Nutidens indvandrere har en højere uddannelse end de, der kom hertil i 1960'erne og 1970'erne. Her ses tyske murere på arbejde på Amager. –
- Peter Kristensen
Morten Rasmussen |
10. august 2007
Hvordan undgår man, at indvandringen fra Østeuropa ender med de samme problemer som i 1970'erne? En del af problemet løser sig selv i kraft af, at de nye indvandrere er bedre uddannede og måske slet ikke betragter Danmark som det bedste land at være i, påpeger forskere
De kommer for at arbejde. Og når der ikke er mere arbejde, vender de hjem igen.
Det er den gængse opfattelse, når talen falder på de titusinder af østeuropæere, som i løbet af de seneste år er kommet til Danmark.
Men er det sandt? Sagde man ikke det samme om 1960'ernes og 1970'ernes indvandring, hvor gæstearbejdere fra blandt andet Pakistan, Tyrkiet og det daværende Jugoslavien endte med at skabe et kæmpe integrationsproblem, udløst af stigende arbejdsløshed og massive familiesammenføringer? Og hvordan undgår vi at stå med et nyt integrationsproblem, når den økonomiske vækst på et tidspunkt vender?
Faktisk peger en del faktorer på, at vi denne gang har gode muligheder for at undgå de fejl, man begik for 30-35 år siden, vurderer flere forskere.
En afgørende forskel er, at hvor vi tidligere manglede ufaglærte arbejdere, har vi i dag brug for folk med bestemte uddannelser, ikke mindst inden for social- og sundhedsområdet. Det stiller højere krav til indvandrerne, men giver også flere fordele, påpeger Per Kongshøj Madsen, professor i økonomi ved Aalborg Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– I 1960'erne kunne en indvandrer fra dag ét stilles foran en maskine på en industrivirksomhed. Så var han i gang. Men det giver ikke meget integration. Derfor fik vi også problemer, da udviklingen vendte, og arbejdsløsheden steg. I dag kræver det mere at uddanne den indvandrede arbejdskraft, ikke mindst sprogligt. Til gengæld får man en bedre integration og en arbejdskraft, som generelt er mere ressourcestærk og bedre til at tilpasse sig og fastholde en plads på arbejdsmarkedet, siger Per Kongshøj Madsen.
En undersøgelse blandt LO's medlemmer, foretaget af LO's Ugebrevet A4, viser, at de danske lønmodtagere generelt er skeptiske overfor indvandringen af ny arbejdskraft. 60 procent af de adspurgte frygter blandt andet, at deres egne løn- og arbejdsvilkår vil blive presset af østarbejderne.
Frygten er faktisk ikke helt ubegrundet, mener Per Kongshøj Madsen.
– Lige nu går det godt, men al erfaring viser jo, at udviklingen vender på et tidspunkt. Når det sker, kan det meget vel være, at arbejdskraften fra Østeuropa vil være mest indstillet på at acceptere lavere løn og længere arbejdstid. Når vi som økonomer i dag skal forklare, hvorfor byggeriets lønudgifter ikke er steget så meget som forventet, er en af de mulige forklaringer netop, at arbejdskraften fra Østeuropa holder lønniveauet en anelse nede, siger Per Kongshøj Madsen.
Også på et andet punkt adskiller den østeuropæiske indvandring sig fra 1970'ernes mange gæstearbejdere. Østereuropæerne har nemlig flere valgmuligheder, hvilket ikke nødvendigvis gavner det danske arbejdsmarked.
Det viser en ny undersøgelse, som Mikkel Mailand, forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, har foretaget i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet.
I undersøgelsen er der foretaget en sammenligning af rekrutteringen af østeuropæisk arbejdskraft i henholdsvis Danmark, Norge, Irland og Storbritannien. Og sammenligningen konkluderer blandt andet, at Norge, Irland og Storbritannien har tiltrukket væsentligt flere østeuropæiske arbejdere end Danmark. En del af forklaringen kan være, at de tre lande opfattes som mere åbne end Danmark, lyder det i undersøgelsen.
For Irland og Storbritannien kan evnen til at tiltrække østeuropæisk arbejdskraft formentlig også forklares med, at en del østeuropæere trods sproglige vanskeligheder behersker engelsk på et vist niveau.
I Norge har det formentlig også haft betydning, at man tidligere end i Danmark oplevede en høj økonomisk vækst og lav ledighed.
Alle tre lande er desuden kendetegnet ved i forvejen at have samfund af østeuropæere. Det gælder især i Irland og Storbritannien, hvor man havde en stor østeuropæisk indvandring i løbet af 1990'erne, men i en vis grad også for Norge.
I det hele taget kan man ikke tage det for givet, at Danmark automatisk kan tiltrække den nødvendige mængde arbejdskraft fra Østeuropa, påpeger Mikkel Mailand.
– Det afhænger af flere faktorer. Det kan ikke udelukkes, at den politiske diskussion og generelle indvandrerpolitik sender et uhensigtsmæssigt signal i forhold til de grupper af indvandrere, man gerne vil tiltrække. Desuden kan den danske lønstruktur også spille ind, siger Mikkel Mailand og uddyber, hvordan lønningerne i Danmark kan virke tiltrækkende på lavtuddannede og mindre attraktive for højtuddannede.
– Danmark er kendetegnet ved en forholdsvis lille lønspredning. Vores lavtlønnede har en relativt høj løn, sammenlignet med andre lande. Derimod er de højeste lønninger relativt lave set i international sammenhæng. Derfor kan lønsystemet betyde, at vi har særligt svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, siger Mikkel Mailand.
Hvad der sker, hvis udviklingen vender, er usikkert, påpeger Mikkel Mailand, som dog heller ikke forudser de samme problemer som ved den seneste store bølge af indvandret arbejdskraft.
– Det er et godt spørgsmål. Vi vil næppe se den samme udvikling som i 1960'erne og 1970'erne, da de nye indvandrere generelt er bedre uddannede og derfor har flere muligheder, også i andre lande. Desuden kommer de fra lande, der er forholdsvis velfungerende. Derfor vil det være mere attraktivt at vende tilbage, hvis udviklingen vender i Danmark, siger Mikkel Mailand.
I virksomheden Fremforsk – Center for Fremtidsforskning har forskningschef Marianne Levinsen specialiseret sig i at rådgive virksomheder i rekruttering af arbejdskraft.
Heller ikke hun forudser at de nye indvandrere i samme grad som deres forgængere vil blive boende i Danmark, når den økonomiske udvikling vender.
– Verden har ændret sig markant siden 1970'erne. Vi er globaliserede i en helt anden grad end dengang. Derfor handler det ikke kun om, at vi skal være bange for indvandring, men at vi skal kæmpe med alverdens andre lande for at få fat i den rigtige indvandring. Vi skal ikke nødvendigvis tro, at alle er taknemmelige for at få lov til at arbejde i Danmark og derfor vil gøre alt for at blive boende. Polske læger har langt flere valgmuligheder end 1970'ernes ufaglærte arbejdskraft, siger Marianne Levinsen, som også vurderer, at de nye indvandrere vil få lettere ved at træde ind i det danske samfund.
– Der er naturligvis nogle sproglige barrierer, men generelt kommer de østeuropæiske indvandrere fra lande, som kulturelt og historisk ligner Danmark mere, end det var tilfældet for 1970'ernes indvandring. Og hvis de ikke kan klare den i Danmark, vil det være mere attraktivt at vende tilbage, fordi de kommer fra lande, der generelt er velfungerende og klarer sig bedre end de lande, der i 1970'erne leverede de fleste indvandrere, siger Marianne Levinsen.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad