Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Voksne adopterede har brug for hjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voksne adopterede har brug for hjælp

Foreningen Adoption & Samfund peger på, at der er et stort og overset behov for rådgivning til unge og voksne adopterede.

- stock.xchng.

Kommenter Hold mig opdateret

Flere adoptions-organisationer efterlyser hjælp til voksne adopterede, som ofte har flere psykiske problemer end andre. Venstres familieordfører er enig i, at hjælpen er utilstrækkelig

Voksne adopterede får ingen hjælp fra det offentlige, selvom de i højere grad døjer med psykiske problemer end etniske danskere, indvandrere og flygtninge. De første år efter adoptivbørn kommer til Danmark, kan adoptivfamilier få støtte og rådgivning på det offentliges regning. Men når børnene bliver teenagere og voksne, er der ikke længere hjælp at hente for de unge og de omkring 10.500 adopterede over 18 år i Danmark.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at adopterede mellem 15 og 24 år har flest psykiske problemer i forhold til etniske danskere, unge af indvandrere og flygtninge. Adopterede unge har flere depressioner, spiseforstyrelser, selvmordsforsøg, alkoholproblemer og mareridt.

Desuden fremhæves det i undersøgelsen, at der er utilstrækkelige tilbud til unge adopterede med særlige problemer.

Det er dybt problematisk, mener flere adoptionsforeninger. Foreningen Adoption & Samfund peger på, at der er et stort og overset behov for rådgivning til unge og voksne adopterede.

Annonce
– Vi ser det i vores telefonrådgivning, hvor mange ringer ind med tunge problemer. Men vores frivillige rådgivere har langt fra mulighed for at yde hele den nødvendige professionelle rådgivning. Myndighederne må tage et ansvar på dette område, siger næstformand Paul K. Jeppesen.

Sidste år afsatte Familieministeriet 13 millioner kroner til en fireårig forsøgsordning med hjælp til nyadopterede børn. Det undrer DanAdopt sig over. Det er en et af de to organisationer, der hjælper familier med at adoptere børn fra andre lande.

– Det er besynderligt, at der ikke også snart bliver sat fokus på voksne adopterede. Når man vælger at sætte penge af til børnene, anerkender myndighederne, at adopterede har et problem. Men når de er blevet voksne, er der pludselig ingen hjælp længere, siger Pia Brandsnes, næstformand i DanAdopt.

Hun peger på, at Sverige og Norge ifølge loven forpligtiger sig til at tilbyde hjælp til voksne adopterede. Og det burde Danmark også, mener hun.

– Adopterede står med nogle specifikke problemer, netop fordi de er adopterede. Det kræver altså behandling af fagfolk, som har kendskab til det. Ikke af tilfældige behandlere og rådgivere, siger hun.

Langt størstedelen – 7200 – af de adopterede over 18 år er fra Sydkorea. Her mærker man behovet for hjælp, er meldingen fra Korea Klubben, en forening for unge og voksne adopterede fra Korea.

– Vores erfaring er, at de har brug for rådgivning, siger Korea Klubbens presseansvarlige, Ann Lind Andersen.

Hun peger på, at unge og voksne adopteredes problemer ikke kan sidestilles med de problemer, vi andre har.

– Vi har nøjagtig de samme problemer som alle andre. Men oven i det har adopterede en masse problemer, som vi skal forholde os til. Det er eksempelvis, hvor man hører til, hvem ens forældre er, hvilke omstændigheder der gjorde, at ens biologiske familie valgte en fra. Det kan også være oplevelser med racisme i hverdagen, forklarer hun.

Familieordfører Inger Støjberg (V) erkender, at der er et problem. Hun vil tage det op med familieminister Carina Christensen, når ministeren kommer tilbage fra ferie.

– Der er ingen tvivl om, at vi har et hængeparti. Det bliver vi simpelthen nødt til at kigge på, for vi har et ansvar for at følge adopterede til dørs, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

bendix@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis