Det er ikke synd for de kendte

Han er en sød fyr, siger sekretæren i forkontoret, hvor der bliver budt på kaffe i ventetiden. Det nye Se og Hør er netop ankommet fra trykkeriet og skal lige ses igennem af chefredaktøren. Han er den fjerde, hun har arbejdet som sekretær for i rækken af chefredaktører for Danmarks største sladderblad med et oplag på 200.000 og en million læsere. Hun må vide, hvad hun taler om.

Så står han der. Den 42-årige journalist, tidligere pressechef for Anders Fogh Rasmussen (V), politisk kommentator og ekspert i DR 2-programmet "Jersild og spin". En flot mand, der dufter godt af aftershave, solbrændt og sportstrænet i en lyserød skjorte af lækker kvalitet.

Inde på kontoret indrømmer Henrik Qvortrup, at denne uges forside af Se og Hør med historien "Joachim alene med drengene i Cahors" er lidt tam i forhold til sidste uges. Her var tophistorien et badebillede af den topløse højgravide tv-vært fra "Vild med dans", Andrea Rudolph. Tam – i hvert fald hvis bladet skal leve op til chefredaktørens målsætning om at være "klassens frække dreng, der skal gå langt og en gang imellem få et rap over fingrene".

Trafikstøj fra Vigerslev Allé i København, hvor Aller-koncernen har hovedsæde, trænger op til 3. sal og ind i chefredaktørens domæne. Her hænger en indrammet forside af Ekstra Bladet, hvor skuespilleren Mads Mikkelsen udtaler: "Jeg tæver Qvortrup". Lige så populær han er som kommentator i andre medier af alt lige fra, hvad kronprinsesse Mary foretager sig til Socialdemokratiets formand, Helle Thorning Schmidts, velfærdsforlig med regeringen, lige så upopulær er han blandt de kendte, der jævnligt trækker ham i retten for krænkelse af privatlivets fred.

Senest blev han dømt til at betale 60.000 kroner i godtgørelse til Preben Kristensen, som havde anlagt sag, fordi Se og Hør var troppet op til hans bryllup med kendis-frisøren Søren Hedegaard og bragte fotos og omtale fra festen. Og fordi bladet i en overskrift til en anden artikel skrev, at Kristensen og Nørrebros Teater var ramt af klamydia. Det var dog ikke kønssygdommen klamydia, men betændelsessygdommen lungeklamydia.

Hvad siger buddet om næstekærlighed dig, som det lyder i Det Nye Testamente i Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 27: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv?

– Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg efterlevede det. Det er, hvad jeg forsøger at gøre, men jeg vil også gerne være ærlig og konstatere, at det ikke lykkes fuldt ud. Forestillingen om næsten som alle mennesker, man møder på sin vej, og at skulle omfatte dem med den samme kærlighed, som man møder sine nærmeste med, er smuk, men naiv. Spørgsmålet er, om man ikke skal definere næstekærlighedsbegrebet lidt smallere og forsøge at opføre sig ordentligt og anstændigt over for de fleste. Jeg vil gerne kendes som og huskes for at være et ordentligt menneske. Det, at det er svært at skulle elske sin næste som sig selv, betyder ikke, at man skal være en evig undskyldning for sig selv og aldrig tør være og handle kontant. Det gør jeg jo. Hvis nogen siger, at det ikke er at være et ordentligt menneske, så er jeg det ikke.

Hvor højtideligt mener du, at man skal tage de ord, der står i Bibelen om for eksempel at elske sin næste?

– Du kan høre, at jeg har tilladt mig at lægge min egen fortolkning i det. Jeg mener ikke, at min definition af næstekærlighed skal bruges som ansvarsforflygtigelse. Eller at man ikke skal hjælpe de udviste børn i asylcentrene. Det er ikke en undskyldning for ikke at opføre sig anstændigt over for dem. Men de skriftkloge fortolker også skriften, og der er stor forskel på, hvordan den grundt-vigske præst Leif Bork Hansen og den tidehvervske Søren Krarup udlægger teksten.

– Jeg er medlem af folkekirken, men kristendom fylder ikke noget i mit liv i særlig grad. Den er der alligevel, forstået på den måde, at jeg ikke vil stille mig op og frasige mig min kristne tro. Hvorfor melder jeg mig ikke ud af folkekirken? Fordi det betyder noget at være rundet af kristen tro. Der er nogle ting i kristendommen, som er rigtige, ikke mindst hvis man praktiserer dem på en realistisk måde og ikke bruger for eksempel næstekærlighedsbuddet til at promovere sig selv. Så er jeg troende? Ja, det er jeg nok på et eller andet uhåndgribeligt niveau.

Du har på et tidspunkt sagt, at du interesserer dig for etik. På hvilken måde?

– Hvem interesserer sig ikke for etik? Det er læren om at opføre sig ordentligt og anstændigt. Det mener jeg, at alle ordentlige mennesker bør gøre. Tro det eller lad være, i den stol, jeg sidder i her, er det også nødvendigt at interessere sig for etik. Det er muligt, at vi en gang imellem kommer til at støde nogle kendte på manchetterne, når de ligger topløse på stranden. Men jeg synes, at verden har større problemer, end at en skuespiller mener, det er for galt, at vi skriver, han er blevet gift.

– Er det virkelig så stort et overgreb, når der ligger mennesker og dør af sult i Afrika? Tør nu øjnene og lad os snakke om de store problemer. Der er noget tudefjæs over nogle af dem. Det er rigtigt, at Se og Hør går tæt på, men jeg synes ikke, at det gør så ondt, som nogle vil have det til at gøre. Jeg synes, at det her land er befolket af mange mimoser. Jeg er godt klar over, at nogle tænker, hvordan kan den onde mand på Se og Hør tale om etik og samtidig sende et blad på gaden som dette? Ville jeg synes, det var behageligt, hvis jeg blev fotograferet nøgen på en offentlig strand? Nej, det ville jeg ikke, men jeg ville vide, at det var spillets regler. Og de kendte har så mange privilegier, og det har de kongelige også, og så må de underlægge sig at blive udsat for nærmere undersøgelse. Der er gode og dårlige sider ved alt. Og når kendte skejer ud, har det større bevågenhed, end når det er hr. og fru Jensen.

– Jeg har selv prøvet det i lille skala. For et halvt år siden blev jeg ringet op af Ekstra Bladet, der ville høre, om det var rigtigt, at jeg var blevet skilt. Det var det ikke. Men det var da utrolig ubehageligt, og min instinktive reaktion var: Bland dig uden om! Det gav et godt indblik i det, jeg godt vidste i forvejen, men også, at det er the name of the game.

Hvad er det ved dit job, du godt kan lide?

– At der er blæst om det og kant over det. Jeg synes, at det er sjovt at sidde på et medie, der når så bredt ud, som det gør. Og jeg kan godt lide at udfordre the establishments mening om, hvad der er rigtig og forkert. Jeg synes også, at det er fantastisk fascinerende at lave en forside, hvor der er kontant afregning, hvis man vælger det forkerte billede. Personligt er jeg græsk-katolsk med, hvad de kendte render rundt og laver privat, men jeg ved, at det interesserer læserne, og derfor interesserer det også mig professionelt.

Er dit job bare noget, du leger?

– Jeg ser det måske lidt som en faglig, journalistisk stiløvelse, som på en eller anden måde også udfordrer mig intellektuelt. Det kan jeg rigtig godt lide. Men jeg ser ikke mit job som en personlig legeplads, det er det alt for alvorligt til. Jeg leder 50 personer og har ansvar for deres job og udkomme. Det er skægt og udfordrende. Men det er også interessant, at jeg kan beskæftige mig med andre ting som politisk iagttager, og dejligt, at det kan lade sig gøre. Det er en rød klud i hovedet på dem, der ikke kan lide Se og Hør. Det bliver betragtet som en sensation, at chefredaktøren på Se og Hør har mere end tre brikker at flytte rundt med. Jeg har ændret vanetænkningen, og det er også sjovt og en fuckfinger til alle dem i branchen, der havde så travlt med at sige: Nu er han færdig, det er vejen lukt ind i helvede for en dygtig journalist. Stakkels mand.

– Kendte jeg Se og Hør, da jeg søgte den ledige stilling som chefredaktør? Nej. Og som ung journalist drømte jeg heller ikke om at ende her. Glem det. Jeg har haft en middelklasseopvækst i Århus med far, mor og lillesøster, god og tryg uden de store armbevægelser. At jeg kan lide, at der er kant, er en del af min personlighed og den måde, jeg er skruet sammen på. Men det er vigtigt at understrege, at jeg ikke opsøger provokation for provokationens skyld. Jeg er nok blevet mindre stridbar med årene.

Hvilken historie ville du elske at bringe i Se og Hør?

– Jeg har erfaring for, at de historier, der sælger allerbedst, er de lidt negative historier om de kongelige. Prins Joachims skilsmisse, som vi havde sammen med Ekstra Bladet, solgte fantastisk. Jeg har ikke noget imod kongehuset, men jeg nægter at synge med i koret om, at det er synd for dem. Det er mennesker, der har privilegier ud over enhver rimelighed. Jeg må konstatere, at kongehuset baserer sig på, at almindelige mennesker har købt præmissen om, at nogen er mere værd end andre. At vi har købt den konstruktion, er jeg med på. Men havde det ikke været for interessen, havde der ikke været noget kongehus. De mennesker er intet i sig selv, men noget i form af, at vi har den juleleg, der hedder, at der er et monarki.

– Derfor er det helt barokt, når man hører dem klage over, at der er så stor interesse, og at dronning Margrethe vrissede ad de tilstedeværende journalister og fotografer, da hun besøgte den nyfødte prins Christian på Rigshospitalet. Det er altså os, der betaler gildet. Arbejder de meget? Nej. De bliver fløjet hele verden rundt og bor på de bedste hoteller. Så de må bære den pris at være vores alle sammens fotomodeller.

Men er det ikke sådan, at kongehuset har en samlende funktion for Danmark?

– Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at kongehuset i en eller anden forstand er med til at holde sammen på nationen. Vi har alle sammen noget, vi interesserer os for. Og jeg kan ikke se, hvad en præsident kan kunne gøre bedre og anderledes. Men det bør være sådan, at journalister skal beskæftige sig med både forsiden og bagsiden af medaljen. Når vi gang på gang præsenteres for et glansbillede, må det være en pligt at beskæftige sig med det, hvis der er et misforhold. Hvis det for eksempel en eller anden gang kom frem, at Frederik og Mary lever i et Charles/Diana-forhold, så skal vi da være der. Udviklingen går stærkt med hensyn til, hvad man i dag kan komme af sted med at skrive om de kongelige, og det er meget, meget godt, at det er sådan. Den almindelige kryben og andægtighed for kongehuset irriterer mig. Der er for mange hofsnoge i det her land.

remar@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Henrik Qvortrup

**Født 1963 i Århus. Student fra Aarhus Statsgymnasium og har læst jura og medicin, inden han blev uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus 1991. Politisk reporter, Jyllands-Posten 1991-1994. Leder af Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion 1997-1998. Pressechef i Venstre 1998-2000. Medlem af B.T.'s chefredaktion 2000-2001. Chefredaktør på Se og Hør fra 2002. Medforfatter til "Magtens mænd" og "Nyrup" og redaktør af "Exit Nyrup". Bor på Frederiksberg og er gift med journalist Marie Jeppesen Qvortrup, med hvem han har en datter. Har to børn fra et tidligere ægteskab.