Det politiske spil

Meningsmålinger har deres grænse. Folk handler ikke altid, som de siger, de vil, og de mener ikke altid det, de siger offentligt. Der er således i det danske vælgerkorps en kerne af sund fornuft, der tilsiger, at det selvfølgelig ikke hænger sammen at øge de offentlige udgifter uhæmmet uden også at spare et sted. Selvom et flertal af vælgere i meningsmålinger siger, at de gerne vil betale mere i skat for at forbedre de offentlige ydelser, tænker mange af de samme vælgere noget andet i deres stille sind. De færreste ønsker at lægge flere penge i de offentlige kasser. Tværtimod er der en udbredt og sund folkelig forestilling om, at det hele må kunne gøres en smule bedre for de samme penge. Ikke mindst når danskerne nu hører til blandt de hårdst beskattede i verden. Meningsmålingerne viser det ikke, for folk siger det først, når de står alene i valgboksen og skal afgive deres stemme. Og på den dag er der for en politiker ikke kun stemmer i at fodre vælgerne med offentlige ydelser, men også stemmer i at være troværdig og principiel i sin stillingtagen.

BEBUDELSEN AF SKATTELETTELSER for de dårligst lønnede er statsministerens gulerod til Dansk Folke-parti, som henter sine stemmer i denne vælgergruppe, og samtidig en måde at lamme Socialdemokraternes kernevælgere på. Men al økonomisk sagkundskab tilsiger, at det er den høje topskat, der skal ned, hvis der for alvor skal trækkes flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. I dag betaler næsten halvdelen af alle arbejdende danskere den topskat, som en gang alene var møntet på landets allerrigeste. En undersøgelse offentliggjort i en række medier i går viser, at det høje skatteniveau har sendt nogle af de bedste hjerner til udlandet og forhindret endnu flere dygtige udlændinge i at tage job i Danmark.

Regeringens skattestop har været en rigtig og god måde at forhindre ukontrolleret vækst i skatterne og dermed de offentlige udgifter på. Men i dag har skattestoppet udspillet sin rolle. Derfor ville den modige politik være at lægge en sammenhængende skattereform frem. Skatten på arbejde skal ned. Med den borgerlige regerings mere miljøvenlige profil kunne de grønne afgifter blive sat i vejret, og for en midtersøgende regering er det ikke holdbart, at fastfrysningen af skatten på de gigantiske prisstigninger på fast ejendom kommer landets mest velstillede til gode. Meget tyder på, at regeringen vil miste sit flertal med Dansk Folkeparti ved et folketingsvalg. Både Ny Alliance og De Radikale, som med en vis sandsynlighed begge bliver støttepartier for en fortsat borgerlig regering efter et snarligt valg, ønsker en skattereform, der også tager højde for udviklingen af de offentlige udgifter. Fremtidens velfærd afhænger også af en skattereform. Derfor kan regeringen lige så godt tænke samlet og langsigtet. Kort sagt være lidt mindre smart og lidt mere modig.

bjer