Bare de ville blive her

Det er efterhånden ikke til at opdrive en byggeplads herhjemme, hvor der ikke tales polsk eller et andet østeuropæisk sprog. I tusindvis af håndværkere, læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere og mange andre faggrupper er strømmet over den danske grænse de seneste år. Skønsmæssigt arbejder mellem 20.000 og 30.000 personer fra de tidligere østlande i Danmark netop nu.

Det er præcis, som det store flertal af danske politikere har ønsket det. Lige siden de 10 østlande blev medlem af EU, har det været et erklæret mål, at der på et tidspunkt skulle være fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser, som der er mellem de gamle EU-lande.

Umiddelbart efter, at udvidelsen blev besluttet i 2001, var problemet bare, at lønniveauet var langt lavere i Østeuropa end for eksempel i Danmark. Derfor frygtede fagbevægelsen, at bølger af billig østeuropæisk arbejdskraft ville oversvømme arbejdsmarkedet og presse danske lønninger ned og måske endda skabe arbejdsløshed blandt danskere.

De borgerlige partier havde samtidig travlt med at begrænse indvandringen, især fra Den Tredke Verden, og der blev indført skrappere asylregler og sat begrænsninger for familiesammenføringer. Det blev desuden vanskeligere at få dansk statsborgerskab.

Men siden er der kommet stadig mere kul på økonomien, og efter en årrække med stadigt faldende arbejdsløshed råber virksomhederne på endnu mere arbejdskraft.

Det har gradvist fået regeringen og oppositionen til at sadle om. I december 2003 indgik alle partier undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti den første østaftale (se boks). Den er siden blevet blødt op flere gange, og om knap to år bliver adgangen fri mellem alle EU-lande.