Mytologier

Denne måde at analysere, hvad man antog for videnskabelige fakta, var ny! Videnskab var ikke bare videnskab, men også en skjult politisk ideologi. Dernæst bemærker man den let ironiske tone, der kommer af, at det urgamle genfindes i det helt moderne – vi bliver stadig taget ved næsen af magiske fagter.

Mytologi er ikke forbeholdt antikken eller det gamle Norden eller for den sags skyld andre gamle trossystemer. Den gudedannende historiefortælling er stadig virksom i vores moderne samfund, hvor især pressen og reklamerne voldtager os med sprogets og billedernes magi. Einstein er en sådan ny gud, nu da den gamle siges at være død. Eventyrformler som den om den unikke nøgle til den hemmelige dør præger stadig vores forestillinger.

Men dette kan man sætte sig ud over, mener Barthes, og det mente vi med ham i 1968 ved en ideologi- eller mytologikritisk analyse, der satte arbejdets konkrete verden i centrum, altså længst ude: marxismen.

For når samfundet kan finde sig til rette med stadig nye mytologier, så er det, fordi det viderefører den borgerlige, usynlige ideologi. For det er jo ikke kun omkring Einstein, der findes mytologier. Det findes der også omkring sæbepulver, Tour de France, fransk bøf, Abbé Pierre, margarine og meget andet, som Barthes analyserer igennem en række småstykker, der udgør bogens hoveddel. Dens mindre og anden del, ”Myten i dag”, er en teoretisk gennemgang af den strukturalistiske metodes sejrende fremfærd over for mytologierne. Og skulle man have et modsætningsforhold til strukturalismen, så skal man læse Barthes’ fremragende og forståelige behandling af den.

Denne anden del burde være pensum i enhver videnskabsteori.

Det er selve sprogets omtale af en ting, der danner muligheden for, at myten kan slå til, hævder Barthes. I vores objektsproglige omgang med tingene, det vil sige, når jeg kalder et træ sådan, fordi jeg skal bruge det til brænde eller brædder – i dette forhold kan myten ikke komme til. Men når jeg om-taler træet som eksempelvis et træ i haven, så har jeg forladt objektsproget.

Denne grove skelnen var typisk for tiden omkring ungdomsoprøret, hvor man forsøgte at få sat en enkel virkelighedsopfattelse igennem præget af Hegels og marxismens definition af arbejdet: den produktive omgang med naturen. Alt i omtale kan blive til myte, alt kan tillægges dens ekstra-betydning. Myten er et betydningssystem lagt oven på sprogets primære system. Myten har ”en dobbelt funktion, den beskriver og den meddeler, den informerer og den påtvinger os sin information”, skriver Barthes.

Men myten forvansker sit begrebsindhold, fjerner dets historiske betingelser og anvender det som et tomt indhold. Myten er en røvet og tilbageleveret taleform, ”et lusket bondefangeri” over for den konkrete virkelighed: ”Myten foretrækker at operere med forarmede og og ufuldstændige billeder, hvor meningen allerede er skummet så meget, at den er rede til at antage en anden betydningsmekanisme; karikaturer, pasticher, symboler og så videre.”

Modtageren af myten bliver især påvirket, fordi han ikke gennemskuer systemet i dens opbygning og tager den for en reel information – myten skjuler nemlig sit særlige system. Det vigtigste ved dette system er dets evne til at gøre ting naturlige, som vi så i Einstein-eksemplet ved at gøre den vanskelige formel E = mc2 til en eventyrlig nøgle. Ikke sådan, at myten benægter noget, men den renser vanskeligheder bort og fremstiller sagerne som selvindlysende. Dermed er myten også afpolitiserende, og i stedet for at behandle sagerne besynger den dem både positivt og negativt. Barthes ser myten som det borgerlige samfunds særlige måde at ytre sig på, men mener dog også, at venstrefløjen har sin mytologi, når den retorisk omtaler ”revolutionen” i stedet for at praktisere den. Overalt er myten i overensstemmelse med verden, ikke som den virkelig er, men som den ønsker at være.

Mytologier er et ønskeslør, der skjuler den virkelige verden. Hvor megen senere reklameanalyse står ikke i gæld til Barthes’ mytologi-kritik? Han var en af de første, der beskrev denne særlige virtuelle ordverden, som reklamen kalder ”det rigtige liv”, og som den indfanger os med igennem uendeligt avlende mytologier som for eksempel i vores nutid, hvor vi lider under statistikmyten, det vil sige under gennemsnitlighedens menneskemyte, der har afløst klassesamfundets grænsemyter.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Bøger der ændrede historien

*I litteraturens verden findes der mange vigtige bøger. Men hvilke bøger er så skelsættende, at de ændrer historiens gang? I denne litterære sommerserie skriver vi om nogle af dem. Læs tidligere afsnit i serien på www.kristeligt-dagblad.dk