Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Færøernes folkekirke på helt egne ben til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færøernes folkekirke på helt egne ben

Kommenter Hold mig opdateret

KIRKEANALYSE Da kirkelivet på Færøerne historisk har været båret af færinger selv, er det naturligt, at folkekirken deroppe også har fået administrativ og økonomisk selvstændighed

I søndags blev den færøske kirke helt selvstændig i forhold til den danske. Denne historiske begivenhed er resultatet af en lang udvikling.

Kristendommen på Færøerne går længere tilbage end i Danmark, idet irske munke i 600-tallet slog sig ned på øerne for at søge ensomheden. I vikingetiden erstattedes munkene af kolonister fra Norge, og Færøerne blev en del af det norsk-nordatlantiske rige. Den norske kong Olav arbejdede såvel for kristendommens udbredelse som norsk selvstændighed, og begge dele lykkedes, selvom Olav selv faldt og blev til Olav den Hellige. Hans livsværk indbefattede også Færøerne og Olavs dødsdag, den 29. juli, er Færøernes nationaldag. Færøerne fik egen biskop i 1080, underlagt ærkebiskoppen i Trondheim.

I senmiddelalderen voksede færinger og nordmænd sprogligt fra hinanden, idet Norge blev mere præget af det danske sprog. Fær-øerne blev derfor i stadig mindre grad opfattet som et norsk område, men snarere som en selvstændig del af den danske konges område. Den danske magt styrkedes med reformationen, idet Færøerne fik påtvunget en biskop, der hørte direkte under den danske lutherske konge. Da denne siden flygtede for sørøvere, fik Færøerne ikke egen biskop, men blev – efter en periode under Bergen stift – lagt under biskoppen i København. Også sprogligt betød reformationen en tilbagegang for færinger, idet dansk sprog blev enerådende i kirke og skole, mens færøsk blev brugt til daglig tale.

FÆRØERNE HAVDE mange kirker, men få præster. Derfor blev det skik, at folk selv oplæste prædikener i hjemmene, hvilket betød, at færinger fik en usædvanlig grad af såvel læsefærdighed som personlig tilegnelse af evangelisk kristendom. En dansk provst indberettede i 1673, at Færøerne ikke var rigt på guld, men rig i Gud!

Annonce
Prædikenlæsningen blev i 1700-tallet flyttet over til kirkerne og blev til den endnu udbredte skik med degnegudstjenester de mange søndage, hvor ingen præst er til stede i bygden.

Den stærke luthersk-kirkelige fromhedstradition på øerne blev omkring 1900 udfordret af samfundsudviklingen, da Færøerne gik over til at være en fiskerination. I den forbindelse betød det meget, at to nye vækkelsesstrømninger både videreførte og moderniserede den kristne tradition. Både den frikirkelige vækkelse (baptisterne) og den kirkelige vækkelse (Indre Mission) gjorde brug af lægprædikanter og dermed af færøsk sprog. Provst Jakob Dahl fik gennem en livslang indsats gjort færøsk til skole- og kirkesprog igen. Omkring 2. verdenskrig var sprogsagen afsluttet med sejr til befolkningens modersmål. Det var karakteristisk og vigtigt, at sprogsagen på Færøerne blev en kirkelig sag. Som hjemsted for færøsk sprog blev folkekirken og de to vækkelsesbevægelser tæt knyttet til færøsk identitet.

Det er derfor ikke unaturligt, at der siden er sket en selvstændiggørelse netop på det kirkelige område. Processen har både lange historiske rødder og er forberedt i nyere tid af udviklingen inden for toneangivende kirkelige kredse.

”Baptisterne”, hvis oprindelse og orientering er britisk, har naturligt gået ind for selvstyre. Indre Mission har derimod traditionelt været sambandsfolk, men trods tilknytningen til moderbevægelsen i Danmark fik den færøske gren hurtigt eget samfundsråd med stor selvstændighed, og siden 1990 har færøsk Indre Mission været helt selvstændig. Da man i den officielle folkekirken brugte færøsk sprog, og da næsten alle præster var færinger, var det naturligt, at kirken også fik egen åndelig leder i og med egen vicebiskop (1963) og siden egen biskop i 1990.

Det nye er, at folkekirken nu også har fået administrativ og økonomisk selvstændighed. Det er en sag med stor symbolværdi og med færøsk sans for traditionerne gennemførtes den på selve Olai-dagen. Fremtiden vil vise om det også får betydning i den kirkelige hverdag på de nordatlantiske øer, hvor kirken indtil nu har haft en opslutning, der ikke overgås af noget andet protestantisk område i Europa.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​