Voksne adopterede har brug for hjælp

– Det er besynderligt, at der ikke også snart bliver sat fokus på voksne adopterede. Når man vælger at sætte penge af til børnene, anerkender myndighederne, at adopterede har et problem. Men når de er blevet voksne, er der pludselig ingen hjælp længere, siger Pia Brandsnes, næstformand i DanAdopt.

Hun peger på, at Sverige og Norge ifølge loven forpligtiger sig til at tilbyde hjælp til voksne adopterede. Og det burde Danmark også, mener hun.

– Adopterede står med nogle specifikke problemer, netop fordi de er adopterede. Det kræver altså behandling af fagfolk, som har kendskab til det. Ikke af tilfældige behandlere og rådgivere, siger hun.

Langt størstedelen – 7200 – af de adopterede over 18 år er fra Sydkorea. Her mærker man behovet for hjælp, er meldingen fra Korea Klubben, en forening for unge og voksne adopterede fra Korea.

– Vores erfaring er, at de har brug for rådgivning, siger Korea Klubbens presseansvarlige, Ann Lind Andersen.

Hun peger på, at unge og voksne adopteredes problemer ikke kan sidestilles med de problemer, vi andre har.

– Vi har nøjagtig de samme problemer som alle andre. Men oven i det har adopterede en masse problemer, som vi skal forholde os til. Det er eksempelvis, hvor man hører til, hvem ens forældre er, hvilke omstændigheder der gjorde, at ens biologiske familie valgte en fra. Det kan også være oplevelser med racisme i hverdagen, forklarer hun.

Familieordfører Inger Støjberg (V) erkender, at der er et problem. Hun vil tage det op med familieminister Carina Christensen, når ministeren kommer tilbage fra ferie.

– Der er ingen tvivl om, at vi har et hængeparti. Det bliver vi simpelthen nødt til at kigge på, for vi har et ansvar for at følge adopterede til dørs, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

bendix@kristeligt-dagblad.dk