Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile

-

- stock.xpert

Kommenter Hold mig opdateret

Ny dansk forening for pædofiliofre anklager Jehovas Vidner for at holde hånden over pædofile. Jehovas Vidners hovedkontor i USA har indgået historisk millionforlig i pædofilisager

Den katolske kirke er ikke ene om pædofili-skandaler. Også Jehovas Vidner i Danmark har problemer med pædofile. Talsmand Carit Stypinsky fra Jehovas Vidner erkender, at man anmelder et til to tilfælde af pædofili om året til dansk politi.

Det reelle antal af overgreb er dog langt højere, mener talskvinde Maja Thorup fra nystartede Tavse Vidner, der hjælper pædofilramte ofre fra Jehovas Vidner. Hun mener også, at Jehovas Vidner holder hånden over de pædofile.

– Jehovas Vidner beskytter de voksne pædofile og ikke de udsatte børn, som er lavest i hierarkiet, siger hun.

En konkret sag med pædofile Jehovas Vidner er fra Århus 2004, hvor en 35-årig far anmeldte sin egen far for igennem tre år at have forbrudt sig mod sit barnebarn. En pige, der var otte år, da overgrebene begyndte.

Annonce
Manden, der blev dømt ved domstolen, er stadig Jehovas Vidne, selvom der ifølge talsmand Carit Stypinsky er præcedens for at ekskludere medlemmer, som har været straffet for pædofili.

– Men der er forskellige grader af sanktioner, siger Carit Stypinsky, der er harm over Tavse Vidners beskyldning om, at Jehovas Vidner beskytter pædofile.

– Tværtimod er vi foran de fleste, når det drejer sig om at beskytte børnene mod overgreb, mener han og peger på, at tidligere pædofili-dømte medlemmer mandsopdækkes, det vil sige færdes med en anden voksen, når de optræder som repræsentanter for kirken. I trossamfundet findes ingen menige medlemmer – alle er repræsentanter for Jehovas Vidner, idet alle forkynder offentligt og virker aktivt i foreningen. Det gælder også den pædofilidømte farfar fra Århus, der ifølge Carit Stypinsky altid færdes med en anden voksen, når han forkynder Jehovas budskab offentligt.

I USA har Tavse Vidners amerikanske søsterforening, Silentlambs, for nylig hjulpet 16 ofre for pædofili begået af medlemmer af Jehovas Vidner til historisk store erstatninger.

Det præcise tal kendes ikke, men ifølge kilder er der tale om millioner af dollar. De involverede parter har indgået en såkaldt gag-aftale, der sikrer, at sagen ikke kommer for en domstol. Dermed undgår den anklagede part en eventuel fængselsstraf mod at betale en sum penge til ofrene, der til gengæld skriver under på, at de aldrig må omtale hverken sagen eller erstatningsbeløbets størrelse. Den mulighed findes ikke i det danske retssystem.

I Danmark advarer adjunkt i religionsstudier fra Syddansk Universitetscenter Anikka Hvithamar mod at skabe syndebukke og opfordrer til, at man overvejer, om der er forskel på Jehovas Vidner og resten af samfundet.

– Pædofili er beklageligvis ret udbredt. Det kan derfor virke psykologisk bekvemt at udpege en speciel og kontroversiel gruppe som skyldige. Og her passer en autoritær og lukket bevægelse som Jehovas Vidner perfekt i billedet. Men ser man på Jehovas Vidners udmeldinger, fordømmer de pædofili. Så måske er deres pædofili-problem i virkeligheden det samme som i resten af samfundet, nemlig at enkelte individer udviser en anderledes adfærd end resten af gruppen, siger hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile

Anonym, publiceret d.25/07 01:02 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Interessant. Både den katolske kirke og Jehovas Vidner mener, de er "den sande kirke" - men én ting har de da tilfælles. Pædofili - og det skjules indtil andre finder ud af det. Så betaler "den sande kirke" en sum (aflad) til de misbrugte børn, for at misbrugerne kan slippe for at komme i retten. Ingen misbrugere bliver ekskluderede af "den sande kirke".

"På deres frugter skal I kende dem"!
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile

Anonym, publiceret d.25/07 12:02 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Pædofili er den hæsligste krænkelse af værgeløse børn, sådan som det i mange år har været dokumenteret – bl.a. i den katolske kirke og Jehovas Vidner.

Den dansk folkekirke har et stadigt tiltagende problem, som handler om en anden form for utilstedelige krænkelser: den psykiske voldog chikane. Ansatte bliver ved lukkede menighedsrådsmøder ofre for rygter, usande anklager, isolation, uberettiget fratagelse af tjenester, udstødelse, pålæg til kolleger om indrapportering af "synderne" til højere instanser og faglige organisationer - vel at bemærke bag de ansattes ryg, så de udelukkes fra at kunne forsvare sig.
Dette har i årevis været dokumenteret overfor Arbejdstilsynet og Arbejdsmedicinske klinikker flere steder i landet. Uden konsekvenser for de krænkende er ofrene blevet gjort retsløse, og de ansvarliges hæslige adfærd er med ansatte og rådsmedlemmer som tavse vidner blevet "legaliseret".

HVORNÅR ser man med samme alvor på denne dokumenterede psykiske vold ??? Der skrives i disse år bøger herom, der er foretaget landsdækkende undersøgelser specifikt om det psykiske arbejdsmiljø indenfor den danske folkekirke, en række af de europæiske lande har for længst indført love imod denne bevidst nedbrydende adfærd fra krænkerne og Europa-parlamentet har i flere år arbejdet for en fælles lovgivning på området.

De menneskelige omkostninger - ikke alene for offeret men også for familien og de nærmeste - er umenneskelige og ubærlige.
Hvor mange lig skal der på bordet, før den danske folkekirke vågner op ???

Med venlige men undrende hilsner
Ulla Laage,
fyret klokkenist fra
Vor Frelsers Kirke, Christianshavn
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile

Anonym, publiceret d.25/07 16:31 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Artiklen og indholdets ærinde er en gennemgribende fordrejning af fakta

Jehovas Vidner beskytter ikke nogen form for lovovertrædelser, og da slet ikke pædofili som må anses for at være en konkret krænkelse af hele det kristne grundlag, gudgiven kærlighed.

Hvis en indviet broder eller søster begår denne form for synd er der ingen mulighed for at undgå den offentlige rettergang.

Hvis vedkommende efterfølgende viser oprigtig anger, og gennem lang tid viser gerninger der er i overensstemmelse med en angrende indstilling til overtrædelsen, ja så indeholder bibelen jo rum for at opnå Jehova Guds tilgivelse som netop udtryk for den gudgivne kærlighed og dermed frelse.

At pådutte os det der står i artiklen er en grov beskyldning, som nødvendigvis må skyldes manglende research fra journalistens side.

Artiklen bærer indledningsvis, og overskriftsmæssigt, tydelig præg af emotion frem for edukation vedrørende emnet.

Kristeligt Dagblad skal selvfølgeligt tage afstand fra Jehovas Vidners tro og lærer, men det vil klæde dette blad at bringe saglige bibelske emner op i stedet for religiøse menneskers følelsesladede had til en organisation som i alle måder prøver at følge Jesus Kristus i sit budskab og lære.

Kendetegnende for de tidligere indlæg er anonymitet, og sådan er de desværre med langt de fleste beskyldninger der bringes til torvs.

Ærlighed er en del af kærlighed.

I håb om en ny og bedre verden!

Det frie menneske

Lars Sørensen
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile

Anonym, publiceret d.25/07 21:51 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
jeg syntes det er synd for dig lars at du ikke ser virkligheden i øjnene, der er ikke fordrejet noget i artiklen tværtimod, man behøver ikke bruge meget tid på nettet for at finde frem til flere eks. på misbrug indenfor jv.

du skriver:
Hvis vedkommende efterfølgende viser oprigtig anger, og gennem lang tid viser gerninger der er i overensstemmelse med en angrende indstilling til overtrædelsen, ja så indeholder bibelen jo rum for at opnå Jehova Guds tilgivelse som netop udtryk for den gudgivne kærlighed og dermed frelse.

her må du gerne finde det skriftsted i biblen, som siger at en overtræder som har begået pædofili bare kan angre og så optages igen. Dvs. at du mener at pædofili ikke er nært så slem som afgudsdyrkelse og utugt, eller mænd der ligger hos mænd og som biblen siger "ikke skal arve guds rige"
jeg forstår ikke at jv ikke bare anerkender at de har et problem som alle andre trossamfund her på jorden.

du skriver også:
At pådutte os det der står i artiklen er en grov beskyldning, som nødvendigvis må skyldes manglende research fra journalistens side.

som jeg started med tager det kun et par minutter at finde eks. på misbrug hos jv. Bla dem fra USA hvor 16 ofre fik en stor erstatning for ikke at bringe sagen for retten. ja du behøver bare at gå over sundet til Sverige, hvor man kender til 60 tilfælder af misbrug, så til dig Lars vil jeg kun sige at journalisten har sikkert gjort sit arbejde grundig, men desværre er det sådan at jv ikke på nogen måde anerkender at de har misbrug indenfor deres rækker, da de gerne vil gå for at være guds folk her på jorden.

en opfordring til dig Lars. Spørg i din menighed om det overnævnte ,som det egentlig undrer mig at du ikke vidste noget om, eller lav selv noget research på nettet og du vil finde meget mere, ja søg og du skal finde.

med venlig hilsen
eks-jv
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Søren Rødgaard Henriksen, publiceret d.25/07 23:55 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Hej Lars Sørensen,

Ud over jeg kun kan tilslutte mig det eks-vidne skriver, så vil jeg opfordre dig til at foretage lidt research omkring emnet, for at få udvidet din horisont.

Du kunne passende begynde med denne Panorama-dokumentar fra BBC:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/panorama/2119903.stm Dansk titel på DR1: Lad de små børn komme til mig


Det her handler ikke om krig mod Jehovas Vidner, men om en afstandstagen over for den *praksis* som Jehovas Vidner har i forhold til sager der vedrører incest og pædofili, at hjælpe ofrene til et bedre liv.
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Anonym, publiceret d.26/07 10:35 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Først tak for din interesse, hvem du så end er?

Det er en uskik på disse debatsider at man ikke tør træde frem, som den man nu engang er.

Det forudsætte lidt kendskab til hele det åndelige miljø blandt Jehovas Vidner, for at man kan forstå den åbenbare frihed og troskyldighed som råder her. Der er altid fri adgang og alle mennesker vil opleve det som en befordrende oplevelse. Vi tror altid det bedste om alle mennesker og er måske nok lidt for naive, hvorfor sådanne sager kan forekomme.

Hvis du ikke har prøvet det, så tag hen i en rigssal og oplev miljøet på egen hånd!

Nu til sagen!

Jeg kan ikke udtale mig om andre landes juridiske forhold, men det synes som værende en i alle fald fæl sag, og her giver jeg dig helt ret.

Jeg kender de danske juridiske regler ganske grundigt, og arkiver af den art kan ikke forekomme her uden datatilsynets viden. Jehovas Vidner som organisation overholder strengt alle landets love, og går hellere længere end kortere i denne sammenhæng. Kun i sager der vedrører vor forkyndelse sætter vi hælene i.

Med hensyn til den nævnte sag hvor pigen er kommet i vanskeligheder er jeg helt enig med dig, at dette er meget beklageligt og vi må håbe at retten sker fyldest og hun trods alt kan få et rigt liv.

Noget helt andet er det som en anden på dette site nævner, nemlig tilgivelsen.

Der findes mig bekendt ingen menneskelige synder som ikke kan tilgives. Kun synder i modstrid med den hellige ånd, som det ikke står til mennesker at bedømme.

Man skal heller ikke glemme at det er forbundet med et meget tungt ansvar at beslutte en udelukkelse af den kristne menighed. Bevidst at skjule synder, eller dække over andres synder af så grov karakter, jeg taler ikke om almindeligt ævl og kævl, skal ses i lyset af Hebrerbrevet 10: 19 – 31.

En kærlig påmindelse om frelse står at læse i Romerbrevet det 6:7, her kan man så få bekræftet at der ikke findes noget brændende helvede!

Jeg vil lige forklare dig at organisationen Jehovas Vidner består af ca. 17.000.000 individer, som mere eller mindre føler sig knyttet til denne kristne tro!

Da man international må antage at dette klientel udgør en jævn fordeling af baggrundsbefolkningen, vil det være rimeligt at antage, at alle former for kriminalitet også vil kunne forekomme, forhåbentligt mindre udtalt.

Det vil aldrig være i overensstemmelse med den sande tro at begå handlinger der krænker den kristne kærlighed, som vel omfatter al dansk kriminalret.

Lars Sørensen
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Søren Rødgaard Henriksen, publiceret d.26/07 12:32 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Lars Sørensen,

Et grundlæggende problem omkring behandlingen af den praksis som Jehovas Vidner har når der opstår sager omkring pædofili og incest er bl.a. den sammenblanding af religiøs og verdslig rettergang der foregår. Dernæst, at Jehovas Vidner hidtil ikke i tilstrækkelig grad har forstået at lade de sociale og politimæssige myndigheder foretage deres arbejde inden Jehovas Vidner iværksætter deres egne undersøgelser og forhør af de implicerede parter.

Et andet, og ikke uvæsentligt problem er, at der er endog meget stor uigennemskuelighed omkring de retningslinier som Jehovas Vidner følger, at man ikke villigt stiller dem til rådighed, at man truer og har truet med at retforfølge de personer der offentliggør interne skrivelser og dokumenter der i klare vendinger viser, hvad der er Jehovas Vidners faktiske holdninger og procedurer i disse spørgsmål.

Og det er et globalt problem i forbindelse med Jehovas Vidner, og derfor må Jehovas Vidner forvente at kritikken vil bliv ved og intensiveres indtil der sker en radikal og gennemskuelig ændring, understøttet af reel åbenhed omkring disse spørgsmål.

Du skriver:
citat:
Jeg kender de danske juridiske regler ganske grundigt, og arkiver af den art kan ikke forekomme her uden datatilsynets viden. Jehovas Vidner som organisation overholder strengt alle landets love, og går hellere længere end kortere i denne sammenhæng. Kun i sager der vedrører vor forkyndelse sætter vi hælene i.



Det er både rigtigt og forkert hvad du her skriver. Det er rigtigt at den danske lovgivning ikke giver Jehovas Vidner mulighed for at foretage egentlige registreringer, men det udelukker ikke at det foregår i et vist omfang, hvad jeg gerne skal argumentere for i et andet indlæg. Men det er ukorrekt, hvad du skriver når de gælder registrering af personer der er af Jehovas Vidners egne domstole er kendt skyldige i overtrædelser der vedrører incest og pædofili. I disse tilfælde SKAL Vagttårnsselskabet i Danmark indberette det til hovedadministrationen i USA, hvor der foregår i samlet registrering af alle sådanne sager.

Videre skriver du:
citat:
Noget helt andet er det som en anden på dette site nævner, nemlig tilgivelsen.

Der findes mig bekendt ingen menneskelige synder som ikke kan tilgives. Kun synder i modstrid med den hellige ånd, som det ikke står til mennesker at bedømme.



Lars Sørensen, det er udtalelser som dette der virkelig kan få det til at løbe koldt ned af ryggen.!

FØR man overhoved kan begynde at tale om tilgivelse, eller blot noget der ligner det, er der mange andre følelser og oplevelser der skal bearbejdes, og bearbejdes endog meget grundigt. De fleste af de personer som har været udsat for incest eller pædofile overgreb er yder traumatiserede, og mange er mærket for rest af livet, og så længe der ikke er reel erkendelse af dette i handling, er det nyttesløst at tale om tilgivelse. Tilgivelse bliver i så fald en dårlig undskyldning for dem ligger under for benægtelser og berøringsangst – det handler ikke om offeret ve og vel.

I denne sammenhæng kunne Jehovas Vidner lære en hel del af essensen i Grundtvigs statement: ’Først menneske, siden troende.’

Det er rosværdigt at Jehovas Vidner gerne vil holde deres sti ren, men når man travlt optaget af at feje foran egen dør og passe forhaven og blomsterbedet, kunne det måske være fornuftigt engang imellem lige stoppe op og lytte til, hvad der foregår bag døren, inde i huset. Hvis en ude fra gaden råber at det der kommer flammer ud af det ene vindue, hjælper det ikke meget at blot råbe tilbage: Alt er under kontrol, jeg er et ordensmenneske, alt er som det skal være; se hvilken nydelig have jeg har.
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Lars Sørensen, publiceret d.26/07 14:05 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Kære Søren!

Først tak for det vægtige indlæg i denne debat, som jeg finder yderst vigtig.

Jeg vil lige redegøre for selve proceduren i incestsager, som jo er konsekvensen af pædofili.

Bibelsk set er selve handlingen umoralitet/hor, hvilket der er udelukkelsesgrund for i Bibelen.

Vedrørende holdningsanomalier, i bibelsk forstand, som f, eks. pædofili og homoseksualitet gør der sig det særlige gældende, at såfremt disse ikke udmøntes i handlinger er der ikke grundlag for retledninger.

Da bibelen altid fordømmer den urette handling, elle undladelsen af rette handlinger, men ikke personen selv må dette være et vilkår. Der er således også altid mulighed for tilgivelse hvis urette handlinger angres.

Jeg vil her klart understrege at den forurettede part, her barnet, selvfølgeligt aldrig kan være skyld i syndige handlinger i et sådan forløb. Det er en så fuldstændig identitetsdestruktiv oplevelse, som klart kræver professionel håndtering hvorfor, Jehovas Vidner altid henviser til f. eks. Red Barnet samt de offentlige myndigheder. Krænkeren henvises til politiet, og hvis vedkommende ikke slav gør det, vil dette blive foretage af andre.

Der er i dette særlige tilfælde, incest, ikke nogen særlig intern procedurer, men sagerne behandles som alle andre blot her sideløbende med den offentlige sag. Ingen Jehovas vidner forhaler offentlig rettergang såfremt der er tale om kriminalitet.

I alle tilfælde vil vi opfordre den skyldige til selv at henvende sig til de offentlige myndigheder.

Jeg kender ikke den amerikanske lovgivning vedrørende datasikkerhed, men jeg kan dårligt tro at USA interesserer sig for hvem der udelukkes i Danmark, men selvfølgelig for den numeriske størrelse af statistiske grunde.

Jeg kunne godt forestille mig at data og informationer i USA er under patientbestemmelserne vedrørende incest, da selve anledningen, altså krænkeren anses for at være patient, og dette også er gælden for barnet indtil der komme en raskmelding.

Med hensyn til de 16 ikke dømte men erstatningsforligte stamme min viden kun fra denne aktuelle debat. Jeg anser det da, som du sikkert også gør, som et udtryk for at der har været kritisable forhold i de menigheder hvor disse mennesker har befundet sig, hvilket jeg stærkt beklager.

Selve erstatningsretten i USA er jo noget for sig, og jeg tillader mig at se positivt på at hovedkontoret har været villige til at indgå de nævnte forlig. Det de stakkels mennesker har været ude for er noget som penge kun er en ringe trøst for.

Lars Sørensen
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Anonym, publiceret d.26/07 19:02 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
hej lars

der er alså noget jeg ikke forstår ved det du skriver:

Der er således også altid mulighed for tilgivelse hvis urette handlinger angres

hvordan kan der være mulighed for tilgivelse for pædofili når gud omtaler at personer som øver utugt/umoralitet ikke skal arve guds rige,hvilket vil sige at gud direkte siger at disse personer ikke kan tilgives????

du skriver også:

Krænkeren henvises til politiet, og hvis vedkommende ikke selv gør det, vil dette blive foretage af andre.

er dette gældende for alle tilfælder hvor en evt person bliver anklaget af et andet jv, eller er det først bagefter at de ælste har beskuet sagen fra deres side???
hvad nu hvis pågældede person benægter misbrug henviser i ham så til politiet???

og du skiver dette også:

Der er i dette særlige tilfælde, incest, ikke nogen særlig intern procedurer, men sagerne behandles som alle andre blot her sideløbende med den offentlige sag.

det kan jeg ikke forstå, for jeg ved i har fået lavet en handlingsplan for misbrug,en plan som er sendt til samtlige ælsteråd???


med venlig hilsen

ketho
Del Link

Re: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædof

Anonym, publiceret d.26/07 20:16 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile
Hej Lars.
Tak for dine svar her i debatten.
Du skriver:
citat:
Jeg kunne godt forestille mig at data og informationer i USA er under patientbestemmelserne vedrørende incest, da selve anledningen, altså krænkeren anses for at være patient, og dette også er gælden for barnet indtil der komme en raskmelding.
Lars Sørensen


Altså:
krænkeren anses for at være patient,
og dette gælder også det krænkede barn
indtil der komme en raskmelding.

Det var da en interessant tanke - at incest er sygdom
sidestillet med barnet, voldsofferet, som også er sygt
Og når de er raskmeldte, er alt i orden - indenfor jv

Det må jeg lige tænke mere over. Har jeg forstået dig ret?
Incest er ikke kriminelt???

Hvad med vold og drab, er det også sygdom???

Mvh. Amy
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock