningen. Spørgsmålet er ikke om men hvordan, at vi kan finde en måde hvorved vi kan bruge vores Tro/overbevisning i politik.
Mit taktiske forslag, består i at teologerne aktivt beriger "sekulariserings feltet". Dette kan potentielt få en afgørende betydning for såvel kirken, som det sekulære samfund. Dels vil det stå klarere for alle hvad det Kristendommen handler om, og dels kan en eventuel religiøs (Kristen eller anden) påvirkning blive "afsløret", eller tydeligt demarkeret.
Det vi tydeligvis mangler er jo netop at mane forskellige positivistiske/scientistiske tankegange i jorden - vi bliver eksempelvis ikke Kristne ved at læse biblen. Kristendommen 'er' ikke hvad den var, men den udfolder sig og sker. Men hvis man derimod tolker religionen videnskabeligt ud fra det man læser i biblen bliver den forvandlet til en 'konstruktion' (med videnskabens ord) - og sådanne konstruktioner har naturligvis ikke større menneskelig værdi end "Da Vinci mysteriet". Denne positivistiske/nyreligiøse udlægning er desværre den der oftest kritiseres af ateisterne, med rette. Ateisterne påpeger altså ofte det problem, at vi også kan høre den positivistiske/videnskabelige=pseudoreligiøs udlægning komme fra religionen (også os Kristne). Problemet er at det så forventes at man (som kristen?) skal forsvare denne udlægning, skønt den i realiteten ikke har bund i Troen. Jeg vurdere derfor at rigtigt meget kan vindes her - for os alle. ( For at gøre positionerne lidt mere klare kan jeg fortælle at min skepsis i praksis opstod pga. de pseudo-religiøse/ideal-politiske 'målsætninger' vi ser i erhvervslivet, gerne maskeret som krav om forandring og udvikling. )
Med en klarerer udlægning af hvordan en ny sekulær praksis kan samarbejde med kristendommen - slår teologerne flere fluer med samme slag. Dels bliver det også lettere at føre en dialog internt/eksternt om Kristendommen - og dels bliver det langt mere tydeligt hvad det er Kristendommen kan, i forhold til andre religioner.
Det interessante er jo netop at et religiøst argument kan være gyldigt af andre årsager end dem religionen giver - således ville ateisten kunne acceptere sådanne krav, ved at være overbærende med vrøvlet og "den missionerende del" af argumentet.
Vh Per
Der er to forskellige emner i spil, feltet hvor parterne kan blive 100% enige ligger tydeligvis inden for sekulariseringen. Det andet felt omhandler ateisters, og alle andres, 'legitime argumenter' i mod en mulig religiøs (pseudo-religiøs/politisk?) indblanding i lovgivningen. Spørgsmålet er ikke om men hvordan, at vi kan finde en måde hvorved vi kan bruge vores Tro/overbevisning i politik.
Mit taktiske forslag, består i at teologerne aktivt beriger "sekulariserings feltet". Dette kan potentielt få en afgørende betydning for såvel kirken, som det sekulære samfund. Dels vil det stå klarere for alle hvad det Kristendommen handler om, og dels kan en eventuel religiøs (Kristen eller anden) påvirkning blive "afsløret", eller tydeligt demarkeret.
Det vi tydeligvis mangler er jo netop at mane forskellige positivistiske/scientistiske tankegange i jorden - vi bliver eksempelvis ikke Kristne ved at læse biblen. Kristendommen 'er' ikke hvad den var, men den udfolder sig og sker. Men hvis man derimod tolker religionen videnskabeligt ud fra det man læser i biblen bliver den forvandlet til en 'konstruktion' (med videnskabens ord) - og sådanne konstruktioner har naturligvis ikke større menneskelig værdi end "Da Vinci mysteriet". Denne positivistiske/nyreligiøse udlægning er desværre den der oftest kritiseres af ateisterne, med rette. Ateisterne påpeger altså ofte det problem, at vi også kan høre den positivistiske/videnskabelige=pseudoreligiøs udlægning komme fra religionen (også os Kristne). Problemet er at det så forventes at man (som kristen?) skal forsvare denne udlægning, skønt den i realiteten ikke har bund i Troen. Jeg vurdere derfor at rigtigt meget kan vindes her - for os alle. ( For at gøre positionerne lidt mere klare kan jeg fortælle at min skepsis i praksis opstod pga. de pseudo-religiøse/ideal-politiske 'målsætninger' vi ser i erhvervslivet, gerne maskeret som krav om forandring og udvikling. )
Med en klarerer udlægning af hvordan en ny sekulær praksis kan samarbejde med kristendommen - slår teologerne flere fluer med samme slag. Dels bliver det også lettere at føre en dialog internt/eksternt om Kristendommen - og dels bliver det langt mere tydeligt hvad det er Kristendommen kan, i forhold til andre religioner.
Det interessante er jo netop at et religiøst argument kan være gyldigt af andre årsager end dem religionen giver - således ville ateisten kunne acceptere sådanne krav, ved at være overbærende med vrøvlet og "den missionerende del" af argumentet.
Vh Per
Seneste billedserier
Seneste Liv&Sjæl
- 00:01 Kronisk depression og søvnproblemer
- 00:01 Indtil sygdom skiller os ad
- 00:01 Sundhedisme er blevet den nye religion
- 00:01 Jeg bevæger mig til smertegrænsen
- 00:01 Helligånden er blevet sat i skammekrogen
- 00:01 Lykken er at komme sidst
- 00:01 Nys bare – pollen-sæsonen er over os
- 00:01 Jagten på Helligånden
- 24. maj Kronprinsens og Peters blodfællesskab
- 24. maj Billedserie: En dag i helvede på Camino Arragonés
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 24 |
Teologer: Gud står bag... |
Bashy...
48 min. siden |
| 17 | 5 års esklusion |
Lise
1 time siden |
| 7 |
Sv. Islamdebattens... |
Jens
11 timer siden |
| 2 | Sv. helligdage |
Nick
12 timer siden |
| 2 |
Sarrazin og jøderne |
britt
14 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
