Nye indvandrere er kirkens fælles opgave

– Jeg tror ikke, at folkekirken har gennemtænkt de udfordringer og muligheder, som ligger i den nye arbejdsindvandring, selvom der er flere folkekirker som er begyndt at holde internationale gudstjenester. Mange af de allerede etablerede internationale menigheder uden for folkekirken, især i København, gør meget for at udbygge deres tilbud til de nye indvandrere, for eksempel i København, og bruge deres kontakter i det internationale arbejdsmiljø, siger Birthe Munk-Fairwood, som ikke mener, at folkekirkens menigheder skal vige tilbage, bare fordi hovedparten af de nye indvandrere er katolikker.

– Vi skal ikke tage kontakt til polakkerne for at gøre dem til gode lutheranere. Men der ligger en opgave for folkekirken i forhold til den mellemkirkelige forståelse mellem medlemmer af forskellige kirkesamfund. Hvis ikke vi som folkekirke tager opgaven på os, snyder vi os selv for en velkommen inspiration, for eksempel i forhold til en regelmæssig kirkegangspraksis, som er ved at gå tabt i folkekirken herhjemme, siger Birthe Munck-Fairwood og peger på, at man kan etablere et kirkeligt fællesskab med de nye indvandrere på mange måder, for eksempel gennem sociale aktiviteter og ikke bare i gudstjenesten.

I Helsingør har man i den katolske Sankt Vincent Kirke indført to polske messer om måneden, fordi et stort antal polakker bor og arbejder i Nordsjælland og flittigt bruger kirken.

– Vi har ikke oplevet et tilsvarende boom i for eksempel København. Jeg tror, at det er et lokalt fænomen, som kan opstå rundt omkring i landet, alt efter hvor indvandrerne bor, siger informationschef i Den katolske kirke i Danmark, Iben Thranholm.

Hun mener, at den katolske kirke på mange måder er godt rustet til at tage imod de nye indvandrere, når de melder sig og søger en katolsk kirke.

– Den katolske kirke er jo en verdenskirke og messens liturgi er den samme over hele verden. Det fantastiske ved at være katolik er, at kirken er ens overalt. Selvom man ikke forstår sproget, så forstår man messens indhold og kan eventuelt medbringe sin egen bibel. I Danmark er den katolske kirke allerede gearet til, at der kommer indvandrere, for vi har masser af menigheder med en præst, som taler et særligt sprog, hvad enten det er vietnamesisk, italiensk, fransk eller polsk, siger Iben Thranholm.

Den katolske kirke annoncerer sine gudstjenester i blandt andet Tværkulturelt Centers publikationer, men Iben Thranholm kan godt forestille sig, at man udvidede informationen til de nye indvandrere til internettet.

– Er man katolik og kommer til et land som Danmark, vil man ret hurtigt finde ud af, hvor der er en præst, som taler ens sprog. Det er sådan katolicismen fungerer over hele verden, siger Iben Thranholm og peger på, at Den katolske kirke i Danmark i dag består af et utal af nationaliteter, som blandt andet er kommet til landet som flygtninge.

– Jeg vil næsten sige, at den katolske kirke i Danmark i forvejen er en indvandrerkirke. Det er kun en tredjedel af alle 36.000 katolikker, som er danske. Resten er udlændinge. Problemet er, at de katolske kirker ligger så spredt i Danmark, og visse steder kan det være svært at finde en katolsk kirke, siger Iben Thranholm.

Kamalesh Biswas er indvandrer fra Indien for 30 år siden gennem en kirkelig ungdomsorganisation. I dag er han folkekirkens indvandrerpræst i Kolding Provsti, og holder international gudstjeneste på engelsk en gang om måneden. I begyndelsen var det primært for flygtninge, men efterhånden har flere og flere indvandrere sluttet sig til kirkegængerne. Han har fulgt det tværkulturelle, kirkelige miljø i alle årene.

– De folkekirkelige menigheder er ikke så vågne og ret dårlige til at tage imod indvandrere, også hvis de har en kristen baggrund. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, for vi har masser af plads i vores kirker. Man burde i langt højere grad kunne byde indvandrerne velkommen, så de fik en viden om, at der findes et kirkeligt tilbud tæt på dem. Desuden kunne man lokalt gå i gang med et opsøgende arbejde og kontakte udlændingene i sognet for eksempel gennem kommuner og virksomheder, siger Kamalesh Biswas.

I København er to internationale menigheder tilknyttet Baptistkirken i Danmark, oplyser kirkens generalsekretær, Jan Kornholt. I First International Baptist Church og Eglise Protestant Baptist tales henholdsvis engelsk og fransk, og menighederne består af mennesker fra en række lande verden over.

– Menighederne bruges i kortere eller længere perioder også af mennesker fra andre lande, som kommer til Danmark for at arbejde eller for at studere. Men jeg har kun hørt om nogle få baptister, som kommer fra for eksempel Østeuropa for at arbejde her. Der, hvor vi ser en tendens i en øget indvandring, drejer det sig hovedsageligt om amerikanere eller andre fra engelsktalende lande, som kommer for at arbejde på ambassader eller i internationale virksomheder, siger Jan Kornholt.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Tværkulturelt Center

uTværkulturelt Center er en folkekirkelig organisation, der har til formål at inspirere til en aktiv og kreativ integrationsindsats med udgangspunkt i en kristen livsforståelse. Centret blev oprettet i 1994 og har 140 medlemsorganisationer og -menigheder. Tværkulturelt Center afvikler kurser, konferencer og temadage, og tilbyder rådgivning og foredrag ved etniske danskere og nydanskere. Centret udgiver avisen ”Nyt på tværs” samt bøger, hæfter og pjecer om kultur- og religionsmødet i Danmark.

Kilde: Tværkulturelt Center