Kierkegaard og Gandhi viser vej til fred

– Kierkegaard tænker på sandheden og ønsker at leve i sandhed, men han afstår bevidst fra at ville eje sandheden og påtvinge andre sandheden, slår Ramin Jahanbegloo fast.

Han mener, at dette vil være nyttig lærdom både for islamister og de kræfter i den vestlige verden, som mener at have monopol på sandheden. I forbindelse med karikaturkrisen i 2005-2006 udgav han bogen "The Clash of Intolerances" (Intolerancernes sammenstød), som kritiserede såvel Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som den reaktion, de udløste i Mellemøsten.

– Det var nonsens at offentliggøre de tegninger. Hvorfor skabe had, når det er muligt at skabe medfølelse? spørger Ramin Jahanbegloo, som også undrer sig over, at kræfter i Danmark ser sig i stand til entydigt at afgøre, at muslimske kvinders hovedtørklæde er udtryk for kvindeundertrykkelse.

– Tørklædet er som jødernes kalot og de kristnes kors. Det er en tradition. Indtil Anden Verdenskrig gik mænd i den vestlige verden med hat. Derefter gik det af brug og betragtes i dag som lidt gammeldags og konservativt, men ikke undertrykkende, siger Ramin Jahanbegloo, som mener, at det er Danmarks lille størrelse, som gør, at fremmede befolkningsgrupper kan virke skræmmende.

Han er selv vokset op med sunni-muslimsk baggrund. Hans tipoldefar var ayatollah, og hans fætter, Seyyed Hossein Nasr, der bor i USA, er en førende muslimsk tænker og guru i Vesten. Selv betragter Ramin Jahanbegloo sig som en "tolerant muslim" og hylder det, han kalder Cordoba-paradigmet. Med henvisning til de muslimske maurere, der regerede Sydspanien i Middelalderen, minder han om, at islam kan have en form, som er åben og fredelig og står for dialog:

– Jeg er imod islamisme, men ligesom de andre store religioner har islam spillet en væsentlig og værdifuld rolle i menneskets historie, også i Europa.

At Søren Kierkegaard er en kristen filosof, ser han ikke som et problem. Han læser ikke Kierkegaard som en kristen forkynder, men som en tænker med et eviggyldigt budskab:

– Det afgørende for mig er ikke, hvad mennesker tror på, men hvad de gør med deres tro. Både Mohammed Atta, der ledede terrorangrebet 11. september 2001, og Dalai Lama er meget religiøse mennesker. Den ene virkede ved vold, mens den anden er en fredens engel for det 21. århundrede. De skal ikke ses som henholdsvis muslim og buddhist, men som en voldelig over for en ikkevoldelig person.

Ramin Jahanbegloo hører derfor ikke til dem, der mener, at mennesker med en stærk tro hører fortiden til eller er destabiliserende for verden. Han anser tro for en del af menneskets genetiske kode, og Søren Kierkegaard kan bruges som mønstereksempel på, at den enkelte kan have en meget stærk tro uden at ville påtvinge andre den.

– Ligesom Gandhi er Kirkegaard talsmand for, at der ikke er brug for en politisk eller social, men en åndelig revolution. I fremtiden er der brug for en filosofi som Kierkegaards, som ikke er henvendt til masserne, men til individet, og som fokuserer på det åndelige.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Ramin Jahanbegloo

*Født 1956 i Teheran. Kommer fra en familie af intellektuelle. Siden han var 16 år, har han rejst og studeret i blandt andet Storbritannien, Algeriet, Frankrig, USA og Canada. Uddannet ved en række universiteter: ph.d. i filosofi fra Sorbonne i Paris og post.doc. fra Harvard i Boston.

*I en årrække ansat ved Universitetet i Toronto, hvor han fortsat er professor i politisk filosofi. Har i dag både iransk og canadisk statsborgerskab. Fra 1992 tilbage i Iran, hvor han trods myndighedernes misbilligelse forelæste om vestlig filosofi på universitetet i Teheran, arrangerede internationale konferencer – blandt andet én om Søren Kierkegaard i 2004 – og var ansat ved et uafhængigt forskningscenter for kulturstudier. Fra 2005 professor i demokrati ved Center for Udviklingsstudier i Delhi, afbrudt af et fængselsophold i Iran i 2006. Forfatter til en lang række bøger på persisk, engelsk og fransk, om blandt andet Gandhis ikkevolds-filosofi, den liberale jødisk-britiske filosof Isaiah Berlin, karikaturkrisen 2005-2006 og Søren Kierkegaard.