Politisk indgreb skal redde latin

– Det kan få fatale konsekvenser for universiteternes sprogområder, hvis latin forsvinder, for det er her, hele fundamentet for forståelsen for sprog bliver lagt, siger prodekan Hanne Løngreen.

Kritikken af latinens nedprioritering har været rejst flere gange af landets sprogfolk de seneste årtier. Først da man hev faget ud af folkeskolen, og siden da man gjorde det til valgfag i gymnasiet. Hver gang var frygten, at interessen ville dale, og det kom til at holde stik. Det rammer ikke blot humanister og teologer, men også den historiske bevidsthed omkring Europas kulturelle udvikling, lyder det.

I Gymnasieskolernes Rektorforening er man ligeledes bekymret over latinens skæbne. Men den er ikke rektorernes skyld, siger formand Peter Kuhlmann. Det har været svært at tiltrække elever til latin de seneste 30 år, fordi interessen simpelthen ikke er der længere, siger han.

– Rektorerne vil gerne kunne tilbyde en bred vifte af fag. Men vi er oppe imod en tidsånd, fordi latin ligger langt fra de unges virkelighed, siger han og afviser, at rektorerne skulle tænke i økonomi.

Ikke desto mindre bliver der fra den 1. januar næste år indført et nyt taksametersystem, så gymnasierne får et tilskud, hvis de opretter en studieretning med græsk og latin. Det skal sikre, at det ikke er økonomiske barrierer, der holder eleverne fra latinen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil derudover fremlægge en række konkrete idéer til, hvordan sprogfagene, og i særdeleshed latin, skal styrkes, når han skal drøfte gymnasiereformen med forligspartierne til foråret.

– Jeg kan endnu ikke sige, hvilke tiltag der bliver tale om, men blot at jeg kraftigt deler de bekymringer og frustrationer over den voldsomme svækkelse af latin. Det var ikke meningen med reformen, for latin er på mange måder et helt grundlæggende fag og bør have en stærk position på gymnasierne. Så det skal vi have rettet op på, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk