Femten visioner for fremtidens Danmark

I 1945 lå verden i ruiner efter Anden Verdenskrig, men et nyt samfund anedes i horisonten. Herhjemme blev en ung socialdemokratisk akademiker sat i spidsen for at formulere et helt nyt sæt drømme om det gode liv.

Papiret var meget visionært, bar den ambitiøse titel ”Fremtidens Danmark” og lagde op til mere vidtrækkende statsindgreb end hidtil set med det formål at mindske uligheden, skabe fuld beskæftigelse og effektivisere produktionen.

Ikke alle drømme blev virkelighed. For eksempel er arbejdsmarkedet endnu ikke styret af økonomisk demokrati, og privat boligspekulation er ikke afskaffet. Men visionerne om at øge beskæftigelsen og den sociale tryghed, at forbedre vilkårene for ældre, syge, arbejdsløse, småbørnsfamilier og gravide, at sænke valgretsalderen og folkeliggøre kunsten indgik i det projekt, der tog form som den danske velfærdsstat. Manden fik allerede som 33-årig i 1947 sin første ministerpost, og han var statsminister 1962-68 og 1971-72. Navnet var Jens Otto Krag.

I dag er meget forandret, men ikke den kendsgerning, at der skal visionære politikere til at opstille pejlemærker for mennesker i deres søgen efter lykke. Derfor har vi bedt tre politikere formulere hver fem punkter til samfundets store lykkehjul. De er ikke partiledere eller chefideologer, men har det tilfælles, at de alle er 33 år, akademikere, fri af partitaktiske hensyn og tager ideologi alvorligt.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk