Trostesten

DE FLESTE BESINDIGE mennesker er i dag af den opfattelse, at vi ikke kan have åbne grænser til omverdenen. Hjerterum skaffer ikke automatisk husrum. Men når kristne fra muslimske lande søger om asyl, er der grund til at give deres ansøgning ekstra bevågenhed. Det gælder ikke mindst, hvis de er konverteret til kristendom fra islam. Den form for frafald fra islam – apostasi – opfattes som forræderi mod den eneste sande tro, og i flere muslimske lande er det forbundet med decideret dødsstraf at forlade islam. Men i de fleste muslimske lande og også indvandrermiljøer i Vesten udstødes den pågældende i bedste fald af sin familie og omgangskreds, i værste fald likvideres konvertitten. Det kan sammenlignes med de såkaldte æresdrab og har haft megen lidt bevågenhed i medierne. I Danmark, hvor tro kun spiller en begrænset rolle for de fleste borgere, er det svært at forestille sig, at den kan være decideret livsafgørende for et menneske. Derfor var det lidt af et nybrud, da danske flygtningemyndigheder for et år siden besluttede at give den 20-årige syriske konvertit John asyl, blandt andet fordi hans konversion fra islam til kristendom bragte ham i livsfare, hvis han blev udvist.

DER ER FORMENTLIG ingen tvivl om, at nogle muslimske flygtninge har spekuleret i at fupkonvertere for at øge deres chancer for at opnå asyl. For tre år siden skabte daværende flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) opsigt ved at antyde, at netop det skete. Flygtningemyndighederne har frarådet asylansøgere at konvertere til kristendom i den tro, at det automatisk medfører ret til asyl. I dag spørger myndighederne ind til kristne asylansøgeres tro, for – så at sige – at afdække troens og konverteringens troværdighed.