En stærkt stigende velstand har i løbet af et halvt århundrede vendt danskernes natursyn på hovedet. Fra at opdyrke jorden for at skaffe materiel velfærd, er vi i dag så rige, at vi vil beskytte naturen som en kilde til smukke oplevelser og rekreation.

I kampen for at beskytte den oprindelige natur mod landbrug og industri har Danmarks Naturfredningsforening spillet en afgørende rolle. Og foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, er ikke i tvivl om, at den stigende velfærd har ændret vores opfattelse af naturens betydning for vores livskvalitet.

– Har man svært ved at klare dagen og vejen, er det naturligvis mere legalt at bruge naturen som produktionsmiddel. Men nu, hvor vi er blevet meget rige, spørger flere sig selv, om det er rimeligt at presse naturen så hårdt, som vi stadig gør, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Peder Agger, der er professor i miljøforvaltning ved Roskilde Universitetscenter og medlem af Det Etiske Råd, ser også en tæt sammenhæng mellem vores stigende velstand og vores syn på naturen.

– Man kan jo bare aflæse, hvad danskerne gør, når de får skrabet en masse penge sammen. Mange brænder dem af på et hus, der ligger nær skov og strand. Natur og adgang til natur er et af de højest skattede goder i vores samfund, siger Peder Agger.

I diskussionen om den danske natur er det traditionelt miljøorganisationerne og landbruget, der har bekriget hinanden om forvaltningen af jorden. Men hvor landbruget tidligere blev kritiseret for at skade naturen, spiller de danske landmænd i dag en langt mere aktiv rolle i opbygningen og beskyttelsen af naturen, mener man hos Dansk Landbrug, danske landmænds interesseorganisation.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk