Erik Bjerager |
17. august 2007
Asylbehandlingen af kristne konvertitter er for tilfældig
DE FLESTE BESINDIGE mennesker er i dag af den opfattelse, at vi ikke kan have åbne grænser til omverdenen. Hjerterum skaffer ikke automatisk husrum. Men når kristne fra muslimske lande søger om asyl, er der grund til at give deres ansøgning ekstra bevågenhed. Det gælder ikke mindst, hvis de er konverteret til kristendom fra islam. Den form for frafald fra islam – apostasi – opfattes som forræderi mod den eneste sande tro, og i flere muslimske lande er det forbundet med decideret dødsstraf at forlade islam. Men i de fleste muslimske lande og også indvandrermiljøer i Vesten udstødes den pågældende i bedste fald af sin familie og omgangskreds, i værste fald likvideres konvertitten. Det kan sammenlignes med de såkaldte æresdrab og har haft megen lidt bevågenhed i medierne. I Danmark, hvor tro kun spiller en begrænset rolle for de fleste borgere, er det svært at forestille sig, at den kan være decideret livsafgørende for et menneske. Derfor var det lidt af et nybrud, da danske flygtningemyndigheder for et år siden besluttede at give den 20-årige syriske konvertit John asyl, blandt andet fordi hans konversion fra islam til kristendom bragte ham i livsfare, hvis han blev udvist.
DER ER FORMENTLIG ingen tvivl om, at nogle muslimske flygtninge har spekuleret i at fupkonvertere for at øge deres chancer for at opnå asyl. For tre år siden skabte daværende flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) opsigt ved at antyde, at netop det skete. Flygtningemyndighederne har frarådet asylansøgere at konvertere til kristendom i den tro, at det automatisk medfører ret til asyl. I dag spørger myndighederne ind til kristne asylansøgeres tro, for – så at sige – at afdække troens og konverteringens troværdighed.
Det har i den forgangne uge skabt betydelig debat her i avisen, at vi i lørdags kunne berette om, hvordan flygtningemyndighederne kræver beviser for, at asylansøgere ikke lyver om deres tro. For hvordan beviser man, at man er blevet kristen? Der er forskel på dåb og omskærelse. Håret bliver hurtigt tørt, og man kan ikke tage den religiøse temperatur på mennesker. Troens ægthed kan aldrig måles. Kristendom er heller ingen entydig størrelse. Opfattelsen af mange af troens kernepunkter varierer fra kirkeretning til kirkeretning.
MAN KAN IMIDLERTID ikke fortænke flygtningemyndighederne i at forholde sig kritisk til også konvertitter og andre kristne asylansøgeres beretninger. En stor del af sagsbehandlingen af de mange asylansøgere drejer sig om at verificere troværdigheden af de oplysninger, som asylansøgerne giver de danske myndigheder. Og der er mange eksempler på, at asylansøgere prøver at lyve sig til ophold her i landet. Derfor skal alle oplysninger fra asylansøgere selvsagt behandles kritisk.
Men selvom det ikke drejer sig om mange sager, er det slemt nok, hvis bare en enkelt bliver afvist og udvist til forfølgelse, fordi vedkommende ikke har kunnet svare rigtigt på Udlændingeservices tilsyneladende noget tilfældige teologiske spørgsmål. Langt bedre var det, om flygtningemyndighederne fik hjælp fra nogle af landets kompetente præster, for eksempel de præster, der har foretaget dåb af de berørte tidligere muslimer, for i en samtale med præsterne at afklare, om deres konversion er reel.
Som det er i dag fremstår sagsbehandingen af kristne konvertitter for tilfældig. Det er ingen tjent med.
bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad