De adopteredes forkæmper

Hun blev fundet som treårig – efterladt på en banegård i Seoul. Politiet bragte hende til et katolsk børnehjem, hvor hun var i knap et år. Da hun var fire, blev hun nemlig sat på en flyver og fløjet til Kastrup, hvor hendes danske adoptionsfamilie stod og ventede for at tage imod hende.

I dag er Ann Lind Andersen 40 år og bor på Østerbro i København med sine to drenge på henholdsvis 8 og 14 år. Hun blev for fem år siden skilt fra sin mand gennem 12 år. Hun husker ikke sin tidlige barndom, men har fået historien, da hun i 2000 rejste til Sydkorea for at dække det første kapitel af sit liv. Hun fortæller selv, at det var, da hendes ældste søn blev fire, at hun for alvor blev opmærksom på, hvor meget et menneske hendes dreng allerede var, og hvor meget hun selv var gået glip af. Hun besøgte børnehjemmet og banegården, hvor hun blev fundet, og selvom Ann Lind Andersen ikke fandt nogen familie, føler hun, at hun fik bygget en bro fra det barn, der lå på banegården, til den voksne person, hun er i dag.

Ann Lind Andersen er en travl dame med meget om ørerne. Ud over at arbejde som journalist for Go’aften Danmark på TV 2, anmelde film på Berlingske Tidende og være fraskilt mor til to drenge bruger hun en stor del af sin fritid på arbejdet i Korea Klubben – den danske forening for adopterede fra Korea. Hun meldte sig ind i foreningen i 1997 og sidder i dag i bestyrelsen, arrangerer medlemsrejser til Korea og er redaktør for deres medlemsblad Ch’ingu.

Korea Klubben er et fællesskab, hvor de adopterede blandt andet kan dele erfaringer og få afklaret identitetsspørgsmål. Og det er netop den form for hjælp, Ann Lind Andersen savnede, da hun var yngre. Hun fortæller, at hun altid har haft svære tilknytningsproblemer til sine forældre og sin tre år yngre lillesøster, der også er adopteret fra Korea. Hun voksede op under ordnede forhold i et hus ved Vejle. Faderen var tale-hørepædagog og moderen sygeplejerske.