En alternativ klosterbevægelse tager form i disse år. De unge, hvidlædte diakoner, som medvirker ved gudstjenesterne på Nya Slottet i Sverige, har ligesom andre unge fra protestantiske kirker valgt en livsform, som på mange måder minder om den, som kendes fra traditionelle klostersamfund.
Omkring 60 mennesker har siden grundlæggelsen af kommunitetet på Nya Slottet Bjärka-Säby i 1996 været en del af ordensfællesskabet. Modsat skikken i traditionelle klostre aflægger de unge ikke evige løfter, men bor typisk et par år i fællesskabet. De vinker altså hverken farvel til muligheden for et traditionelt arbejds- eller familieliv, men for en tid har de en hverdag, som munke og nonner vil kunne genkende: tidebønner, gudstjenester, åndelig læsning og praktisk arbejde.
Den nye klosterbevægelse er kendetegnet ved stor forskellighed. Der er eksempelvist langt fra det stille liv i Bjärka-Säby til den amerikanske storby Philadelphia, hvor Shane Clairborne, har grundlagt et klosterlignende fællesskab i et af de mest belastede områder i byen. The Simple Way hedder fællesskabet, som blandt andet er inspireret af Mother Theresas arbejde i Calcutta. Shane Clairborne har tilbragt ti uger i Calcutta i Indien, og Mother Theresa fortalte ham, at den form for social nød findes i alle storbyer. Udfordringen er at finde Calcutta.
I oldkirkens klostre søgte munkene ud i ørkenen for at søge Gud. Vores ørken er den indre by, skriver han i bogen The Irresistible Revolution (Den uimodståelige revolution) om, hvordan han fandt Calcutta i Philadelphia.
Redaktør Rose Marie Berger fra tidsskriftet Sojourner har flere gange besøgt The Simple Way og skrevet om bevægelsen New Monasticism, som blev stiftet i 2005 af blandt andre Shane Clairborne. Rose Marie Berger beskriver medlemmerne af The Simple Way som unge kristne med et ønske om at leve troen ud på en radikal måde. I The Simple Way giver medlemmerne afkald på deres velstand og forpligter sig til at leve i samme fattigdom, som gælder for de andre i kvarteret.
De vil ikke nøjes med at høre en prædiken om søndagen, men vil leve Jesu ord om næstekærlighed ud ved at gøre en forskel blandt de fattige eller andre marginaliserede, siger hun og beskriver, hvordan de henter inspiration hos Frans af Assisi, mens forbilledet for deres fællesskab er den måde, de første kristne levede på, som det er beskrevet i Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente.
Rose Marie Berger beskriver den alternative klosterbevægelse som gærceller i amerikansk kirkeliv, fordi flere taler om fænomenet og lader sig inspirere af det. Men der er ikke tale om nogen massebevægelse.
Mange unge er tiltrukket af den alternative livsform, hvor man vender forbrugersamfundet ryggen og lever sin kristne tro ud via et socialt engagement. Men det er få mennesker, som rent faktisk vælger at gå den vej, siger hun.
Skønt der altså er tale om en relativ lille bevægelse, har den amerikanske, kirkelige fremtidsforsker Tom Sine viet et kapitel til fænomenet i en ny bog. I bogen, der udkommer senere på året i USA, nævner Tom Sine en række eksempler på klosterlignende fællesskaber i USA, Australien, Asien og Storbritannien. Nogle har socialt sigte, mens andre minder om fællesskabet på Nya Slottet. Fælles for dem er, at de er små.
De udfordrer vores syn på, hvad det vil sige at være kirke. De mener ikke, det er nok at gå i kirke en gang om ugen, og de spørger, hvordan man lever tro mod evangeliet.
Peter Haldorff, som har grundlagt fællesskabet på Nya Slottet, håber, at der vil komme flere klosterlignende fællesskaber i Skandinavien. Men indtil videre er det blevet ved drømmene. Knut Grønvik, som er præst i den folkekirkelige, norske bevægelse Korsvei, drømmer om at etablere et klosterlignende fællesskab. Korsvei-bevægelsen opererer ikke med medlemmer, men samlede 2300, da der tidligere på sommeren var festival. Bevægelsen har fire leveregler: søg Jesus Kristus, byg fællesskab, lev enklere og frem retfærdigheden. Knud Grønvik vil håber at kunne etablere et klosterlignende fællesskab med de fire fortegn.
Det er ikke noget, der er tradition for i hverken Norge eller Danmark, men det er mit indtryk, at der findes tilpas mange mennesker, som deler samme vision som jeg om at bygge et fællesskab, siger Knut Grønvik.
Kirkehistorien er rig på eksempler på, hvordan klostre har kunnet inspirere kirken til at gå nye veje. I Korsvei vil vi gerne leve enklere og fremme retfærdigheden. Ved at danne et fællesskab kan vi i praksis vise, hvad vi taler for, siger han og nævner som eksempler det økumeniske kloster Taizé i Frankrig og det økumeniske fællesskab på den skotske ø Iona.
Middelalderhistorikeren, professor Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitet, har i en lang årrække forsket i klosterhistorie. Han mener, at tiden er inde til, at klostertanken kan slå rod i en protestantisk sammenhæng.
Mens der tidligere har været et stort behov for at skelne mellem den protestantiske og katolske tradition, er der nu en søgen tilbage til de fælles rødder, og en del af den søgen betyder, at der bliver dannet nye, religiøse fællesskaber. Siden reformationen har vægten i protestantismen været på individet og individets direkte forhold til Gud, dermed har man nedprioriteret fællesskaber, som kunne undertrykke individets frihed. Det er min fornemmelse, at den angst er aftagende, og at der er en ny interesse for stærke, forpligtigende fællesskaber, siger Brian Patrick McGuire.
