Mie Petersen |
2. august 2007
Der må handles her og nu for at undgå katastrofal lærermangel
FÆRRE UNGE SØGER ind på landets lærerseminarier, og blandt de, der gør, er der flere og flere, der falder fra uden at gennemføre uddannelsen. Situationen er alvorlig, og der må handles her og nu, hvis en katastrofal lærermangel om ikke så mange år skal undgås. Optaget på seminarierne faldt i år med 17 procent i forhold til i fjor, og det er femte år i træk, at færre unge søger ind på seminarierne. Fortsætter udviklingen, vil skolerne i 2015 mangle uddannede lærere til 13 procent af alle stillinger. Allerede nu kniber det med at skaffe lærere, og som det fremgår af avisen i dag, er folkeskolerne nu begyndt at headhunte de unge studerende fra seminarierne. Det løser selvfølgelig et akut problem på den enkelte skole: En halvuddannet vikar er bedre end ingen vikar. Men for den enkelte studerende, der må afbryde sin uddannelse, betyder det selvfølgelig års forsinkelse og for nogle sågar, at man helt opgiver at blive færdig med uddannelsen. Ser man på den anden part, nemlig børnene, så er det ikke optimalt, at undervisningen forestås af ikke-uddannede.
VI ER ALLE blevet undervist, og vores børn skal alle undervises. Ingen kan være i tvivl om, hvor vigtig undervisningens kvalitet er for det enkelte menneskes liv, og hvor ofte en enkelt lærers holdning og kunnen kan være afgørende for en hel klasses valg af uddannelse og karriere. Mange voksne kan fortælle historien om dén ene lærer, der pludselig nåede igennem og lukkede op for ny viden og nye interesser. Mange af disse historier fortælles med en vis nostalgi, men det er et faktum, at den dygtige lærer og pædagog har ændret mangt et barns livsbane. Og samfundet har brug for de veluddannede unge – måske mere nu end nogensinde før. Blandt andet fordi vi befinder os midt i globaliseringens udfordringer, hvor konkurrencen fylder meget. Det er sagt så mange gange, at det næsten lyder som en kliché, men Danmarks eneste råstof er uddannelse. Derfor kan samfundet ikke leve med en folkeskole, der mangler velkvalificerede lærere. Tværtimod er der ikke bare behov for flere veluddannede og kvalificerede lærere, der er også behov for at sætte endnu flere penge af til efteruddannelser af de mange, dygtige lærere, der arbejder i folkeskolen i dag.
UNDERVISNINGSMINISTER BERTEL Haarder (V) og diverse organisationsformænd er klar over problemet. Ministeren er optimistisk og tror på, at udviklingen kan vendes. Blandt andet ved at sammenlægge mindre seminarier til større ”professions-højskoler”, der skal gøre uddannelsen mere attraktiv. Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, har flere gange peget på, at regeringen er med til at miskreditere og degradere lærerfaget. Det er i VK-regeringens tid, at faldet i optaget på seminarierne har fundet sted, og han mener, at regeringen har en stor del af ansvaret for, at faget bliver stadig mindre attraktivt hos de unge. Det er rigtigt, at det ry og den respekt, der stod om lærergerningen for ikke så mange år siden, ikke på samme måde er til stede i dag. Men om det er regeringen eller lærernes ansvar eller begges, er ikke længere interessant. Hvor ville det være anderledes forfriskende og konstruktivt at se politikere og organisationer gå sammen om at finde måder, hvorpå den katastrofale lærermangel kunne imødegås uden at slå hinanden oven i hovedet med argumenter om, hvem ”der bærer ansvaret”. Det handler om vores børns fremtid, og den er så vigtig, at alle burde kunne enes. miep
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad