Indien er først og fremmest en politisk succes

– Trods landets deling og den megen blodsudgydelse er Indien blevet et sekulært, demokratisk land. Jeg vil mene, at det er en af moderne tids største bedrifter, påpeger den berømte historiker Bipan Chandra.

Der er mange kategorier, som splitter Indien – fra kaste til klasse og økonomisk ulighed, fra sprog til religion. Alle har de skabt konflikt og til tider grusomme massakrer, men ingen af dem har ændret på det kort over Indien, som blev tegnet i 1947.

Nu om dage vækker Indiens økonomiske "tilsynekomst" opsigt rundt om i verden, men det moderne Indiens virkelige succés-historie er politisk snarere end økonomisk, skriver Ramachandra Guha i sin historiske bestseller "Indien efter Gandhi". Det er stadig for tidligt at sige, om "software-boomet" vil føre til almindelig velstand, mener Guha.

– Men det faktum, at Indien fortsat er én nation efter 60 års uafhængighed og stadig langt hen ad vejen er demokratisk, er det, som vi for alvor burde lægge mærke til.

Indiens skudsmål som et sekulært demokrati har været i vanskeligheder hele vejen op gennem tiden siden uafhængigheden.

I 1975 satte Indira Gandhi demokratiet ud af kraft, fængslede oppositionsledere og indførte undtagelsestilstand. To år senere steg hun ned og blev vraget i valgurnerne.

Hendes sikh-livvagters mord på hende i 1984 udløste voldsomme anti-sikh optøjer, hvori 2700 mennesker mistede livet.

Det sekulære stof, som Indien er gjort af, blev imidlertid strukket endnu mere af fremvæksten af et hinduistisk højre i 1990'erne og kampene mellem forskellige befolkningsgrupper i Gujarat i 2002, hvor 2500 mennesker omkom, de fleste af dem muslimer.

To år senere blev hindu-højrefløjen imidlertid kastet fra magten og sendt på retræte, efter at 400 millioner mennesker landet over afgav deres stemme i verdens største demokratiske begivenhed nogensinde.

At indføre demokrati i Indien blev i sin tid beskrevet som "historiens største satsning". Kritikere har hævdet, at så fattigt, forskelligartet og splittet et land aldrig ville kunne afholde frie og reelle valg.

I dag er det indiske demokrati langt fra perfekt, men det har slået rod. Guha vurderer, at landet for det meste formår at give bevægelses- og ytringsfrihed, men for det meste fejler, hvad angår politikernes og de politiske institutioners praksis.

I den overvejende muslimske Kashmir-provins bidrog deres manipulationer til at udløse det oprør, som har taget over 40.000 liv siden 1989.

På trods af alt dette udgør demokratiet en afgørende sikkerhedsventil, der har kunnet bevaret freden i det meste af landet.

– De indiske politikeres kvalitet er faldet over tid: Der er megen korruption og politisk kriminalitet, men det ændrer ikke ved, at Indien er et demokratisk land med borgerrettigheder, påpeger Bipan Chandra.

I et land med tusindvis af kaster og underkategorier af disse, med 22 officielle sprog og langt flere dialekter, med et hinduistisk flertal, men med verdens tredjestørste muslimske befolkningsgruppe har netop forskelligheden vist sig at være en styrke.

Det gik på sin vis op for inderne, at der ikke fandtes anden vej til et liv i fred end kompromis. Det er en livsstil i et land, hvor ingen sekt eller enkeltgruppe kan regere alene.

Landets første ledere, særligt den første premierminister, Jawaharlal Nehru, gav det nyfødte Indien råderum ved at fremme og forsvare en sekulær og demokratisk national identitet.

I dag er en pan-indisk følelse vokset frem, skønt de enkelte regioner står fast på hver deres særlige identitet. Samtidig er den sprudlende filmindustri i Bollywood blevet til en stærk kulturel lim, idet den giver landet en lidenskab at være fælles om.

Handa husker stadig de muslimske og sikhiske familier, som hjalp hans forældre under optøjerne i Lahore i 1947 – og familiens tidligere chauffør, som var muslim, men på eget initiativ vendte tilbage for at sætte sit liv på spil ved at køre familiens bil og ejendele over grænsen til Indien.

I dag er Handas datter gift med en muslim. Det finder Handa "storartet" og siger, at han er inderligt stolt af det sekulære Indien.

Alligevel er trængslerne ikke forbi og vil ikke være det i nogen tid fremover. Den voksende afstand mellem rig og fattig og det maoistiske oprør, som uligheden har affødt, truer i horisonten.

Indien vil fortsætte med at "rode rundt på midten", vurderer Guha, snarere end blive den stormagt, som landet så gerne vil være.

– Fordums forudsigelser om undergang undervurderede i stor stil den indiske stats modstandskraft og landets politiske lederskabs formåen. Mens nutidens foregribelser af storhed overvurderer landets politiske lederskab og den indiske stats demokratiske morals modstandskraft, som er blevet undergravet igennem de seneste 60 år, siger han. /Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Sara Høyrup