8. september 2006
SPØRG OM LIVET: Når en muslimsk kvinde stiller krav om, at en kommende mand skal konvertere, må han også stille krav til hende
Kære brevkasse.
Jeg har lyst til at kommentere brevkassen for to uger siden, hvor en mor var bekymret for sin søns fremtid sammen med en muslimsk kvinde. Min baggrund er, at jeg selv har boet sammen med en mand fra et arabisk land med en muslimsk tro i nogle år, og jeg har nogle erfaringer, som måske kan bruges.
Islam som tro kan godt fungere i Danmark udøvet af et fornuftigt menneske. Men det er vigtigt at gøre sig nogle ting klart, hvis man skal konvertere.
Hvis denne søn konverterer, betyder det: Han skal kunne sige trosbekendelsen på arabisk. Han skal bede fem gange om dagen inden for bestemte tidspunkter og følge de foreskrevne ritualer forbundet hermed. Han skal betale zakat, en form for almisse til de fattige. Han skal faste i ramadanen. Han bør én gang i sit liv tage på pilgrimsfærd til Mekka.
Dette er islams fem søjler og kernen i islam.
Herudover vil jeg stærkt anbefale, at han, inden han tager et så væsentligt skridt, har læst Koranen og søgt vejledning i forståelsen heraf hos en anerkendt imam, og at han føler, at det er det rigtige, han gør! Ellers er det meningsløst at konvertere. Derudover må han søge vejledning om hadith og sunnat i forhold til sit liv som muslim i Danmark. Det er her, forbudet om blandt andet indtagelse af alkohol og forskellige former for madvarer kommer ind, og hvordan man håndterer dem i et ikke-muslimsk samfund. Men det er som regel ikke her, at problemerne mellem to forskellige kulturer opstår. Når kvinden stiller krav om, at han skal konvertere, må han også stille krav til hende, før de eventuelt bliver gift. Hans spørgsmål kan være: Skal de sende penge, og hvor mange, til hendes familie hver måned? Skal moderen herop på ferie og hvor tit? Skal hendes søskende herop og hvordan? Går de muslimske højtider frem for runde fødselsdage, bryllupper med videre i familien? Kan han tillade sig at deltage i familiens julefest, og kan eventuelle børn senere gøre det? Drengebørn skal omskæres, det plejer ikke at være noget problem, men skal pigerne? Og hvornår skal de eventuelt gå med tørklæde? Her må man kigge rundt i hendes familie. Må børnene komme til børnefødselsdage i danske familier? Skal de kun have muslimske venner?
Måske ville det være en god ide for ham at tage kontakt med den imam, som har præget hans kæreste, og tale med ham om nogle af ovenstående punkter og frem for alt om sin egen stilling som mand. Hans stilling som ægtemand er nemlig ikke den samme som i den danske familie, og hun forventer jo, at hendes mand indtager samme stilling som hendes far over for hendes mor, og den er forskellig fra familie til familie og fra kultur til kultur. Han har også nogle forventninger til hende, som bygger på forholdet mellem menneskerne i hans oprindelige familie, og de forventninger kender hun ikke.
Hvis kvindeverdenen og mandeverdenen er meget adskilt, hvor hun kommer fra, får de kun et fælles liv i sengen. Hun har sine veninder, som hun sidder sammen med uden ham, og hun forventer ikke noget fælles hyggeliv med ham om aftenen, hvor han formodes at være ude. Han får muligvis heller ikke så meget at gøre med børnene, så længe de er små. I nogle kulturer stilles der tidligt krav til pigerne om hjælpsomhed, men ikke til drengene og så videre.
Og så er der svigerfamilien. For hende er hendes familie helt selvfølgeligt vigtigst, og muligvis vil hendes omsorg stort set kun omfatte den. Forståelsen for, hvordan tingene hænger sammen herhjemme, kommer jo først med årene. Hvis hendes danske familie vil møde hende med åbne arme, vil hun måske forstå det, måske ikke. Sprogundervisning er meget vigtig og en forudsætning for at forstå det meste af, hvad der foregår. Og så skal man lige huske på, at al pædagogisk forskning viser, at det er godt, når en mor taler sit modersmål til sine børn for at få et så godt og tæt forhold til dem som muligt, også selvom ægtefællen ikke forstår, hvad der bliver talt om.
Min egen konklusion er, at man skal være en stærk person for at være gift med en udlænding fra en meget fremmed kultur, da man ellers let bliver trådt under fode, og der kan let opstå misforståelser. Og da de fleste danskere er opdraget til at se tingene fra begge sider og frem for alt være tolerante og ikke særlig kulturbevidste, er det tit den anden, der vinder. Derfor må brevskriverens danske søn holde på sin ret til at være dansker og mand, hvis et ægteskab skal have en chance. Muligvis er det også det, hun forventer?
Venlig hilsen
Trine
Kære Trine
Tak for din respons til den mor, som skrev om sine tanker og bekymringer i forhold til sin søns eventuelle giftermål og konvertering. Du understreger, at det at skifte tro ikke bare er noget, man lige gør, men at det er et stort, alvorligt og omfattende skridt. Måske er vi danskere ofte så vant til, at det ikke kommer så nøje, fordi sekulariseringen er så udbredt, at vi sjældent tænker over, hvor stor en indflydelse vores kristne tro har haft for vores tænkning omkring mange både personlige og samfundsmæssige forhold. Ofte tænker vi måske, at troen blot er en privatsag, som ikke får de store konsekvenser i det daglige. Men det kan have vidtrækkende konsekvenser at skifte til en anden tro. Derfor er det ekstra vigtigt at blive mindet om det, du skriver. For du har erfaret det i dit eget liv. Grundlæggende livsværdier har stor betydning for mange små og store ting i livet. Valg, traditioner, selvforståelse, syn på børneopdragelse, slægt, menneskesyn, kvindesyn, samfundssyn og meget mere hænger dybt sammen med vores tro og overbevisning. Hvis man derfor skal tage sig selv og en eventuel ægtefælle fra en anden kultur alvorligt, er det, som du skriver, vigtigt at stille sig selv grundige spørgsmål og søge andres hjælp for at forstå omfanget af et sådant skridt.
Vi håber, at den mor, der skrev til os for et par uger siden, vil have gavn af at læse om dine tanker og erfaringer, og at hun må formidle nogle af disse vigtige udfordringer videre til sin søn, så han tager sin beslutning med åbne øjne og efter et gennemtænkt og bevidst valg.
Mange hilsener
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad